iPadOS

iPadOS

Nye muligheder.
Kun muligt på iPad.

iPadOS er bygget på samme stærke fundament som iOS, men byder også på helt særlige oplev­elser udviklet speci­elt til at udnytte mulighederne på iPad. Til efteråret skubber iPadOS 14 grænserne for, hvad der er muligt på denne platform – med effektive og intuitive opdateringer til Apple Pencil, apps, augmented reality og meget, meget mere.

Kommer til efteråret

Se præsentation på Apples amerikanske side

Oplevelsen

For at udnytte alle de muligheder, den store iPad-skærm byder på, har centrale elementer i iPadOS-oplev­elsen fået et helt nyt strømlinet design. Så nu kan du få endnu mere fra hånden nemmere end nogen­sinde før.

Redesignede widgets

Widgets i oversigten I dag har fået et helt nyt design, så du kan se flere oplys­ninger direkte på hjemme­skær­men. Du kan vælge widgets i forskel­lige størrelser eller tilføje en Smart stak, som bruger enhedens ind­byg­gede intelligens til at vise dig den rette widget, lige når du har brug for den.

Appdesign

Med nye forbedringer som f.eks. indholdsoversigter og menuer kan du hurtigt og nemt få adgang til flere appfunktioner fra ét sted, uden at du skal skifte visning.

Søgning

En mere kompakt søgefunktion sikrer, at du kan holde fokus på din vigtigste opgave og sam­tidig åbne apps eller søge på nettet med et enkelt tryk. Og som noget nyt får du hurtigere og mere relevante resultater, mens du skriver.

Kompakte opkald

Opkald fra din iPhone, FaceTime og apps fra tredjeparter vises i et helt nyt kompakt design, der ikke fylder hele skær­men.

Skrible

Med Skrible behøver du ikke at lægge Apple Pencil fra dig for at lave andre ting. Nu kan du skrive håndskrift i alle tekstfelter overalt i iPadOS, og dine ord konverteres auto­matisk til tastet tekst.1

Skriv i alle tekstfelter

Brug Apple Pencil til at skrive en hurtig besked eller søge efter noget i Safari. Din håndskrift ændres auto­matisk til tastet tekst, så du kan fortsætte med det, du var i gang med, uden at få afbrudt dit flow. Skrible under­støtter engelsk samt forenklet og traditionelt kinesisk.

Streg ud for at slette

Tegn en cirkel for at vælge

Tegn en cirkel omkring et ord for at vælge det, så det nemt kan kopieres eller flyttes.

Noter

At skrive noter i hånden, så snart der dukker tanker og idéer op, virker både naturligt og ubesværet. Og med Apple Pencil og Noter bliver dine håndskrevne noter nu lige så effektive som tastet tekst.

Smart markering

Denne funktion bruger avanceret maskin­læring til at skelne mellem skrift og tegninger. Med Smart markering kan du markere håndskrevet tekst ved hjælp af de samme be­vægel­ser, som du er vant til at bruge til tastet tekst.2

Indsæt håndskrift som tastet tekst

Du skal bare markere dine håndskrevne noter og kopiere dem som tekst. Når du sætter dem ind i en anden app, f.eks. Pages, bliver de konverteret til tastet tekst.2

Formgen­kendelse

Tegn geometrisk perfekte linjer, buer og former lige så nemt, som når du tegner i frihånd. Du skal bare stoppe op et øjeblik, når du er færdig med tegningen, og så skifter den af sig selv til den perfekte form.

Datadetektorer

Enhedens ind­byg­gede intelligens gen­kender adresser, telefonnumre, mailadresser og andre data i håndskrift. Tryk på dem for at udføre handlinger.2

Augmented reality

AR er perfekt til at visualisere oplev­elser, som normalt ville være meget vanskelige eller umulige at se. Verdens bedste AR-platform er nu endnu bedre takket være ARKit 4 og LiDAR-scanneren på den nye iPad Pro.

ARKit 4

Ved hjælp af Location Anchors kan AR-oplev­elser placeres på specifikke geografiske koordinater, så du kan se dem på nogle af dine favoritsteder rundt om i verden – f.eks. i storbyer, ved siden af kendte seværdigheder eller endda i dit eget lokalområde.

Beskeder

Det har aldrig været vigtigere at have kontakt med andre. Derfor giver iPadOS dig nye muligheder for at holde for­bindelsen i de vigtigste samtaler, holde styr på gruppesamtaler og udtrykke dig på din helt egen måde.

Fastgjorte samtaler

Du kan fastgøre op til ni af dine vigtigste samtaler i toppen af samtalelisten, så de er nemme at gå til.

Gruppebilleder

Giv din gruppesamtale en visuel identitet ved at tilføje et billede, en Memoji eller emoji.

Svar i tråden

Nu kan du svare direkte på en bestemt besked i en gruppesamtale. Du kan få vist svarene i hele samtalen eller i en separat tråd, hvis du vil have et mere fokuseret overblik.

