Imponerende ydeevne. Utroligt avancerede skærme. Superhurtig trådløs forbindelse. Enestående muligheder med Apple Pencil. Og smarte nye funktioner i iPadOS. Den ultimative iPad-oplevelse.
M2-chip.
Næstegenerations ydeevne.
M2-chip.
M2 er den næste generation af Apples egne chips. Den har en 8-core CPU, der leverer op til 15 procent hurtigere ydeevne, og en 10-core GPU, der leverer op til 35 procent hurtigere grafisk ydeevne.1 Med 40 procent hurtigere Neural Engine til avancerede maskinlæringsopgaver og 50 procent mere hukommelsesbåndbredde giver M2-chippen både imponerende ydeevne og nye funktioner til iPad Pro. Det betyder, at du kan lave fotorealistisk 3D-design, bygge avancerede AR-modeller og spille spil med grafik i konsolkvalitet ved høje billedhastigheder – alt sammen hurtigere end nogensinde før og med batteritid til hele dagen.2
Et helt filmstudie. Lige til at tage med i tasken.
Den højtydende medieenhed på M2 giver hurtigere kodning og afkodning af ProRes-videoer. Så du kan konvertere videoprojekter til ProRes op til tre gange hurtigere end før.3
ProRes-videooptagelse.
Som noget nyt kan du nu optage ProRes-video takket være den højtydende medieenhed og billedsignalprocessoren på M2 og de avancerede kameraer på iPad Pro. Fem mikrofoner i studiekvalitet og fire højttalere med understøttelse af Dolby Atmos giver dig desuden mulighed for at optage og levere lyd i biografkvalitet.
Mini‑LED’er.
Vi har opnået en ekstremt høj lysstyrke ved at placere en stor mængde LED-lamper på hele bagsiden af skærmen. For at få plads til dem i den slanke iPad Pro har vi brugt specialudviklede mini-LED’er, som er 120 gange mindre end forrige generation. Optiske film og lysspredere i tilpassede størrelser fordeler lyset mere effektivt, og det hele kan være i et tyndt design på bare 6,4 mm.
Zoner, der dæmper lyset.
Over 10.000 mini-LED’er er placeret i grupper med over 2500 dæmpningszoner. Afhængigt af indholdet kan lysstyrken i hver zone justeres så nøjagtigt, at kontrastforholdet ender på forbløffende 1.000.000:1. Selv det mest detaljerede HDR-indhold med det mest spektakulære højlys som galakser og eksplosioner i actionfilm ser mere naturtro ud end nogensinde.
11"
Liquid Retina-skærm.
Bærbar og perfekt ned til mindste pixel.
Behagelig at se på. Og bære på.
Liquid Retina-skærmen på 11" iPad Pro er ikke bare en fryd at se på og nem at have med rundt. Den har også utroligt avancerede teknologier4 som f.eks. ProMotion, True Tone, bredere farveområde (P3) og nærmest intet genskin. Det får alt til at se fantastisk ud og føles mere responsivt.
iPadOS.
Folder alle muligheder ud.
Arbejd på helt nye måder.
Alt på din iPad er nemt, effektivt og lige til at gå i gang med. Og med iPadOS bliver det bare endnu bedre. Få en mere produktiv arbejdsdag med stærke apps. Brug Organisator til at arrangere dine apps, så du kan multitaske derudaf. Gør dine apps større eller mindre, eller lad dem overlappe.5 Og tilslut en ekstern skærm med helt op til 6K-opløsning, så du får endnu mere plads til alle dine apps.6
Kameraer.
Bedre billeder,
film og forbindelser.
Kameraet på forsiden.
iPad Pro har et ultravidvinkelkamera med en 12 MP sensor og et 122-graders synsfelt, perfekt til at tage billeder og videoer til sociale medier, til FaceTime-opkald med I Fokus-funktion eller skønne selfies med Portræt-funktion. Og så arbejder det sammen med TrueDepth-kameraet og Face ID om at låse op for iPad Pro på en sikker måde.
I fokus.
I fokus-funktionen bruger ultravidvinkelkameraet og maskinlæring til at ændre den måde, du laver videoopkald på. Når du bevæger dig rundt, justeres kameraet automatisk for at holde dig i midten af billedet. Visningen udvides, hvis der kommer flere med på opkaldet, og zoomer ind, hvis de smutter igen. I fokus fungerer med FaceTime og apps til videomøder og gør det til en endnu mere engagerende oplevelse.
Professionelle kameraer.
Avancerede vidvinkel- og ultravidvinkelkameraer gør det nemt at skyde perfekte billeder og videoer. Og nu, hvor der også er understøttelse af ProRes-videooptagelse, er iPad Pro et komplet mobilt filmstudie. Den endnu stærkere ISP i M2-chippen understøtter desuden Smart HDR 4, så de billeder, du tager med iPad, kommer endnu tættere på virkeligheden.
