Forslag til dagbogsemner og anonymitet

Forslag til dagbogsemner er udviklet til at beskytte dine oplysninger ved at give dig mulighed for at vælge, hvilke data der bruges til forslag, og hvad der deles med dagbogsapps.


Forslag til dagbogsemner grupperer på intelligent vis øjeblikke fra dagligdagen og specielle begivenheder

Forslag til dagbogsemner bruger behandling på enheden for at gruppere øjeblikke og begivenheder på intelligent vis, så du får tilpassede forslag. Forslag til dagbogsemner kan anbefale særlige øjeblikke, du vil huske og skrive om, vha. oplysninger, der opbevares på din enhed. Du vælger, hvilke forslag der deles med dagbogsapps, som bruger Forslag til dagbogsemner.

Forslag til dagbogsemner kan inkludere forslag fra dine aktiviteter (f.eks. træningstype, varighed, ruter, kalorier og puls), brug af medier (f.eks. hvilken podcast og sang du lyttede til og navn på kunster og spor), kontakter (f.eks. hvem du kommunikerede med via tekstbeskeder, opkald og FaceTime), fotos (f.eks. fotos og videoer fra dit bibliotek, navne på personer og kæledyr fra dit bibliotek, delte album, klassifikationer af scener samt minder), væsentlige lokaliteter (f.eks. steder, du har besøgt for nylig, herunder oplysninger om begivenheder, du har deltaget i, samt hvor ofte og hvornår du besøgte stederne, for at finde ud af, hvilke steder der er væsentlige for dig) og sindsstemning (f.eks. sindstilstande og følelser, du registrerer).

Når du slår Forslag til dagbogsemner til, bliver begrænsede historiske data, der er gemt på din iPhone, f.eks. oplysninger om dine træninger, brug af medier, kommunikation og fotos, brugt til at skabe meningsfulde forslag til dig. På din iPhone kan du tilpasse datakategorierne, der skal inkluderes i dine forslag til dagbogsemner, ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner og trykke på en bestemt kategori for at slå den til eller fra. Hvis mere end en dagbogsapp bruger Forslag til dagbogsemner, gælder dine valg af kategorier, der skal inkluderes i dine forslag til dagbogsemner, for alle apps. På din iPhone kan du også rydde historikken med forslag, der endnu ikke er blevet delt med en dagbogsapp, ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner og trykke på Ryd historik. På din iPhone kan du slå Forslag til dagbogsemner fra ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner og trykke på Slå alle fra. Hvis du vælger at slå alle forslag fra, gælder det for alle dagbogsapps, der bruger Forslag til dagbogsemner. Hvis du ikke længere vil se forslag til dagbogsemner på din iPad, kan du stoppe synkronisering af forslag ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Se alle > Forslag til dagbogsemner og trykke for at slå synkronisering fra.

Prioriter øjeblikke med kontakter

Forslag til dagbogsemner bruger Bluetooth-signaler til at afgøre, hvilke forslag der kan være mere meningsfulde eller relevante for dig. Prioriter øjeblikke med kontakter bruger Bluetooth til at registrere antallet af kontakter, der er i nærheden, og gøre det muligt for kontakterne at inkludere dig i deres antal af kontakter i nærheden. Kontakters navne og lokaliteter deles ikke med dig, og dit navn og din lokalitet deles ikke med kontakter. Antallet af kontakter i nærheden gemmes på enheden og bruges til at prioritere øjeblikke med personer, du kender. Hvis du ikke ønsker, at Forslag til dagbogsemner bruger antallet af kontakter i nærheden, eller ikke vil tillade, at kontakter bruger dig i deres antal af kontakter i nærheden til at prioritere forslag, skal du gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner og trykke for at slå Prioriter øjeblikke med kontakter fra.

Udover at prioritere øjeblikke med kontakter udnytter Forslag til dagbogsemner muligvis andre eksisterende enhedsignaler, f.eks. Bluetooth til AirDrop, for at registrere om Apple-enheder (ikke nødvendigvis kontakter) er i nærheden af dig med henblik på at prioritere forslag med større grupper. Navne og lokaliteter deles ikke – kun antallet af Apple-enheder.

Forslag til dagbogsemner i iCloud

Hvis du bruger iCloud, krypteres dine forslag til dagbogsemner mens de sendes og opbevares, og de holdes ajour på tværs af dine iPhone- og iPad-enheder, hvor iCloud er slået til. Hvis du har tofaktorgodkendelse som standard og en kode, bliver dine forslag til dagbogsemner end-to-end-krypteret, når de opbevares i iCloud, så ikke engang Apple kan læse dem. Du kan kun bruge en iPhone til at synkronisere forslag til dagbogsemner på tværs af iPhone- og iPad-enheder, hvor iCloud er slået til. Du kan ændre den primære iPhone til synkronisering af forslag ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner på din iPhone og trykke på Synkroniser fra denne iPhone. Du kan altid slå Forslag til dagbogsemner fra i iCloud på din iPhone eller iPad ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Se alle > Forslag til dagbogsemner og trykke for at slå synkronisering fra.

Deling af forslag til dagbogsemner med appen Dagbog og tredjepartsapps

Du vælger, hvilke forslag der deles med dagbogsapps, som bruger Forslag til dagbogsemner, ved at vælge øjeblikke, der er meningsfulde for dig, og føje dem til appen. Det er kun dig, der kan se dine forslag, før du deler dem. Du kan se, hvilke apps der bruger Forslag til dagbogsemner, ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner og gennemse Apps, der bruger privat adgang.

Hvis du vælger at dele dine forslag med appen Dagbog, har du kontrol over dine optegnelser. Når din enhed er låst med en kode, bliver optegnelser i appen Dagbog krypteret. Hvis du har tofaktorgodkendelse som standard og en kode, bliver alle optegnelser i Dagbog end-to-end-krypteret, når de opbevares i iCloud, så ikke engang Apple kan læse dem. Du kan også vælge at slå sekundær godkendelse til og låse appen Dagbog med koden til enheden, Face ID eller Touch ID.

Notifikationer

Hvis du slår notifikationer til for Forslag til dagbogsemner, bliver du muligvis opfordret til at skrive om øjeblikke og specielle begivenheder. Din lokalitet og dine rutiner, f.eks. aktivitet og brug af appen, afgør, hvornår du får notifikationer. Du kan også oprette en tilpasset tidsplan i Indstillinger. Hvis du har slået Forslag til dagbogsemner til i mere end en dagbogsapp, kan du vælge, hvilken dagbogsapp notifikationer med forslag til dagbogsemner skal åbnes i, ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner > Notifikationer > Tilpas notifikationer > Åbn notifikationer med og trykke for at vælge en app. Du kan slå notifikationer til Forslag til dagbogsemner fra ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Forslag til dagbogsemner > Notifikationer og trykke for at slå dem fra.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy.

Udgivelsesdato: 15. september 2025