Nye funktioner
med iOS 14.

Med iOS 14 bliver alle de ting, du bruger mest, flottere at se på og nemmere at bruge.

Læs, hvordan du opdaterer

Vigtige funktioner og forbedringer

Widgets

Redesignede widgets

Widgets har fået et helt nyt, smukkere design med flere data, så du kan få endnu mere glæde af dem i løbet af dagen.

Widgets til alt

Redesignede Apple-widgets til Vejr, Ur, Kalender, Noter, Kort, Fitness, Fotos, Påmindelser, Værdi­papirer, Musik, Podcasts, Tips, Batterier, Skærmtid, Arkiver, Siri-forslag, Genveje og Appforslag.

Widgets på hjemme­skær­men

Du kan placere widgets hvor som helst på hjemme­skær­men og få hurtig adgang til information. Det er perfekt, når du skal holde styr på transporttid til arbejdet, aktivitet eller kalender­begivenheder.

Widgets i forskel­lige størrelser

Widgets findes nu i små, mellem og store udgaver, så du selv kan vælge, hvor mange oplys­ninger du vil se.

Widget-galleri

Den centrale placering, hvor du finder alle dine widgets fra Apple og tredjeparter. Galleriet viser de mest popu­lære widgets baseret på, hvad brugerne installerer og anvender mest.

Widget-stakke

Du kan lave stakke med op til 10 widgets for at udnytte pladsen på din hjemmeskærm bedst muligt. Læg widgets oven på hinanden, og swipe igennem dem.

Smart stak

I widget-galleriet kan du vælge Smart stak, der er en gruppe widgets, som du kan swipe igennem. Stakken bruger enhedens ind­byg­gede intelligens til at vise dig den rette widget, præcis når du har brug for den, ud fra faktorer som tidspunkt, placering og aktivitet. Den viser dig måske din Vejr-widget om morgenen, kalender­begivenheder i løbet af dagen og din transporttid hjem fra arbejde fra Apples Kort-app om aftenen.

Widget med Siri-forslag

Apples widget med Siri-forslag bruger enhedens ind­byg­gede intelligens til at vise dig ting, du muligvis vil gøre, baseret på dine brugsmønstre, f.eks. at bestille en kop kaffe eller starte en podcast. Tryk på forslaget, så sker det, uden at du behøver at åbne appen.

API til udviklere

Udviklerne kan lave deres egne widgets ved hjælp af en ny API, som gør det muligt at udnytte fordelene ved de redesignede widgets, f.eks. at de kan placeres på hjemme­skær­men og dukke op på det helt rigtige tidspunkt.

Appbibliotek

Appbibliotek på hjemme­skær­men

Appbiblioteket er et nyt område efter dine sider på hjemme­skær­men, som auto­matisk organiserer alle dine apps i én enkel visning, der er nem at navigere i.

Automatisk kategorisering

Alle de apps, du har på din iPhone, bliver auto­matisk sorteret i kategorier som Socialt, Produktivitet og Underholdning. Kategoriernes rækkefølge ændres automatisk baseret på brugen af apps.

Forslag

Appbiblioteket viser forslag til apps, som du måske har brug for, baseret på faktorer som tidspunkt, sted og aktivitet.

Søgning

Brug søgefeltet øverst i appbiblioteket til hurtigt at finde lige præcis den app, du er på jagt efter. Når du trykker på Søg, kan du få vist de forskel­lige apps i alfabetisk orden, så du nemt kan scrolle igennem dem og finde den rigtige.

Skjul hjemme­skær­mens sider

Du kan skjule sider for at strømline din hjemmeskærm og gøre det nemmere at få adgang til dit appbibliotek. Når du henter nye apps i App Store, bliver de auto­matisk føjet til appbiblioteket.

Tilføjet for nylig

App Clips, der er blevet åbnet for nylig, og apps hentet i App Store vises i appbiblioteket, så de er nemme at finde.

Kompakt brugerflade

Telefonopkald

Når du modtager et opkald, bliver det vist som et banner i stedet for at fylde hele skær­men, så du ikke mister fokus på det, du er i gang med. Swipe op på banneret for at afvise opkaldet, eller swipe ned for at få adgang til flere opkaldsfunktioner, og tryk for at svare.

VoIP-opkald via tredjeparter

Ved hjælp af en udvikler-API kan apps som f.eks. Skype understøtte kompakte indgående opkald.

FaceTime-opkald

Når du modtager et FaceTime-opkald, bliver det vist som et banner i stedet for at fylde hele skær­men. Swipe op på banneret for at afvise opkaldet, eller swipe ned for at få adgang til flere FaceTime-funktioner.

Kompakt Siri

Siri har fået et helt nyt kompakt design, så du kan tjekke oplys­ninger på skær­men og sam­tidig arbejde videre på det, du er i gang med. Når du beder om noget, dukker Siri op nederst på skær­men. Så snart Siri er klar med et resultat til dig, bliver det vist øverst på skær­men i form af en notifikation. Resultaterne er blevet opdateret, så du udelukkende får den information, du har brug for, i et nyt kompakt layout.

Billede i billede

Nu kan du fortsætte med at se en video eller besvare et FaceTime-opkald, sam­tidig med at du bruger en anden app. Så kan du f.eks. være i gang med et videoopkald med en ven, sam­tidig med at I finder en tid i kalenderen til at ses. Eller du kan følge med i din yndlingsserie, mens du tjekker mails.

Skift størrelse på Billede i billede-vinduet

Du kan ændre størrelsen på Billede i billede-vinduet ved at knibe videoen, så den bliver større eller mindre.

Flyt Billede i billede-vinduet hen i et hjørne

Du kan flytte videovinduet hen i et hvilket som helst hjørne af skær­men bare ved at trække i det.

Minimer Billede i billede-vinduet

Du kan minimere videovinduet ved at flytte det væk fra skær­men. Så har du fuld adgang til den app, du bruger, og du kan stadig høre lyden i videoen.

Søg

Tophit-resultater

De mest relevante resultater, f.eks. apps, kontakter, viden, interessepunkter fra Kort samt websites, vises øverst på skær­men, så det er nemmere at finde det, du leder efter.

