Låneaftale vedr. iPhone

FORBRUGERLOVGIVNINGEN: FORDELENE, DER OVERDRAGES VED INDGÅELSE AF DENNE AFTALE, ER I TILLÆG TIL RETTIGHEDER OG RETSMIDLER, DER OVERDRAGES I HENHOLD LOVGIVNINGEN OM FORBRUGERBESKYTTELSE. Se https://www.apple.com/dk/legal/statutory-warranty/dk for at få oplysninger om dine rettigheder som forbruger.

[______________], (herefter benævnt ”serviceudbyderen”) tilbyder en iPhone som lånetelefon, mens din iPhone (”kundetelefonen”) er til service. Ved at tage udstyret i afsnit 1 (”lånetelefonen”) i din besiddelse og underskrive denne aftale accepterer du alle nedenstående vilkår og betingelser.

1. Lånetelefon. Du bekræfter modtagelsen af lånetelefonen, der er angivet nedenfor, som efter serviceudbyderens skøn kan være ny eller renoveret, og accepterer at returnere den til serviceudbyderen (i) senest 14 (fjorten) dage fra den dato, hvor serviceudbyderen underretter dig, at din reparerede kundetelefon er klar til afhentning, eller (ii) på serviceudbyderens skriftlige anmodning herom (begge en ”returneringsdato”):

Beskrivelse og konfiguration (model)

Serienummer

 

 


Fra den dato, hvor du modtager lånetelefonen, til returneringsdatoen ejer serviceudbyderen adkomstretten til lånetelefonen.

2. Manglende returnering af lånetelefonen. Serviceudbyderen er berettiget til at opkræve et gyldigt kreditkortnummer, før lånetelefonen stilles til rådighed. En autorisation svarende til et beløb i størrelsesordenen i nedenstående tabel overføres til dit kreditkort. Når det er bekræftet, at alle beløb er betalt, udløber autorisationen på dit kreditkort. I tilfælde af, at du ikke returnerer lånetelefonen til serviceudbyderen inden returneringsdatoen, træder følgende i kraft: (i) Apple opnår fuld ejendomsret til kundetelefonen og må efter eget skøn anvende eller bortskaffe kundetelefonen. (ii) Du vil blive opkrævet genanskaffelsesværdien, og når den er betalt, vil du få overdraget fuld ejendomsret til lånetelefonen.

Model af lånetelefon

Genanskaffelsesværdi

 

 


3. Forlænget returneringsdato. Hvis du på grund af en særlig situation ikke kan afhente din kundetelefon før eller på returneringsdatoen, må du indsende en anmodning til serviceudbyderen om forlængelse af returneringsdatoen på 5 (fem) dage ud over de almindelige 14 (fjorten) dages returperiode. Indsendelse af anmodning om forlængelse af returneringsdatoen foregår ved at kontakte serviceudbyderen på stedet, hvor lånetelefonen blev udleveret. Når forlængelsen af returneringsdatoen på 5 (fem) dage er godkendt, bliver den nye dato din returneringsdato i forhold til disse vilkår, og du vil blive påkrævet at returnere lånetelefonen inden den forlængede returneringsdato. Alle vilkårene i denne aftale bliver gældende i forhold til den forlængede returneringsdato.

4. Udskiftning. Hvis tjenesteudbyderen vurderer, at kundetelefonen skal erstattes (f.eks. hvis reparation er umulig eller for dyr) gælder følgende: (i) Du returnerer lånetelefonen til serviceudbyderen og modtager erstatningstelefonen, som er underlagt alle de oprindelige salgsvilkår, der gjaldt kundetelefonen, herunder den resterende garantiperiode. (ii) Såfremt du returnerer lånetelefonen, får du fuld ejendomsret af erstatningstelefonen. (iii) Apple får fuld ejendomsret af kundetelefonen og må efter eget skøn anvende eller bortskaffe denne.

Australien: Rettighederne i denne aftale er i tillæg til de lovmæssige rettigheder, du måtte være berettiget til i henhold til den australske forbrugerlovgivning, samt eventuelle øvrige australske forbrugerrettighedslove og -regler. Vores produkter leveres med garantier, der ikke kan udelukkes i henhold til den australske forbrugerlovgivning. Du er berettiget til en erstatningstelefon eller refusion i tilfælde af større fejl og til kompensation i tilfælde af andre tab eller skader inden for rimelighedens grænser. Du er også berettiget til at få produkterne repareret eller erstattet, hvis produktkvaliteten ikke er acceptabel, og fejlen ikke er af betydelig størrelsesorden.

