Apple Messages for Business og anonymitet

Beskeder i Apple Messages for Business krypteres, og Apple læser ikke indholdet af dine beskeder med andre virksomheder. Oplysninger om dine sessioner kan blive brugt til at levere og forbedre tjenesten.
 

Apple Messages for Business er udviklet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.

Privacy Icon

  • Beskeder i Apple Messages for Business krypteres mellem din enhed og Apples servere, og når Apple sender dem til virksomheden.
  • Apple læser ikke indholdet af dine beskeder med andre virksomheder.
  • Din enhed vil foreslå, hvilke telefonnumre der understøtter Apple Messages for Business, ved at spørge Apples servere på en måde, der beskytter anonymiteten.

Du kan bruge Apple Messages for Business til at interagere med virksomheder, inkl. foretage betalinger vha. Apple Pay. Disse beskeder har en grå baggrund, så du kan skelne mellem dem og iMessages samt almindelige SMS-beskeder. Beskeder i Apple Messages for Business krypteres mellem din enhed og Apples servere, og når Apple sender dem til virksomheden.

Apple kan kontrollere, om din enhed er berettiget til, at Apple starter en samtale med dig vha. Apple Messages for Business. Når du skriver med Apple, modtager Apple et id, der er knyttet til dit Apple-id eller telefonnummer. Disse oplysninger, og din samtale, kan blive brugt til at understøtte din samtale med Apple.

Andre virksomheder kan ikke starte en samtale med dig vha. Apple Messages for Business. Det er kun dig, der kan gøre det. Hvis du ikke længere vil modtage beskeder fra virksomheden, kan du slette samtalen. Når du sletter en samtale, kan virksomheden ikke længere kommunikere med dig gennem Apple Messages for Business, medmindre du starter en ny samtale med dem.

Når du skriver med en anden virksomhed, gives de et sessions-id. Andre virksomheder vil muligvis også modtage begrænsede yderligere oplysninger. Hvis du f.eks. søger i Kort efter en bank og starter en samtale vha. Apple Messages for Business, kan virksomheden få oplyst, hvilken afdeling du vælger. Mens virksomheden er i besiddelse af oplysningerne, samt andre oplysninger du giver, er de underlagt deres anonymitetspolitikker. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i vilkår, anonymitetpolitikker og forretningsbetingelser for de virksomheder, du skriver med, og forstår, hvordan de bruger og deler disse oplysninger.

Din enhed vil foreslå, hvilke telefonnumre der understøtter Apple Messages for Business. Når et telefonnummer vælges, vil enheden spørge Apples servere, om nummeret understøtter Apple Messages for Business, på en måde, som beskytter anonymiteten. Din enhed vil bede Apples servere om en blok telefonnumre, som måske/måske ikke indeholder det valgte nummer. Din enhed vil bruge de oplysninger, der returneres fra Apples servere, til at afgøre, om numrene understøtter Apple Messages for Business.

Apple læser ikke indholdet af dine samtaler med andre virksomheder i Apple Messages for Business. Oplysninger om dine sessioner, f.eks. varigheden og antallet af sendte beskeder, og din samtale med Apple, kan bruges til at fejlfinde, forhindre svindel eller forbedre relaterede produkter og tjenester som Kort og Spotlight.

Hvis din forespørgsel er relateret til Apple Card og bliver sendt til Goldman Sachs med henblik på behandling, vil Apple dele oplysningerne om dig og din forespørgsel med Goldman Sachs, så de bedre kan hjælpe dig. Goldman Sachs er klar til at hjælpe dig døgnet rundt hele ugen. Du kan også kontakte Goldman Sachs via telefon på +1 877-255-5923 eller via post til Goldman Sachs Bank USA, P.O. Box 45400, Salt Lake City, Utah 84115-0400.

Opbevaring

Apple opbevarer kun personlige data, så længe det er nødvendigt i forbindelse med de formål, de blev indsamlet til, herunder som beskrevet i Apples anonymitetspolitik i vores meddelelser om anonymitet for de relevante tjenester eller som lovgivningen foreskriver. Når vi fastslår længden på opbevaringsperioder, undersøger vi først grundigt, om det er nødvendigt at opbevare de indsamlede personlige data, og hvis opbevaring kræves, arbejder vi på at opbevare de personlige data i så kort tid, som det er muligt i henhold til lovgivningen.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 12. december 2022