Søgeforslag, mens du skriver

Så snart du begynder at skrive, dukker der søgeforslag op under søgefeltet.

Hurtig åbning

Indtast nogle få tegn, og så kan du hurtigt åbne apps og websites med et enkelt tryk.

Søgning i app

Start en søgning i apps som Mail, Beskeder og Arkiver.

Søgning på nettet

Nu er det nemmere end nogen­sinde at søge på nettet. Når du begynder at skrive, får du vist relevante websites og søgeforslag øverst på skær­men. Så kan du hurtigt åbne Safari for at lave en mere omfattende søgning.

Beskeder

Fastgjorte samtaler

Fastgør dine favoritsamtaler i toppen af din samtaleliste, så du altid kan få fat på dem. Nye beskeder, Tapbacks og skriveindikatorer animeres på samtaleikonet. Og hvis du fastgør en gruppesamtale, kan du se de seneste tre aktive deltagere cirkulere rundt om ikonet, når de sender en besked.

Op til ni fastgjorte samtaler

Du kan have op til ni fastgjorte samtaler, der bliver syn­kroniseret på tværs af Beskeder i iOS, iPadOS og macOS.

Omtaler

Ret en besked mod en bestemt deltager i en gruppesamtale ved at skrive personens navn. Du kan tilpasse meget aktive grupper, så du kun får notifikationer, når du selv bliver nævnt.

Svar i tråden

Du kan svare direkte på en bestemt besked i en gruppesamtale. Se alle de relaterede beskeder i en separat visning, så du nemt kan holde styr på tråden.

Vælg et gruppebillede

Vælg et billede til din gruppesamtale i form af et foto, en Memoji eller emoji, som bliver delt med alle gruppemedlemmer.

Memoji

Nye frisurer

Gør din Memoji mere personlig med 11 nye frisurer, bl.a. en man bun, en høj knold og en enkel sideskilning.

Nye hovedbeklædninger

Vis dine interesser eller dit job med 19 nye hovedbeklædninger, bl.a. en cykelhjelm, en sygeplejekappe og en badehætte.

Nye Memoji-klistermærker

Brug de tre nye Memoji-klistermærker til at sende et kram eller fist bump eller til at vise dine venner, at du rødmer.

Flere aldre at vælge imellem

Med de seks nye aldersvarianter kan du ændre dit udseende, uanset om du ligner en baby, er i din bedste alder eller et sted midtimellem.

Mere udtryks­fulde Memoji-design

Ansigts- og muskelstrukturen på Memoji-design og Memoji-klistermærker er blevet forbedret, så de nu er endnu mere udtryks­fulde.

Frisurer med fades

Tretten frisurer omfatter nu også fades, hvor håret bliver gradvist kortere på siden af hovedet, så du kan sætte din egen stil.

Tildækning af ansigtet

Tilpas din Memoji med en af de nye muligheder for at tildække ansigtet i flere farver, der passer perfekt til dig.

Kort

Guider

Få anbefalinger til de bedste steder i storbyer med Guider udarbejdet af en række anerkendte brands. Guider hjælper dig med at finde spændende steder i byer over hele verden, hvor du kan spise, shoppe, mødes med vennerne eller gå på opdagelse. Du kan gemme Guider, så det er nemt at finde dem frem igen på et senere tidspunkt. De opdateres auto­matisk, når der tilføjes nye steder, så du altid har de seneste anbefalinger ved hånden.1

Betalingszoner

I visse storbyer som London og Paris har man indført betalingszoner i et forsøg på at reducere den tætte trafik i byområderne. Kort-appen viser dig afgiften i betalingszonerne og kan også finde en ny rute til dig, hvis du vil undgå dem.2

Nyt kort tilgængeligt i flere lande

Vores nye kort bliver tilgængeligt i flere lande senere på året, bl.a. Canada, Irland og Storbritannien. Det nye kort indeholder mere detaljerede veje, bygninger, parker, lystbådehavne, strande, lufthavne m.m., så du får en mere virkelighedstro gengivelse af verden.

Mere præcis placering

Nu får du hurtigt en meget nøjagtig placering og retning, når du befinder dig i byområder med dårligt GPS-signal.

Fartkontrol

Kort giver dig besked, hvis du nærmer dig en fartkontrol på din rute. Du kan også se de enkelte fartkontrollers placering på kortet.

Oversæt

Samtalefunktion

Selve de­signet af Oversæt-appen gør det nemt at føre samtaler. Hold telefonen vandret for at dele skær­men op, så du kan se tekst fra begge sider af samtalen. Tryk på mikrofon­knappen for at sige noget. Så vil auto­matisk sproggen­kendelse transskribere den originale og oversatte tekst på hver sin side af skær­men efterfulgt af den oversatte lyd. Samtalefunk­tionen virker med de sprog, du har downloadet, selv hvis du er uden internet­forbindelse.

Stemmeoversættelse

Ved hjælp af enhedens ind­byg­gede intelligens kan du oversætte din stemme fra ét sprog til et andet. Du kan bruge stemmeoversættelse sammen med de sprog, du har downloadet, uden at have internetfor­bindelse.

Tekstoversættelse

Alle sprog har tilhørende tastaturer, så du behøver ikke at downloade separate tastaturer eller skifte mellem dem manuelt, når du skal oversætte tekst.

Favoritter

Gem oversættelser under Favoritter, så du nemt kan få adgang til dem senere. Du kan også se din seneste historik og gemme sætninger, du lige har oversat.

Bemærk-funktion

Oversat tekst kan forstørres i liggende format, så den bliver lettere at læse og nemmere fanger andres opmærksomhed.

Lokalt på enheden

Få den fulde oplev­else af Oversæt-appen offline. Du kan bruge alle appens funktioner til de sprog, du har downloadet, og holde dine oversættelser private uden at skulle slå telefonens internetfor­bindelse fra.

Ordbog

Tryk på et ord i en færdig oversættelse for at slå betydningen op i den ind­byg­gede ordbog.

Understøttede sprog

Oversæt under­støtter i øjeblikket oversættelse mellem enhver kombination af følgende 11 sprog: engelsk (USA og Storbritannien), spansk (Spanien), kinesisk (mandarin, forenklet), japansk, koreansk, russisk, tysk (Tyskland), fransk (Frankrig), italiensk (Italien), portugisisk (Brasilien) og arabisk.