New Zealand: Rettighederne i denne aftale er i tillæg til de lovmæssige rettigheder, du måtte være berettiget til i henhold til den newzealandske forbrugergarantilov af 1993, samt eventuelle øvrige australske forbrugerrettighedslove og -regler. Vores produkter leveres med garantier, der ikke kan udelukkes i henhold til den newzealandske forbrugergarantilov. Du er berettiget til en erstatningstelefon eller refusion i tilfælde af større fejl og til kompensation i tilfælde af andre tab eller skader inden for rimelighedens grænser. Du er muligvis også berettiget til at få produkterne repareret eller erstattet, hvis produktkvaliteten ikke er acceptabel, og fejlen ikke er af betydelig størrelsesorden. 

5. Beskyttelse. Du træffer de nødvendige forholdsregler inden for rimelighedens grænser med henblik på at beskytte lånetelefonen mod skade, tab eller misbrug, så længe den er i din besiddelse, varetægt og kontrol. Hvis lånetelefonen går tabt, bliver beskadiget eller bliver stjålet, skal du straks underrette serviceudbyderen. Kun serviceudbyderen må servicere lånetelefonen. Du hæfter muligvis for service- eller erstatningsomkostninger, hvis lånetelefonen går tabt, bliver beskadiget eller bliver stjålet.

6. Tilladt brug. Lånetelefonen må kun bruges af dig, mens din iPhone serviceres af serviceudbyderen (”serviceperioden”). Lånetelefonen må ikke bruges til ulovlige formål. Der må kun installeres software med gyldige licenser på lånetelefonen.

7. Slet dine filer, før lånetelefonen returneres

Du anerkender, at du selv er ansvarlig for at slette alle filer på lånetelefonen, herunder personlige og/eller fortrolige filer og andre data, før du returnerer lånetelefonen. Såfremt du ønsker at beholde eventuelle filer på lånetelefonen, skal du sikkerhedskopiere disse filer via iTunes eller iCloud, så du efterfølgende kan overføre dem til din servicerede kundetelefon. Du er ansvarlig for at slette og lagre eventuelle filer, før du returnerer lånetelefonen. Serviceudbyderen eller Apple er hverken ansvarlige eller hæfter for eventuelle filer eller andre data, der er lagret på eller slettes fra lånetelefonen efter returnering.

8. Installeret software Du anerkender, at alle softwareapplikationer, der følger med lånetelefonen, er installeret med licenser på netop denne lånetelefon, og at du ikke vil fjerne dem. Du indvilliger desuden i ikke at kopiere eller på anden vis reproducere, foretage reverse engineering, adskille eller dekompilere softwaren, udstyret eller komponenterne, der følger med lånetelefonen.

9. Serviceudbyderens ansvar Serviceudbyderen hæfter ikke for

(i) følgemæssige,

(ii) hændelige,

(iii) indirekte eller

(iv) direkte erstatningssummer,

der måtte opstå som følge af disse vilkår eller brugen af lånetelefonen, herunder, men ikke begrænset til, eventuelle tab af eller med indflydelse på dine personlige ejendele, softwareelementer eller data.  DENNE BEGRÆNSNING FREMSÆTTES IKKE FOR AT UDELUKKE ET ERSTATNINGSANSVAR I FORHOLD TIL DØDSFALD ELLER PERSONLIG SKADE, SVIG, URIGTIGE OPLYSNINGER FREMSAT SVIGAGTIGT ELLER EVENTUELT ERSTATNINGSANSVAR I HENHOLD TIL FORBRUGERLOVGIVNINGEN, OG SOM IKKE KAN UDELUKKES.

UANSET HVAD DER FREMGÅR AF ANDRE BETINGELSER I DENNE AFTALE, FINDER VILKÅR, DER BEGRÆNSER SERVICEUDBYDERENS ERSTATNINGSANSVAR FOR SKADER SOM FØLGE AF BRUD PÅ AFTALEN ELLER TORT BEGÅET AF SERVICEUDBYDEREN, IKKE ANVENDELSE, HVIS SÅDANNE SKADER SKYLDES BEVIDST ELLER GROV UAGTSOMHED FRA SERVICEUDBYDERS SIDE, HVIS DEN JAPANSKE LOV OM FORBRUGERAFTALER ER GÆLDENDE.

10. Gældende lovgivning.  Denne aftale er underlagt og tolkes i henhold til gældende lovgivning i det land, hvor lånetelefonen udleveres.

Undertegnede har læst og forstår denne aftale og anerkender hermed at have modtaget en kopi.

Kundens underskrift:___________________________


Dato:___________________________________




110923 Låneaftale vedr. iPhone – Serviceudbyder – Dansk