Apple Store-app og anonymitet

Apple Store-appen er designet, så du kan oprette forbindelse til Apple-produkter og -tjenester, som du kan være interesseret i, samtidig med at din anonymitet beskyttes.

Privacy Icon

  • Vi indsamler dine personlige oplysninger, så vi kan levere indhold, tjenester og funktioner til dig i Apple Store-appen.
  • Vi bruger oplysninger om dine køb, enheder, abonnementer og andre aktiviteter i Apple Store-appen til at skræddersy funktioner og tilbyde dig personlige anbefalinger.
  • For at forbedre Apple Store-appen bruger vi oplysninger om browsing, køb, søgninger og overførsler, du har foretaget.
  • For at identificere og forhindre svindel bruges der oplysninger om, hvordan du bruger din enhed, herunder det omtrentlige antal telefonopkald eller e-mails, som du sender og modtager, til at beregne en enhedstillidsscore, når du forsøger at foretage et køb. Indsendelserne er udviklet således, at Apple ikke får kendskab til de faktiske værdier på din enhed. Scorerne opbevares i en fastsat periode på vores servere.

Anonymitet er meget vigtig for Apple og prioriteres højt i alt, hvad vi foretager os. Vi mener, at det er vigtigt, at du ved, hvilke data vi indsamler, og hvorfor vi skal bruge dem, så du kan foretage de rette valg.

Apple bruger dine personlige oplysninger til at levere tjenester og funktioner i Apple Store-appen. Dette inkluderer konto- og betalingsoplysninger, som du kan få adgang til og opdatere på kontosiden for Apple Store-appen.

Apple indsamler oplysninger, som du oplyser, når du foretager køb eller søger efter produkter eller tjenester, f.eks. oplysninger om fakturering og forsendelse, eller de oplysninger, du oplyser, når du tilmelder dig en Today at Apple-session ved hjælp af Apple Store-appen. Apple bruger disse oplysninger med henblik på at levere det produkt eller den tjeneste, du har anmodet om, at forhindre svindel og øge sikkerheden, at give dig en bedre oplevelse og at overholde gældende love.

Forbedring og tilpasning af Apple Store-appen

Apple indsamler oplysninger om, hvordan du bruger Apple Store-appen, og oplysninger om dine tidligere køb for at forbedre Apple Store-appen for dig og andre og for at tilpasse din oplevelse af Apple Store-appen, så du bedre kan finde indhold, der er mest relevant for dig. Vi kan f.eks. bruge oplysninger om seneste køb for at anbefale produkter, abonnementer, betalingsmuligheder eller Today at Apple-sessioner, der kan have din interesse. Hvis du giver Apple Store-appen adgangstilladelse til din lokalitet, kan den bruges til at give dig relevante oplysninger, f.eks. Apple Store-lokaliteter i nærheden eller Today at Apple-sessioner. Siri foreslår også Today at Apple-sessioner baseret på oplysninger på enheden, der stammer fra de apps, du bruger, og de websteder, du besøger med Safari.

Dine loginoplysninger deles på tværs af Apple Store-appen, iTunes og App Store. Hvis du er logget ind, er oplysninger om dine enheder og de abonnementer, der er knyttet til dit Apple-id, tilgængelige for dig i Apple Store-appen, og de bruges til at tilpasse din oplevelse i Apple Store-appen. Du kan logge ud ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > Medier og køb og derefter trykke på Log ud.

Kommunikation med dig

Apple bruger muligvis oplysninger om din Apple-id-konto til at sende dig information om Apple Store og andre Apple-produkter, tjenester og tilbud, der kan have din interesse, og til at anmode om feedback på din butiksoplevelse eller produkter og tjenester, du har købt. Apple kan f.eks. bruge oplysninger om dine enheder såsom enhedens serienummer til at undersøge, om du er berettiget til at bytte nogle af dine produkter. Apple bruger muligvis også oplysninger om din aktivitet i Apple Store-appen og Apple Store-butikker til at sende dig e-mails og push-notifikationer om nye tilgængelige enheder, funktioner, sessioner og tilbud i Apple Store og Apple Store-appen, hvis du vælger at modtage e-mail og/eller push-notifikationer. Du kan ændre dine e-mailindstillinger og fravælge at modtage disse e-mails ved at gå til appleid.apple.com. Du kan opdatere dine notifikationsindstillinger ved at gå til Indstillinger > Apple Store > Notifikationer. Du kan også opdatere dine notifikationsindstillinger i Apple Store-appen ved at gå til Konto > Indstillinger > Notifikationer.

Deling med tredjeparter

Apple deler muligvis dine oplysninger med partnere, så de kan imødekomme din anmodning, f.eks. behandle dit køb, levere produktet eller yde kundeservice. Apple leverer muligvis også oplysninger, der ikke kan knyttes til dig, med tredjepartspartnere, der leverer dine produkter og tjenester, eller som hjælper Apple med vores markedsføring over for kunderne. Disse virksomheder er forpligtet til at beskytte dine oplysninger og kan befinde sig, hvor Apple driver virksomhed.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Der er altid en risiko forbundet ved at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Ikke-personlige oplysninger

Vi indsamler, bruger, overfører og videregiver muligvis ikke-personlige oplysninger til forskellige formål. Vi kan f.eks. sammenkøre dine ikke-personlige oplysninger med oplysningerne fra andre brugere af Apple Store-appen med henblik på at evaluere og forbedre tjenesten.

Opbevaring

Vi opbevarer kun personlige oplysninger, der er knyttet til dine transaktioner og aktiviteter i Apple Stores, så længe der er et forretningsmæssigt behov, en kontraktmæssig forpligtelse eller et juridisk krav. Visse oplysninger, f.eks. købshistorik, men ikke oplysninger om dit opbevarede kort, kan opbevares som virksomhedsoptegnelser, selv efter at du har lukket din konto eller slettet Apple Store-appen.

Forhindring af svindel og andre ondsindede aktiviteter

Vi indsamler også personlige oplysninger for at forhindre svindel og andre ondsindede aktiviteter i Apple Store-appen, i andre af Apples internetbutikker og i andre Apple-apps og -tjenester. Disse oplysninger inkluderer oplysninger om enhed, f.eks. enhedstype og softwareversion, lokalitetsoplysninger (hvis de findes), overførsels- og købshistorik og andre interaktioner med butikkerne. Når du starter et køb, bruger Apple muligvis oplysninger om dine tidligere forretningsforhold med Apple til at behandle anmodningen og bestemme, om produktet eller tjenesten kan leveres forud for godkendelse fra betalingspartneren.

Vi beregner også en enhedstillidsscore på din enhed, når du forsøger at foretage et køb, ved hjælp af oplysninger om, hvordan du bruger din enhed, herunder det omtrentlige antal telefonopkald eller e-mails, du sender og modtager. Indsendelsen er udviklet på en sådan måde, at Apple ikke kan finde frem til de bagvedliggende værdier på din enhed. Scoren opbevares i en fastsat periode på vores servere.

Oplysninger, der indsamles af Apple, behandles som altid i henhold til Apples anonymitetspolitik, som findes på www.apple.com/dk/privacy.