Siri

Kompakt brugerflade

Siri har fået et helt nyt kompakt design, så du både kan tjekke oplys­ninger på skær­men og sam­tidig arbejde videre på det, du er i gang med. Når du beder om noget, dukker Siri op nederst på skær­men. Det fundne resultat bliver vist øverst på skær­men i form af en notifikation. Resultaterne er blevet opdateret, så du udelukkende får den information, du har brug for, i et nyt kompakt layout.

Større viden

Siri har fået meget større viden og ved nu 20 gange så meget som for bare tre år siden.

Send lydbeskeder

Nu kan du sende lydbeskeder med Siri i iOS og CarPlay. Det er perfekt, når du gerne vil være mere udtryks­fuld i dine beskeder. Beskedapps fra tredjeparter understøttes gennem SiriKit.

Del forventet ankomst

Når du navigerer med Kort-appen fra Apple, kan du bede Siri om at dele dit forventede ankomsttidspunkt med en kontakt.

Flere oversættelsessprog

Siri kan oversætte mellem endnu flere sprog og under­støtter mere end 65 sprogpar:

  • engelsk (Australien, Canada, Indien, Irland, New Zealand, Singapore, Sydafrika, Storbritannien, USA) til spansk, kinesisk (mandarin), tysk, fransk, italiensk, japansk, russisk, portugisisk, arabisk
  • engelsk (USA) til koreansk
  • spansk (Spanien, Mexico, Chile, USA) til engelsk, kinesisk (mandarin), tysk, fransk, italiensk, russisk, portugisisk
  • mandarin (Kina, fastlandet) til engelsk, spansk, tysk, fransk, italiensk, japansk, koreansk
  • taiwansk (Taiwan) til engelsk, japansk
  • tysk (Tyskland) til engelsk, spansk, kinesisk (mandarin), fransk, italiensk, russisk, portugisisk
  • fransk (Frankrig) til engelsk, kinesisk (mandarin), spansk, tysk, italiensk, russisk, portugisisk
  • italiensk (Italien) til engelsk, spansk, kinesisk (mandarin), tysk, fransk, russisk, portugisisk
  • japansk (Japan) til engelsk, kinesisk (mandarin), koreansk
  • russisk (Rusland) til engelsk, spansk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk
  • portugisisk (Brasilien) til engelsk, spansk, tysk, fransk, italiensk, russisk
  • arabisk (Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien) til engelsk
  • koreansk (Korea) til engelsk, kinesisk (mandarin), japansk

Ny stemme på flere sprog

Den nye Siri-stemme bruger avanceret neural tekst-til-tale-tekno­logi, som får den til at lyde utroligt naturlig. Tidligere fandtes den kun på amerikansk engelsk, men den nye stemme taler nu også en lang række andre sprog:

  • engelsk (Australien, Indien, Irland, Storbritannien, Sydafrika, USA)
  • fransk (Frankrig)
  • tysk (Tyskland)
  • spansk (Mexico, Spanien)
  • kinesisk (mandarin, Hongkong, Kina – fastlandet)
  • japansk (Japan)

Hjem

Foreslået automatisering

Når du tilføjer nyt tilbehør, kommer Hjem-appen med praktiske forslag til, hvordan det kan automatiseres. Du kan f.eks. indstille lyset ved hoveddøren til at tænde om aftenen, få garagedøren til at åbne, når du kommer hjem fra arbejde m.m.

Hjemstatus

En ny visuel status øverst i Hjem-appen giver dig en oversigt over tilbehør, som du bør kigge på med det samme, eller som har vigtige statusændringer. Du har også mulighed for at betjene tilbehøret direkte.

Kontrolfunktioner til Hjem

Kontrolfunktionerne til Hjem i Kontrolcenter foreslår nu auto­matisk det tilbehør og de scener, som er mest relevante for dig, afhængigt af tids­punktet på dagen og hvor ofte du normalt bruger dem. Du kan f.eks. få vist kontrol­funktioner til lyset i soveværelset og en godmorgen-scene om morgenen eller kontrol­funktioner til dørlåsen og lyset udenfor, når du kommer hjem om aftenen. Tryk på Hjem-symbolet for at se det øvrige tilbehør og andre scener.

Tilpasset be­lysning til intelligente pærer

Pærer, der skifter farve, kan justeres auto­matisk i løbet af dagen for at give dig maksimal komfort og mulighed for at få flere ting fra hånden. Du kan starte dagen på en behagelig måde med varmere farver og skifte til køligere farver omkring middagstid for at holde fokus. Om aftenen kan du komme ned i gear ved at fjerne det blå lys.3

Ansigts­gen­kendelse til videokameraer og ‑dørklokker

Ud over at registrere personer, dyr og køretøjer kan sikkerhedskameraer identificere personer, du har tagget i Fotos-appen, så dine notifikationer om aktivitet bliver mere konkrete. Det er nemt at tagge folk, og du kan vælge at få beskeder baseret på bestemte personer.3

Aktivitetszoner til videokameraer og ‑dørklokker

Med Sikker HomeKit-video kan du angive aktivitetszoner inden for et kameras synsvinkel, hvor det skal optage video, eller nøjes med at modtage notifikationer, når der registreres bevægelse i disse områder.3

Safari

Anonymitetsrapport for websites

Tryk på knappen Anonymitetsrapport for at få adgang til en oversigt over alle de trackere på tværs af websites, som bliver blokeret af Intelligent Tracking Prevention i Safari.

Adgangskode-monitorering

Safari monitorerer på sikker vis dine gemte adgangs­koder og holder auto­matisk øje med adgangs­koder, der kan være omfattet af et brud på datasikkerheden. Safari bruger stærke kryptografiske teknikker til regelmæssigt at kontrollere afledninger af dine adgangs­koder og sammenligne dem med en liste over kompromitterede adgangs­koder. Det sker på en sikker og anonym måde, der ikke afslører din adgangs­kode, heller ikke over for Apple. Hvis Safari opdager et datalæk, kan browseren hjælpe dig med at opgradere til Log ind med Apple, når det er muligt, eller auto­matisk generere en ny og sikker adgangs­kode.