Omtaler

Skriv et navn for at rette en besked mod en bestemt person. Når du bliver nævnt, bliver dit navn fremhævet. Du kan også tilpasse en aktiv gruppe, så du kun får notifikationer, når du bliver nævnt.

Nye Memoji-design og -klistermærker

Ud over nye muligheder for at vælge alder og tildækning af ansigtet er der mere end 20 nye frisurer og hovedbeklædninger, der kan vise dine interesser, dit job og din personlighed.

Kort

Kort-appen er den bedste måde at navigere og udforske verden på, mens du hele tiden beskytter din anony­mitet. Med Kort i iPadOS har det aldrig været nemmere at finde nye steder at tage hen og miljøvenlige måder at nå frem på.

Cykelvejvisning

Nu kan du bruge Kort til at få cykelvejvisning på cykelstier, andre stier og veje. Du kan også se stigninger, veje med meget trafik, trapper og stejle strækninger, når du planlægger din cykeltur.5

Ruteplanlægning til elbiler

Planlæg din tur med ladestandere langs ruten.

Guider

Apples Kort-redaktører har sammen med anerkendte brands og partnere udarbejdet Guider til spændende steder i hele verden, hvor du kan spise, shoppe og gå på opdagelse.7 Du kan gemme Guider, og de opdateres auto­matisk, når der tilføjes nye steder, så du altid har de seneste anbefalinger ved hånden.

Hjem

Hjem-appen hjælper dig med at styre dit intelligente hjem på en smartere og ikke mindst mere sikker måde. Og nu er det endnu nemmere at udnytte fordelene ved det store udvalg af HomeKit-tilbehør.

Foreslået automatisering

Når du tilføjer nyt HomeKit-tilbehør, foreslår Hjem-appen praktiske automatiseringer, så du kan bruge tilbehøret med det samme.

Hjemstatus

En ny visuel status i Hjem-appen prioriterer det tilbehør, du bør kigge på med det samme, og giver dig en nem måde at styre det på.

Tilpasset be­lysning

Sæt dine lamper til at skifte farvetemperatur i løbet af dagen.

Aktivitetszoner

Du kan indstille aktivitetszoner, som fokuserer på de vigtigste områder af kameraets synsvinkel, så du kun får besked, når der er bevægelse i den angivne zone.8

Ansigts­gen­kendelse

Videokameraer og -dørklokker kan nu identificere de personer, du har tagget i Fotos-appen.8 Det er nemt at tagge folk, og du kan vælge at få beskeder baseret på bestemte personer.

Safari

Når du browser på nettet, skal det være hurtigt, effektivt og anonymt. Derfor sørger iPadOS for, at Safari er mere responsiv og funktionel end nogen­sinde før, sam­tidig med at du kan beskytte din anony­mitet på nye måder.

Beta Oversættelse

Safari kan nu oversætte websites til syv forskel­lige sprog.9 Når du går ind på et website, som Safari kan oversætte, vises der et ikon. Bare tryk på ikonet og læs.

Ydeevne

Verdens hurtigste browser til tablets.10

Anonymitetsrapport

Nu kan du trykke på knappen Anonymitetsrapport for bedre at forstå, hvordan websites håndterer din anony­mitet.

Adgangskode-monitorering

Safari advarer dig, hvis din adgangs­kode ikke er sikker.

AirPods

AirPods giver en nærmest magisk lytteoplev­else. Med iPadOS kan du trylle endnu mere med lyden, uanset om du hører musik, lytter til en podcast eller ser film.

Rumlig lyd

Tag surroundsound med dig overalt.

Batteri-notifikationer

Nye batteri-notifikationer er en smart måde at give dig besked om, at dine AirPods skal op­lades.

Automatisk skift

Skift ubesværet mellem enheder uden at skulle indstille dine AirPods manuelt.12 Hvis du afslutter et opkald på din iPhone og tager fat i din iPad for at se en film, skifter AirPods auto­matisk enhed.

Tilpasning af hoved­telefoner

Juster lyden i dine AirPods,
så den tager hensyn til forskellig hørelse. Tilpasning af hoved­telefoner forstærker dæmpede lyde og kan justeres i forhold til din hørelse for at få musik, telefonopkald m.m. til at lyde klart og tydeligt.13

Siri

Siri er vigtig, når du skal finde oplys­ninger og have streget ting på listen. Og takket være et nyt kompakt design kan du få gavn af alt det, Siri kan klare for dig, uden at du mister overblikket.

Kompakt design

Siri har fået et helt nyt look, der gør det nemmere at hente information og få ordnet ting – uden at miste fokus på det, du er i gang med.

Større viden

Siri har over 20 gange mere viden end for bare tre år siden.

Svar fra nettet

Siri kan nu hjælpe dig med at få svar på en bredere vifte af spørgsmål ved at hente oplys­ninger fra nettet.15

Send lydbeskeder

Nu kan du nemt sende lydbeskeder med Siri, når du får lyst til at være mere udtryks­fuld i dine beskeder.

