watchOS 7

Forskellen er stor. Som nat og dag.

Få mest muligt ud af dine vågne timer med innova­tive nye urskiver. Og send dit ur på natarbejde med den helt nye Søvn-app. Det er bare en lille del af alt det, du kan med watchOS 7.

Urskiver

Alt det, du kan bruge Apple Watch til, starter med din urskive. Med watchOS 7 kan du gøre dine urskiver mere person­lige, powerfulde og synlige end nogensinde før.

Nye urskiver, du selv kan lege videre med

De nye urskiver fås i mange forskel­lige varianter, fra de finurlige til de mere funktionelle. Og du kan tilpasse urskiverne med farver og komplikationer på flere måder end nogen­sinde før.

Mere info fra alle dine apps

Én enkelt app kan nu indeholde flere forskel­lige komplikationer, så du kan lave den perfekte urskive til ethvert formål. Hvis du f.eks. er surfer, kan én app vise dig både bølgestørrelser, vandtemperatur og vindhastighed.

Nye gode komplikationer

Ét tryk til Genveje, Søvn, Kamera-remote, Månefase, Verdensur

Deling af urskiver

Del dine egne urskiver via beskeder, mail eller direkte links.

Find urskiver i App Store

Uanset hvad du går op i, sørger App Stores redaktørteam for at udvælge de helt rigtige urskiver til dig.

Find urskiver online

På websites og sociale medier kan du finde urskiver, der passer lige til dine interesser. Tilføj dem, og brug dem på dit eget Apple Watch.

Søvn-appen

Søvn er en af de allervigtigste faktorer for vores helbred, men også et område, der stadig ikke er gennemforsket. At registrere, hvordan vi sover, er et godt udgangspunkt, men den nye Søvn-app gør endnu mere. Den hjælper dig med at lave en plan og en fast rutine før sengetid, så du kan få sovet de timer, du har brug for.

Søvnfunktion

Når du går i seng, aktiverer dit ur auto­matisk Forstyr ikke, så din skærm ikke bliver tændt.

Ved sengetid

Sæt uret


i gang,


før du går


til ro.

Søvndiagram

Hver morgen kan du se et diagram med søvnanalyse, der viser, hvor meget du har sovet inden for den seneste uge.

Søvnregistrering

Apple Watch bruger sit accelerometer til at registrere de små be­vægel­ser i for­bindelse med vejrtrækning, så det kan skelne mellem sovende og vågen tilstand.

Advarsler

Få påmindel­ser om din sengetid
og flere forskel­lige alarmlyde.

Afslapning

Er du oppe at køre efter en travl dag? Funktionen Afslapning gør det nemmere at etablere en fast rutine før sengetid med genveje, der hjælper dig til at slappe af, f.eks. ved at åbne en medita­tions­app og dæmpe lyset omkring dig.

Vågn op

Start dagen med at se en vejrudsigt og batteriniveauet på dit ur. Hvis du står op, inden alarmen går i gang, bliver du spurgt, om du vil slå den fra.

Opladning og genopladning

Hvis dit batteri er under 30 procent ved sengetid, får du en påmindelse om at oplade det. Hvis du oplader batteriet, efter du er stået op, får du en iPhone-notifikation, når det er på 100 procent.

Søvn i Sundhed-appen

På iPhone kan du administrere din søvnplan, få vist dine søvnmønstre over længere tid og se, om du generelt får sovet de timer, du har brug for.

Fitness

Med fire nye trænings­typer får du nu en endnu mere fleksibel træningsmakker. Appen Aktivitet på iPhone har fået nyt design og skifter sam­tidig navn til Fitness.

Glæden ved Dans.

Dans er godt for hele din krop, dit hjerte og din koordinations­evne. Du kommer hele kroppen rundt og bliver stærkere – så slå dig løs på stuegulvet, i køkkenet eller i trænings­centeret, og få anerkendelse for det på dit ur.

Fitness-app

Indstillet til alle de måder, du bevæger dig på.

Se alle dine data

Se dine data for Aktivitet, Træninger, Præmier og de over­ordnede tendenser samlet på én side.

Dyst og del

Har du brug for lidt sund konkurrence? Se oplys­ninger om dine aktivitetskonkurrencer og aktivitetsdeling på ét sted.

Håndvask

Rene hænder og hyppig håndvask er blevet vigtigere end nogen­sinde før. Med watchOS 7 kan Apple Watch auto­matisk registrere, når du begynder at vaske dine hænder, og hjælpe dig med at gøre det i det antal sekunder, der anbefales af globale sundheds­organisationer.

Automatisk registrering

Ved hjælp af urets mikrofon og bevægelses­sensorer registrerer Apple Watch auto­matisk håndvask og starter en tidtagning på 20 sekunder.

20-sekunders anbefaling

Hvis dit ur registrerer, at du er holdt op med at vaske hænder for tidligt, opfordrer det dig til at fortsætte, indtil du når de anbefalede 20 sekunder.

Påmindelser derhjemme

Apple Watch kan minde dig om at vaske hænder, når du kommer hjem.

Siri-opdateringer

Siri er en meget vigtig del af Apple Watch-oplev­elsen. Du kan gøre næsten alting på dit ur bare ved at bruge din stemme. Og nu kan Siri klare endnu mere, endnu hurtigere.

Siri oversætter

Nu kan du få talte oversættelser fra Siri. Du skal bare løfte håndleddet og f.eks. sige “Hvordan siger man goddag på japansk?”

Oversættelse af sprog

Siri på Apple Watch kan oversætte til 10 sprog.Fantastique!, 棒极了!, Fantastisch!, !رائع, ¡Fantástico!, фантасти-ческий!, Fantastico!, 素晴らしい, Fantástico!

Diktering på uret

Diktering bliver nu behandlet direkte på Apple Watch, så dine forespørgsler udføres hurtigere og bliver mere pålidelige.

Genveje i Siri

Nu kan du bruge de genveje, du har opret­tet på din iPhone, på en hurtigere måde. Du kan endda tilføje dem som komplikationer på din urskive.

Høresundhed

Støj-appen, som hjælper dig med at beskytte din hørelse, blev introduceret i watchOS 6. Nu giver vi dig endnu flere metoder til at passe godt på dine ører, og du får bedre kontrol over de måder, du lytter på.

Notifikationer om lydniveau

Når du har nået Verdens­sundheds­organisationen WHO’s anbefaling for, hvor højt et lydniveau du kan udsætte din hørelse for hver uge, modtager du en notifikation, og lydstyrken i dine hoved­telefoner bliver reduceret til et sikkert niveau.

Lydniveau i løbet af ugen

I appen Sundhed på iPhone kan du hver uge se, hvor længe du har hørt lyde med høje decibelniveauer.

Formindsk høje lyde

Pas godt på din hørelse ved at indstille et maks. for lydstyrken.

watchOS 7-kompatibilitet.

watchOS 7 kræver iPhone 6s eller nyere med iOS 14 eller nyere samt en af følgende Apple Watch-modeller:

  • Apple Watch Series 3
  • Apple Watch Series 4
  • Apple Watch Series 5
  • Apple Watch SE
  • Apple Watch Series 6

Ikke alle funktioner er tilgængelige på alle enheder.

Find din Apple Watch-model

Udviklerne bliver også vilde med watchOS.