Ydeevne

En ultrahurtig JavaScript-arkitektur sikrer, at Safari leverer en JavaScript-ydeevne, der er op til dobbelt så hurtig som Chrome i Android.4

Bilnøgler5

Lås bilen op

Du skal bare holde telefonen mod dørhåndtaget for at låse bilen op ved hjælp af NFC.

Start bilen

Du kan starte bilen ved at placere din iPhone på en læser eller trådløs oplader inde i bilen.

Del via Beskeder

Når du føjer bilnøgler til Wallet, får du mange flere muligheder end med et sæt almindelige nøgler. Det er nemt at dele nøgler med venner og familie via Beskeder.

Indstil forskel­lige typer bilnøgler

Du kan indstille Bilnøgler til at give fuld adgang til din bil. Du kan også vælge at begrænse adgangen, så andre kan låse bilen op og starte den, men er begrænset i forhold til f.eks. acceleration, tophastighed, antispinregulering og selv volumenknappen. Det er perfekt, hvis du deler bil med en, der lige har fået kørekort.

Fjern adgang til nøgler

Det er lige så nemt at tilbagekalde nøgler, som det er at dele dem. Så du kan f.eks. uden problemer låne bilen ud til en ven i weekenden.

Reservespænding

Selvom din iPhone er ved at løbe tør for batteri, vil du stadig kunne få adgang til din bil og starte den i op til fem timer. Så du kan roligt lade de almindelige bilnøgler ligge derhjemme, når du ved, at du kan regne med iPhone selv efter en hel dags vandretur eller et familiebesøg, der tog længere tid end forventet.

CarPlay

Nye appkategorier

CarPlay under­støtter apps fra tredjeparter til parkering og hurtig bestilling af mad. Appudviklerne har adgang til en lang række værktøjer og skabeloner, som de kan udnytte til at gøre det smartere og sikrere at bruge iPhone i bilen.

Baggrund

Når du lægger en baggrund på dit dashboard og din hjemmeskærm i CarPlay, giver det et flot nyt look og mulighed for at tilpasse din CarPlay-oplev­else.

Vandret statuslinje

I biler med skærme i lodret format kan statuslinjen placeres nederst på CarPlay-skær­men. Det giver en bredere visning af apps og et mere naturligt layout.

Kinesiske og japanske tastaturer

CarPlay under­støtter kinesiske og japanske tastaturer, så brugerne har et ekstra intuitivt værktøj til at søge det, der interesserer dem.

Del forventet ankomst via Siri

Bed Siri om at dele dit forventede ankomsttidspunkt med familie eller venner, så de kan holde styr på, hvor langt væk du er.

Send lydbeskeder med Siri

Du kan sende en lydbesked eller svare på en lydbesked ved at lave din egen i CarPlay.

Forbedret udvikler-API til lyd-, besked- og VoIP-apps

Appudviklere, der har opdateret deres lyd-, besked- eller VoIP-apps til at fungere i CarPlay, får nu endnu flere værktøjer til at tilpasse deres oplev­elser. Besked- og VoIP-apps kan vise en liste over tidligere samtaler eller kontakter, og lydapps kan vise albumcovers som en del af playlister for at give hurtig adgang til indhold.

AirPods

Rumlig lyd

Rumlig lyd med dynamisk registrering af hovedbe­vægel­ser giver dig en biograflignende oplev­else, når du bruger dine AirPods Pro.6 Ved hjælp af retningsbestemte lydfiltre og diskret justering af de frekvenser, hvert øre modtager, kan rumlig lyd placere lyde nærmest hvor som helst, så du får en altomsluttende surroundsound-oplev­else. Rumlig lyd bruger gyroskopet og accelerometeret i dine AirPods Pro og din iPhone til at registrere, hvordan dit hoved og din enhed bevæger sig. Efter en sammenligning af disse bevægelsesdata kortlægges lydområdet på ny, så det bliver ved med at følge din enhed, selvom du bevæger hovedet.

Tilpasning af hoved­telefoner

Denne nye tilgængeligheds­funktion er udviklet til at forstærke dæmpede lyde og justere visse frekvenser i forhold til din hørelse, så musik, film, opkald og podcasts går mere klart og tydeligt igennem.7 Tilpasning af hoved­telefoner under­støtter også Transparent lyd i AirPods Pro, som gør det nemmere at høre lave stemmer og justerer lyde fra om­givel­serne i forhold til dine behov.

Automatisk skift mellem enheder

AirPods kan skifte auto­matisk mellem din iPhone, iPad, iPod touch og Mac, hvis de er knyttet til den samme iCloud-konto – så det er endnu nemmere at bruge dine AirPods sammen med dine Apple-enheder.8

Batteri-notifikationer

Batteri-notifikationer giver dig besked om, at dine AirPods skal oplades.

Bevægelses-API til AirPods Pro

Bevægelses-API’en giver udviklerne adgang til retning, brugeracceleration og rotationshastighed i for­bindelse med AirPods Pro. Det er perfekt til fitness-apps, spil m.m.

App Clips

En ny måde at finde apps på

Et App Clip er en lille del af en app, som fokuserer på en bestemt opgave og bliver synlig, præcis når du har brug for den.

Hurtige at bruge

App Clips er meget små, så de kan allerede bruges efter få sekunder. De bliver ikke installeret på samme måde som apps, så når du er færdig med at bruge dem, forsvinder de bare igen.

Dukker op på det rette tidspunkt

Du finder App Clips ved at trykke på NFC-mærker eller scanne QR-koder i Beskeder, Kort og Safari eller via Apple-designede App Clip-koder, der har unik tilknytning til hvert enkelt App Clip.

Find dem – brug et NFC-mærke

Når du holder din iPhone hen til et NFC-mærke, kan du åbne det relaterede App Clip.9

Find dem – scan en QR-kode

QR-koder kan åbne relaterede App Clips, når du scanner dem med en QR-kodelæser eller Kamera-appen.

Find dem – tryk på et link i Safari

Links på nettet kan åbne relaterede App Clips i Safari.

Find dem – åbn dem i Kort

I stedbeskrivelsen i Kort kan du åbne App Clips med en knap, når du befinder dig et sted, der under­støtter dem.