Anonymitet

Anonymitet er en grundlæggende menneskeret, og den er kernen i alt, hvad vi gør. Med iPadOS giver vi dig derfor mere kontrol over de data, du deler, og større gennemsigtighed omkring, hvordan de anvendes.

Oplysninger om anony­mitet i App Store

Nu kan du få oplys­ninger i App Store, som gør det nemmere at forstå, hvordan udviklerne håndterer anony­miteten for hver enkelt app, inden du downloader den.16

Optagelsesindikator

Der vises en indikator øverst på skær­men, når en app bruger din mikrofon eller dit kamera. Og i Kontrolcenter kan du se, om en app har brugt dem for nylig.

Omtrentlig placering

Du kan dele din omtrentlige placering i stedet for din nøjagtige placering. Det er f.eks. praktisk i apps, der viser lokale nyheder eller vejrudsigter.

Og meget mere.

App Clips.

Nu kan du få gavn af apps på en endnu hurtigere måde. Et App Clip er en lille del af en app, som fokuserer på en bestemt opgave og bliver synlig, præcis når du har brug for den.

App Store.

Nu kan app-udviklere tilbyde deling af deres abonnementer blandt medlemmer af en gruppe med Familiedeling. Forbedrede produktsider gør de vigtigste oplys­ninger om apps mere overskuelige. Og søgefunk­tionen er forbedret med udvidet stavekontrol og samlinger fra redaktørerne, som vises i søgeresultaterne i App Store.

Apple Arcade.

Find og prøv dit næste spil med nye funktioner til browsing i Apple Arcade. Nu kan du se, hvilke spil der er popu­lære blandt dine Game Center-venner. Og du kan nemt flytte dine spil mellem iPhone, iPad, Mac og Apple TV med funk­tionen “Fortsæt med at spille”.

Game Center.

Med sit flotte nye design gør Game Center det nemt at finde og opleve spil sammen med vennerne. Du kan hurtigt få adgang til det, du har opnået, resultattavler og din Game Center-profil direkte i App Store og i dine Game Center-kompatible spil.

Musik.

Nu kan du synge med på dine yndlings­sange med perfekt timede sangtekster på fuld skærm. Et nyt design af køen gør det endnu nemmere at styre din musik, og Autoafspil sørger for at holde musikken i gang. Med nye funktioner som Lyt nu, der er den nye startfane i Apple Music, samt forbedrede søge- og filtreringsfunktioner i biblioteket er det nemmere at finde og afspille den musik, du er vild med.17

Noter.

Enhedens ind­byg­gede intelligens leverer Skrible og funktioner til bedre noter, og den hjælper dig faktisk med alt – lige fra at finde dine noter hurtigere til at gøre scannede dokumenter skarpere. Og med opdateringer af hele appens design er det nemmere at holde fokus på de vigtigste funktioner og på dit indhold.

Fotos.

Der er nye muligheder for filtrering og sortering, så du kan holde styr på dine billeder og videoer, og du kan nemt navigere ved at knibe og zoome i flere oversigter i hele Fotos-appen.

Påmindelser.

Du laver nye påmindel­ser så let som ingenting med hurtig indtastning og intelligente forslag. Medlemmer af en delt liste kan nu give påmindel­ser til hinanden, så det er nemmere end nogen­sinde at uddelegere op­gaver.

Indstil standard mail- og browserapps.

Med iPadOS kan du indstille en tredjepartsapp som din standardapp til mail eller browser i hele systemet.

Memoer.

Verdens mest popu­lære app til lydoptagelse får nye værktøjer til at organisere optagelserne. En helt ny funktion til forbedring af optagelserne sikrer, at du kan øge lydkvaliteten i dine optagelser med et enkelt tryk.

iPadOS er kompatibelt med disse enheder.

  • 12,9" iPad Pro (4. generation)
  • 11" iPad Pro (2. generation)
  • 12,9" iPad Pro (3. generation)
  • 11" iPad Pro (1. generation)
  • 12,9" iPad Pro (2. generation)
  • 12,9" iPad Pro (1. generation)
  • 10,5" iPad Pro
  • 9,7" iPad Pro
  • iPad (7. generation)
  • iPad (6. generation)
  • iPad (5. generation)
  • iPad mini (5. generation)
  • iPad mini 4
  • iPad Air (3. generation)
  • iPad Air 2

Kom med i Apple Beta Software-ordningen.

Tilmeld dig i dag med dit Apple‑id

Udviklerne bliver også vilde med iPadOS.

Læs mere om softwareudvikling til iPadOS

iOS 14

Ser spritnyt ud. Føles velkendt.

Se previewet

macOS Big Sur

Klarer det hele. På helt nye måder.

Se previewet

watchOS 7

En støtte om dagen.
En stjerne om natten.

Se previewet