LiDAR.
LiDAR-scanneren måler, hvor lang tid det tager lys at ramme en genstand og blive reflekteret tilbage igen. På den måde kan den lave en digital model af et hvilket som helst rum og åbne op for medrivende AR-oplevelser. Og så arbejder den sammen med den stærke ISP om at finindstille fokus på billeder og videoer i svagt lys og reducere lukkertiden.
Wi-Fi 6E og 5G.
Et mægtigt makkerpar.
Hæsblæsende hurtige forbindelser.
iPad har altid været utroligt nem at tage med og har superhurtige forbindelsesmuligheder via Wi-Fi og mobilnetværk. Med Wi‑Fi 6E får du den hurtigste trådløse forbindelse, der findes.7 Så kan du overføre billeder, dokumenter og store videofiler endnu hurtigere.
5G.
Med 5G kan du logge på de hurtigste trådløse netværk, når du skal downloade filer, streame film, samarbejde med kollegaer og overføre indhold på farten. iPad Pro er desuden den enhed med flest 5G-bånd i sin kategori, så du kan få 5G endnu flere steder.8
Magic Keyboard. Apple Pencil.
Uendelige muligheder.
Professionelt tilbehør.
Med Apple Pencil, Magic Keyboard og Smart Keyboard Folio får du endnu flere måder at bruge din iPad Pro på. Tegn et mesterværk, tag noter, eller lav en skudsikker forretningsplan. Det er alsidigt tilbehør, der er designet til at løfte niveauet for dit arbejde og din kreativitet.9
Apple Pencil.
Med Apple Pencil kan du forvandle iPad Pro til et smukt tegnelærred eller verdens bedste notesblok. Så føles det helt rigtigt at tegne og lave markeringer i dokumenter. Intuitivt, præcist og magisk.
Apple Pencil har fået en ekstra dimension.
Med svævefunktionen kan du se, lige præcis hvor din Apple Pencil vil ramme på skærmen. Så kan du skrive, tegne og lave illustrationer med endnu større præcision. Apps og widgets på hjemmeskærmen bliver fremhævet, når du svæver Apple Pencil hen over dem. Du kan få et preview af din markering, før du laver den. Og se, hvordan dine akvarelfarver bliver blandet, før du maler. Med svævefunktionen er det endnu nemmere at gøre alt det, du bruger Apple Pencil til.5
Når Apple Pencil svæver over skærmen, udsender spidsen elektromagnetiske signaler, som bliver opfanget af skærmen op til 12 mm væk. M2 fortolker straks disse signaler og fastlægger Apple Pencils placering i tre dimensioner.
Magic Keyboard.
Magic Keyboard giver dig en responsiv skriveoplevelse og har et indbygget pegefelt, der åbner for mange flere muligheder for at arbejde med iPadOS. Så kan du skrive din bog, lave en rapport eller få ryddet op i indbakken. Og med de baggrundsbelyste taster kan du gøre det i alt slags lys.
Vilde apps til alle typer arbejde.
Indbyggede apps og App Store-apps.
Med suveræne apps, der er udviklet specielt til iPad, kan du lave fantastiske ting. iPad Pro indeholder de vigtigste Apple-designede apps som f.eks. Safari, Beskeder og Keynote, og du kan finde over en million flere apps i App Store.
Brug AR til
at se den nye iPad Pro og Magic Keyboard.
Apple er CO₂-neutral. Og i 2030 vil alle vores produkter også være det. Vi arbejder mod målet om, at 100 % af materialerne til vores produkter og emballager er genbrugte eller genanvendelige. Skabt med ren energi og uden at efterlade et CO₂-aftryk.
Ligesom alle andre Apple-produkter er iPad designet til at beskytte dine personlige oplysninger. Det er ikke altid en nem opgave. Men det er den slags innovation, vi tror på.
Den mest effektive teknologi kan bruges af alle. Derfor indeholder iPad tilgængelighedsfunktioner, der hjælper ved udfordringer med syn, hørelse, mobilitet og indlæring.
Se tastaturer, etuier, covers, Apple Pencil, AirPods og meget mere.
Giv os din gamle iPad, og få et tilskud til en ny.
Med Apple Trade In kan du give os din gamle iPad, og hvis den er i god nok stand, kan du få et tilskud til en ny. Det er godt for både dig og miljøet.*
Hvilken iPad passer til dig?
Den ultimative iPad-oplevelse med den mest avancerede teknologi.
12,9" eller 11"
Seriøst meget power i et tyndt og let design.
10,9"
Den farverige iPad med skærm fra kant til kant. Til alt det, du gør hver dag.
10,9"
Alt, hvad du har brug for, i den mest budgetvenlige iPad.
10,2"
Hele iPad-oplevelsen i din hule hånd.