Find dem – åbn dem i Beskeder

Det er nemt at dele App Clips, og de kan åbnes i Beskeder. Når du modtager et, kan du åbne det med det samme.

Opdag: App Clip-koder

App Clip-koder er Apple-designede identifikatorer, som har unik tilknytning til bestemte App Clips. De gør det nemt at finde og starte en app-oplev­else på præcis det sted og tidspunkt, du har behov for det. Du kan scanne en App Clip-kode med dit kamera eller ved at trykke på koden ved hjælp af NFC.9 Vi tilføjer understøttelse af koderne i en iOS 14-softwareopdatering senere på året.

Find dem i Tilføjet for nylig i Appbibliotek

App Clips, som du har brugt for nylig, kan åbnes i kategorien Tilføjet for nylig i appbiblioteket.

Hent hele appen

Når du har brugt et App Clip, kan du hente den fulde version af appen med et enkelt tryk.

Virker med Apple Pay

App Clips kan bruge Apple Pay til at foretage køb, uden at du behøver at indtaste dine betalings­oplys­ninger.

Anonymitet

Oplysninger om anony­mitet i App Store

Et nyt afsnit på hver produktside i App Store giver dig en oversigt over den enkelte apps anonymitets­praksis, inden du downloader den.10 Udviklerne oplyser selv om deres anonymitets­praksis, herunder hvilke data de indsamler, og om disse data bliver brugt til at spore dig på tværs af virksomheder – alt sammen i et enkelt og letforståeligt format.

Kontrol og gennemsigtighed ved sporing i apps11

Det er et krav, at udviklerne får din tilladelse, inden de sporer dig. I Indstillinger kan du se, hvilke apps du har givet tilladelse, og du kan altid ændre dine præferencer.

Omtrentlig placering

En ny indstilling gør det muligt for dig at dele din omtrentlige placering, frem for den nøjagtige, med en app.

Begrænset adgang til foto­bibliotek

Du kan vælge kun at dele udvalgte elementer med en udvikler, der beder om adgang til dine billeder, eller du kan give adgang til hele dit bibliotek.

Optagelsesindikator

iOS viser en indikator, når en app bruger mikrofonen eller kameraet, både i selve appen og i Kontrolcenter.

Opgrader til Log ind med Apple

Udviklerne kan vælge, at det skal være muligt at opgradere eksisterende appkonti til Log ind med Apple, så brugerne opnår større anony­mitet, sikkerhed og brugervenlighed uden at skulle opret­te en ny konto.

Og der er mere endnu.

Tilgænge­lighed

VoiceOver-gen­kendelse

Enhedens ind­byg­gede intelligens gen­kender vigtige elementer på din skærm og leverer VoiceOver-understøttelse til de oplev­elser i apps og på nettet, som ellers ikke har ind­byg­gede tilgængeligheds­funktioner.

VoiceOver-gen­kendelse
– billedbeskrivelser

VoiceOver læser hele sætninger højt med beskrivelser af billeder og fotos i apps og på nettet.

VoiceOver-gen­kendelse
– tekstgen­kendelse

VoiceOver læser den tekst højt, som den finder på billeder og fotos.

VoiceOver-gen­kendelse
– skærmgen­kendelse

VoiceOver identificerer auto­matisk kontrol­funktioner på brugerfladen for at hjælpe dig med at navigere i apps, så de bliver mere tilgængelige.

Tilpasning af hoved­telefoner

Denne nye tilgængeligheds­funktion er udviklet til at forstærke dæmpede lyde og justere visse frekvenser i forhold til din hørelse, så musik, film, telefonopkald og podcasts går mere klart og tydeligt igennem.7 Tilpasning af hoved­telefoner under­støtter også Transparent lyd i AirPods Pro, som gør det nemmere at høre lave stemmer og justerer lyde fra om­givel­serne i forhold til dine behov.

Lydgen­kendelse

Lydgen­kendelse bruger enhedens ind­byg­gede intelligens til at informere brugere om advarselstoner, som de måske ellers ville gå glip af. På iPhone, iPad og iPod touch modtager brugerne en notifikation, når en bestemt type lyd eller advarsel registreres, f.eks. en brandalarm eller en dørklokke.

Tryk på bagsiden

Udviklet til at give personer med tilgængelighedsbehov en enkel og nem metode til at udføre praktiske handlinger. Et hurtigt dobbelt- eller tredobbelttryk på bagsiden af iPhone kan konfigureres til at udføre en række handlinger som f.eks. at åbne Forstørrelsesglas eller starte VoiceOver, når du har din iPhone i lommen. Funktionen har tilmed for­bindelse til almindelige systemfunktioner som Kontrolcenter eller tilgængelighedspecifikke aktiviteter som handlinger med Knapbetjening.12

Fremhævning af tegnsprog

Nu kan FaceTime registrere, når en deltager anvender tegnsprog, og gøre denne person mere fremtrædende under FaceTime-gruppeopkald.

App Store

Oplysninger om apps

Se de vigtigste oplys­ninger om den enkelte app i en overskuelig visning, som du kan scrolle igennem, bl.a. brugervurderinger, aldersgrænse, kategori, understøttelse af spilcontrollere m.fl.

Prøv vennernes anbefalinger

Opdag spil, som dine venner i Game Center spiller. Nu kan du se dine venner på alle Game Center-aktiverede spilproduktsider og trykke for at se deres Game Center-profil.

Familie­abonnementer

Nu kan du dele App Store-abonnementer med hele familien efter ét enkelt køb. Hvis den pågældende app tilbyder det, kan du dele abonnementer med medlemmerne af din gruppe med Familiedeling.

Apple Arcade

Resultater

Gå til spilsiderne i Apple Arcade for at se, hvilke mål og milepæle du kan opnå i spil, og for at følge dine fremskridt.

Fortsæt spillet

På Apple Arcade-fanen kan du åbne de spil, du har været i gang med for nylig, på tværs af dine enheder.

Se alle spil og brug filtre

Kig hele Apple Arcade-kataloget igennem. Du kan sortere og filtrere ud fra udgivelsesdato, opdateringer, kategori, understøttelse af controllere m.m.

