Syn Større, klarere og tydeligere for dig.
Forstørrelsesglas + Peg og læs op
Peg, og lyt dig frem.
Forstørrelsesglas + Peg og læs op
Forstørrelsesglas bruger kameraet på din iPhone eller iPad til at forstørre alt det, du vender det mod, lige fra et pilleglas derhjemme til menukortet på en restaurant med dæmpet belysning. Blinde eller personer med nedsat syn, som ønsker mere information om deres fysiske omgivelser, kan få glæde af Registreringsfunktion i Forstørrelsesglas. Den kombinerer input fra kameraet, LiDAR-scanneren og maskinlæring på enheden for at give adgang til intelligente værktøjer som Registrering af personer, Registrering af døre, Billedbeskrivelser, Registrering af tekst og Peg og læs op.1
Hvis du står i kø, kan du bruge Registrering af personer til at fastslå, hvor tæt en person er på dig. Registrering af døre kan hjælpe dig med bedre at orientere dig ved at identificerer døre, tekst og symboler, der er inden for kort afstand, som f.eks. symbolet for toiletter, rygning forbudt eller en handicapvenlig indgang. Med Billedbeskrivelser og Registrering af tekst kan du høre mere om personer, genstande, landskaber og tekst i kameraets synsfelt. Funktionen Peg og læs op gør det nemmere at interagere med fysiske objekter med tekst på, f.eks. husholdningsapparater, tastaturer eller etiketter på mapper. Når du peger og flytter din finger over eller under forskellige knapper eller elementer, læser din iPhone eller iPad teksten op, så du nemmere kan klare hverdagens opgaver på egen hånd.2
Skærmindstillinger
Skærmindstillinger
Du kan tilpasse din skærm, så den passer lige til dig, med en samling indstillinger, der understøttes på tværs af produktplatforme. Du kan gøre en tekst nemmere at læse med Fed tekst eller Større tekst. Du kan også bytte om på farver, forøge kontrasten, reducere gennemsigtigheden eller anvende farvefiltre for at tilpasse skærmen, så den understøtter dine visuelle præferencer bedst muligt. Indstillingerne kan endda anvendes særskilt for hver enkelt app. Og i macOS kan du f.eks. tilpasse musemarkørens fyldfarve og konturfarve, så det er nemmere at se den på skærmen.
Indstil Skærmindstillinger på:
VoiceOver
Sæt ord på minderne.
VoiceOver
VoiceOver er en brancheførende skærmlæser, der beskriver nøjagtigt, hvad der sker på din enhed. Naviger, mens du modtager lydbeskrivelser eller brailleoutput af indhold på skærmen, når du bruger kompatible brailleenheder sammen med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple TV eller HomePod.3 Du kan udforske detaljer om personer, tekst, tabeldata og andre ting på billeder.4 VoiceOver kan også beskrive en persons placering i forhold til genstande på billeder, så du kan genopfriske minderne med endnu flere detaljer. Tilpas indstillinger som f.eks. toneområde for dine foretrukne indbyggede stemmer. Siri-stemmerne fungerer også bedre med VoiceOver. Takket være de seneste fremskridt inden for vores teknologi til talesyntese taler Siri-stemmerne flydende og udtryksfuldt, også ved høje hastigheder.