Game Center-dashboard direkte i spil

Dashboardet i spil giver et hurtigt overblik over, hvordan du og dine venner klarer jer. Du kan hurtigt få adgang til din Game Center-profil, bedrifter, resultattavler m.m. direkte fra spillet.

Kommer snart

Få et smugkig på kommende Apple Arcade-spil, og hent dem, så snart de bliver udgivet.

Augmented reality

ARKit – Location Anchors

AR-oplev­elser kan placeres på specifikke geografiske koordinater, så du kan se dem på nogle af dine favoritsteder rundt om i verden, f.eks. i storbyer, ved kendte seværdigheder og endda i dit eget nabolag.13

ARKit – udvidet understøttelse af ansigts­registrering

Nu kan endnu flere få glæde af AR-oplev­elser, der kun er tilgængelige via frontkameraet. Der er udvidet understøttelse af ansigts­registrering på alle enheder med A12 Bionic-chippen og nyere.

RealityKit – videoteksturer

Du kan føje videoteksturer til en hvilken som helst del af en scene eller virtuelle elementer i RealityKit for at gøre objekter, over­flader og virtuelle figurer mere levende.

Kamera

Bedre ydeevne fra billede til billede

Nu kan du tage billeder op til 90 % hurtigere med op til 4 billeder pr. sekund. Tiden inden første billede er nu op til 25 % kortere, og Portræt-funk­tionens ydeevne fra billede til billede er op til 15 % hurtigere.14 Og takket være en ny indstilling, der prioriterer hurtig billedtagning, kan Kamera-appen på intelligent vis tilpasse billedbehandlingen, så du kan skyde billeder endnu hurtigere og aldrig går glip af det perfekte øjeblik.

QuickTake-video på iPhone XR og iPhone XS

Nu kan du optage QuickTake-video i fototilstand på iPhone XR, iPhone XS og iPhone XS Max.

Hurtig finjustering i videotilstand

Alle iPhone-modeller har nu funktioner til hurtig finjustering af opløsning og billed­frekvens i videotilstand.

Opdateret fotooplev­else i Nat-tilstand

Når du tager billeder i Nat-tilstand på iPhone 11 og iPhone 11 Pro, bruger kameraet gyroskopet til at vise dig en indikator, som hjælper dig med at holde kameraet stabilt under hele processen. Og du har mulighed for at afbryde processen undervejs i stedet for at skulle vente på, at den er færdig.

Styring af eksponeringskompensation

Nu kan du fastlåse en eksponerings­kompensationsværdi for billeder og videoer, som gælder for en hel kamerasession, sam­tidig med at du låser kameraets fokus og eksponering separat for at tage et bestemt billede.15

Lav en billedserie eller QuickTake-video med lydstyrkeknapperne

Nu har du mulighed for at tage en billedserie ved at trykke på skru op-knappen. Du kan også optage QuickTake-video med skru ned-knappen på de enheder, der under­støtter det.16

Spejlvend billeder taget med frontkameraet

Med en ny funktion i Indstillinger kan du tage spejlvendte selfies, som gengiver det, du rent faktisk ser på skær­men.16

Forbedret læsning af QR-koder

Den forbedrede læsning af QR-koder gør det nemt at scanne koder, selvom de er små eller kun delvist synlige.

FaceTime

Billede i billede

Med Billede i billede til FaceTime kan du fortsætte dit videoopkald, sam­tidig med at du multitasker med andre ting på skær­men.

Forbedret video­kvalitet

FaceTime har fået forbedret video­kvalitet med en opløsning på op til 1080p på understøttede enheder.

Fremhævning af tegnsprog

Nu kan FaceTime registrere, når en deltager anvender tegnsprog, og gøre denne person mere fremtrædende under FaceTime-gruppeopkald.

Øjenkontakt

FaceTime kan gøre videoopkald mere virkelighedstro ved at hjælpe dig med at holde øjenkontakt, når du kigger på skær­men i stedet for kameraet.17

Familie

Del abonnementer på apps fra tredjeparter

Udviklerne har mulighed for at understøtte Familiedeling til køb i apps og abonnementer, så hele familien kan få adgang med ét enkelt køb i App Store.*

Arkiver

Understøttelse af APFS-krypterede drev

Arkiver-appen under­støtter eksterne drev med APFS-kryptering. Du skal bare indtaste adgangs­koden for at få adgang til drevets indhold.

Sundhed

Personlig søvnplan

Du kan bruge nye funktioner i appen Sundhed til at prioritere din søvn, hvilket kan være godt for dit generelle helbred. Sæt et mål for, hvor meget søvn du gerne vil have hver nat, og lav så en plan for, hvornår du skal gå i seng og vågne op hver dag.

Afslapning inden sengetid

Funktionen Afslapning hjælper dig med at etablere din egen rutine for at komme ned i gear inden sengetid og nå dit søvnmål. Når du indstiller Afslapning, kan du vælge mellem forskel­lige handlinger, der hjælper dig med at slappe af, inden du skal i seng. Du kan f.eks. aktivere en bestemt scene i Hjem-appen, lytte til beroligende lydbilleder eller bruge din yndlingsapp til meditation. Du kan selv indstille, hvor længe Afslapning skal køre før din planlagte sengetid. Når du slår Afslapning til, aktiverer det også Søvnfunktion og Forstyr ikke på din iPhone i det valgte tidsrum. Du kan sætte Afslapning på snooze eller afbryde den helt, hvis dine planer ændrer sig.

Søvnfunktion

Når du slår Søvnfunktion til, aktiverer iPhone Forstyr ikke, så du ikke skal bekymre dig om opkald, beskeder eller notifikationer, mens du sover. Søvnfunktion dæmper også skær­men på din iPhone og viser dato, klokkeslæt, alarmtidspunkt og de handlinger, du har indstillet i for­bindelse med Afslapning. Tryk på Luk, hvis du vil væk fra Søvnfunktion-skær­men midlertidigt – din telefon sørger auto­matisk for at slå skær­men til igen. Søvnfunktion afbrydes på det tidspunkt, hvor du har planlagt at vågne, men du kan også slå den fra i Kontrolcenter.

Nye datatyper i Sundhed

Appen Sundhed under­støtter adskillige nye datatyper til helbredsjournaler, mobilitet, symptomer og EKG.18 Du kan se disse nye datatyper i Sundheds-appen.

Sundhedstjekliste

Med den nye Sundhedstjekliste er det nemmere at administrere de sundhedsfunktioner, der er vigtigst for dig. På ét centralt sted kan du følge og administrere dine sundheds- og sikkerhedsfunktioner, holde øje med, om de er aktiveret på din iPhone og dit Apple Watch, aktivere dem via tjeklisten og se, hvornår de sidst blev opdateret.

Høresundhed

Når du har nået WHO’s anbefaling for, hvor meget du kan udsætte din hørelse for hver uge, kan du få en notifikation og reducer lydstyrken i dine hoved­telefoner for at beskytte din hørelse.

Internationalt

Nye tosprogede ordbøger

De nye tosprogede ordbøger omfatter fransk-tysk, indonesisk-engelsk, japansk-kinesisk (forenklet) og polsk-engelsk.

Wubi-tastatur til Kina

Hvis du er bekendt med Wubi-indtastnings­metoden, kan du bruge den på din iPhone og skrive hurtigere end nogen­sinde.

Nye skrifttyper til Indien

De nye skrifttyper til Indien omfatter 20 nye dokumentskrifttyper. Desuden er 18 eksisterende skrifttyper opgraderet med flere tykkelser og kursiver for at give dig flere valgmuligheder.

Fuldskærmseffekter tilpasset til Indien

Beskeder viser nu de relevante fuldskærmseffekter, når du sender hilsener på 22 indiske sprog.

Mail understøtter mailadresser med ikke-latinske skrifttegn

Du kan sende og modtage mails via adresser, der indeholder ikke-latinske skrifttegn, f.eks. kinesisk, japansk, koreansk, russisk, thai og hindi.

Intelligente downloads i Indien

For første gang kan du downloade indiske Siri-stemmer og softwareopdateringer samt hente og streame serier fra Apple TV+ via mobil­netværk.

Understøttelse af autokorrektur til Irland og Norge

Autokorrektur understøttes nu for irsk (gælisk) og nynorsk.

Rede­signet Kana-tastatur til Japan

Området med tal og symboler på det japanske Kana-tastatur har fået et nyt design, som gør det nemmere at indtaste tal med cifre, der gentages.

SMS-filtrering til Kina og Indien

Beskeder gør nu brug af enhedens ind­byg­gede intelligens til at filtrere uønskede SMS-beskeder og organisere dem i mapper til reklamer, transaktioner og spam, så der altid er orden i din indbakke.

Tastatur

Diktering på enheden

Tastaturdiktering bliver forbedret og personligt tilpasset, efterhånden som du bruger din enhed. Diktering på enheden er med til at beskytte din anony­mitet, fordi al databehandling foregår offline. Diktering i søgning bruger serverbaseret diktering.19

Emoji-søgning

Med det nye søgefelt på emoji-tastaturet kan du søge efter den perfekte emoji. Indtast et ofte anvendt ord eller begreb som “hjerte” eller “smiley”, så får du vist de relevante emojis, du kan vælge imellem.

Kontakter indsættes auto­matisk i apps fra tredjeparter

Hvis du ikke vil dele hele din liste over kontakter i apps fra tredjeparter, kan du nu indtaste individuelle navne for auto­matisk at udfylde felter med telefonnumre, adresser og mailadresser, når det er nød­vendigt. Den auto­matiske udfyldning foregår på din enhed, og kontakterne bliver ikke delt med tredjepartsudviklere uden din tilladelse.

Understøttelse af autokorrektur til Irland og Norge

Autokorrektur understøttes nu for irsk (gælisk) og nynorsk.

Rede­signet Kana-tastatur til Japan

Området med tal og symboler på det japanske Kana-tastatur har fået et nyt design, som gør det nemmere at indtaste tal med cifre, der gentages.

Wubi-tastatur til Kina

Hvis du er bekendt med Wubi-indtastnings­metoden, kan du bruge den på din iPhone og skrive hurtigere end nogen­sinde.

Musik20

Lyt nu

Den nye startfane i Apple Music er de­signet til, at du kan afspille og finde frem til dine foretrukne sange, kunstnere, playlister og mix på ét samlet sted. Lyt nu starter med en oversigt over dine favoritter på tværs af dine musikalske interesser. Når du afspiller musik, lærer Apple Music, hvad du bedst kan lide, og kommer med forslag.

Autoafspil

Nu holder Apple Music musikken i gang. Når du når til slutningen af en sang eller playliste, finder Autoafspil lignende sange for at holde musikken kørende.

Forbedret søgning

En helt ny søgefunktion viser musik ud fra genre, stemning og aktivitet. Og mens du skriver, kommer den med gode forslag til lige præcis det, du leder efter.

Biblioteksfiltre

Find kunstnere, album, playlister og andre ting i dit bibliotek endnu hurtigere. Swipe ned i hvert afsnit for at filtrere dine resultater.

Noter

Forbedret handlingsmenu

Takket være den redesignede handlingsmenu har du vigtige funktioner som lås, scan, fastgør og slet lige ved hånden.

Skjul fastgjorte noter

Du kan vælge at skjule eller vise din liste over fastgjorte noter.

Tophits i søgning

Find dine mest relevante søgeresultater i det nye Tophits-afsnit.

Formgen­kendelse

Tegn linjer, buer og figurer, og hjerter, stjerner og pile. Hold en pause, når du næsten er færdig, så bliver din skitse til en perfekt figur.

Hurtig formatering

En ny bevægelse giver dig mulighed for at holde Aa-knappen nede, så du hurtigt kan ændre tekst til fed, kursiv, en titel eller overskrift m.m.

Forbedret scanning

Opnå skarpere scanninger med en forbedret dokumentscanner og mere præcis auto­matisk beskæring.

Fotos

Filtrering og sortering

Nu kan du filtrere din samling efter Favoritter, Redigeret, Videoer og Fotos. Og du kan sortere alle dine album, heriblandt Fælles album, med det ældste eller nyeste øverst.

Enkel og flydende navigation

Det er nemt at zoome ind og ud i flere visninger på tværs af Fotos, bl.a. Album, Favoritter, Medietyper, Fælles album m.fl. – så du hurtigt finder de billeder og videoer, du leder efter.

Stabiliseret afspilning af Live Photos

Live Photos, der er taget ved hjælp af iOS 14 eller iPadOS 14, afspilles auto­matisk med forbedret stabilisering i visningerne År, Måneder og Dage.

Giv billeder og videoer kontekst med billedtekst

Du kan se og redigere billedtekster for at give dine billeder og videoer mere kontekst, og du finder nemt de tilføjede billedtekster på fanen Søg. Når iCloud-fotos er slået til, synkroniseres billedteksterne ubesværet på tværs af alle dine enheder.

Forbedring af Minder

Nu får du et mere relevant udvalg af billeder og videoer i Minder, forbedret videostabilisering ved afspilning af film med minder og et større udvalg af musikspor, som auto­matisk tilpasser sig længden af din film med minder. Du får også en forbedret beskæring, når der skiftes mellem liggende og stående format.

Rede­signet billedvælger i apps

Det er nemmere end nogen­sinde at finde og vælge de billeder, du er på jagt efter, takket være den redesignede billedvælger i apps som Beskeder, Mail og Safari samt apps fra tredjeparter. Brug den samme intelligente søgefunktion i Fotos-appen til at finde lige præcis de billeder og videoer, du leder efter, og vælg nemt flere billeder på én gang.

Podcasts

Smartere Lyt nu

I Lyt nu er der en ny version af Kø – din person­lige afsnitsoversigt, som gør det nemt at fortsætte, hvor du slap. Find de nyeste afsnit af de serier, du allerede elsker, eller find et helt nyt afsnit særligt udvalgt til dig.

Påmindelser

Tildel påmindel­ser

Tildel påmindel­ser til personer, du deler lister med, så de får hjælp til at huske. Det er ideelt, når I skal uddelegere op­gaver og have overblik over, hvem der er ansvarlig for hvad.

Nye påmindel­ser fra skær­men med lister

Opret en ny påmindelse på iPhone direkte fra skær­men med lister, uden at du behøver at angive en specifik liste.

Intelligente forslag til datoer og steder

Påmindelser foreslår auto­matisk datoer, tidspunkter og steder til en påmindelse baseret på lignende påmindel­ser, du tidligere har lavet.

Rediger flere påmindel­ser ad gangen

Det er nemt at færdiggøre og markere flere påmindel­ser på én gang eller ændre deres dato og tidspunkt.

Gør lister person­lige med emojis

Giv dine lister et personligt præg med emojis og nye symboler.

Forslag til påmindel­ser fra Mail

Når du skriver med nogen i Mail, gen­kender Siri mulige påmindel­ser og foreslår, at du opret­ter dem.

Organiser smarte lister

Tilpas appen Påmindelser, præcis som du vil, ved at flytte rundt på smarte lister eller skjule dem.

Forbedret søgning

Find de rette påmindel­ser ved at søge efter personer, steder eller detaljerede noter, du har tilføjet.

Forbedret kalendervælger

Vælg den rigtige dato og det rigtige tidspunkt for din påmindelse med den nye kalendermenu. Du kan hurtigt se hele måneden og nemt scrolle gennem måneder og år.

Indstillinger

Indstil standard mail- og browserapps

Vælg en standardbrowser og standard-mailapp, der åbnes, når du trykker på et link eller opret­ter en ny mail.

Genveje

Forslag til automatiseringer

Genveje kommer nu med forslag til automatiseringer baseret på dine brugsmønstre, så det er lettere end nogen­sinde at komme i gang.

Mapper

Mapper gør det nemt for dig at organisere dine genveje. Og du kan tilføje enhver mappe som en widget på hjemme­skær­men.

Kompakt design

Når du bruger en genvej fra Genveje-appen, Siri-forslag, Del-siden, tilgængeligheds­funktioner eller den nye Genveje-widget på hjemme­skær­men, vises den nu i et nyt kompakt design, så du aldrig mister overblikket.

Nye udløsere til automatisering

Brug genveje baseret på modtagelse af en mail eller besked, Søvnfunktion, enhedens batteriniveau, lukning af en app eller til- eller frakobling af enheden. Og udløsere kan nu bruges baseret på tidspunkt, uden at brugeren skal bekræfte det.

Genveje til afslapning

Gør dig klar til en god nats søvn med afslappende genveje, som er tilgængelige direkte fra Søvnfunktion.

Memoer

Mapper

Brug mapper til at organisere dine optagelser i Memoer.

Smarte mapper

Smarte mapper grupperer auto­matisk optagelser fra Apple Watch, optagelser slettet for nylig og Favoritter.

Favoritter

Markér optagelser som Favoritter, så du nemt kan få adgang til dem på et senere tidspunkt.

Gør optagelser bedre

Funktionen Gør optagelser bedre reducerer baggrundsstøj og genlyd fra rummet med et enkelt tryk.

Vejr

Nedbør den næste time

Se et diagram over mængden af nedbør minut for minut inden for den næste time. Tilgængeligt i USA.

Vanskelige vejrforhold

Vejr-appen og de tilhørende widgets viser information fra myndighederne angående vanskelige vejrforhold som f.eks. tornadoer, snestorme, stormfloder m.m. Tilgængeligt i USA, Europa, Japan, Canada og Australien.

Markante vejrskift

Apples Vejr-widget giver besked, hvis det bliver væsentligt varmere, koldere eller vådere i løbet af den kommende dag.

Flerdøgnsprognose over nedbør

Flerdøgnsprognosen inkluderer nu sandsynligheden for nedbør hver dag.

iOS 14 er kompatibelt med disse enheder.

  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro
  • iPhone 11 Pro Max
  • iPhone XS
  • iPhone XS Max
  • iPhone XR
  • iPhone X
  • iPhone 8
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone SE (1. generation)
  • iPhone SE (2. generation)
  • iPod touch (7. generation)

Se, hvordan du opdaterer til iOS 14.

Læs mere

Udviklerne bliver også vilde med iOS 14.

Læs mere om softwareudvikling til iOS 14

iPadOS

Nye muligheder. Kun muligt på iPad.

Læs mere