Deling af genveje og anonymitet

Appen Genveje er udviklet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.

Du bør gennemgå genveje, du modtager fra andre kilder end galleriet

Genveje, der er hentet fra internettet, eller som du har modtaget fra andre personer, er muligvis ikke gennemgået af Apple, og Apple har ingen kontrol over og påtager sig intet ansvar mht. indholdet i eller funktionaliteten af disse genveje. Du bør nøje gennemgå alle genveje, der er hentet fra internettet eller blevet delt med dig, for at bekræfte, at de fungerer som forventet.

Du bestemmer, hvilke genveje der kan få adgang til dine personlige data, f.eks. lokalitet, kontakter, sundhedsdata, betalingsoplysninger eller indholdet i dine dokumenter. Du kan gennemse og bestemme, hvilke data en genvej kan få adgang til i afsnittet med oplysninger om den pågældende genvej.

Genveje, du deler, bliver sendt til Apple

Hvis du opretter og deler en genvej, bliver din delte genvej og alt integreret indhold sendt til Apple med henblik på deling. Delte genveje bruges muligvis til generelt at forbedre Apples produkter og tjenester på en måde, der ikke identificerer dig personligt. Genvejen, og indholdet i denne, vil være tilgængelig for alle personer, som har adgang til det delte weblink, og de kan dermed kopiere, gemme, ændre og videredistribuere en kopi af din delte genvej og alt integreret indhold. Du må ikke oprette og dele genveje med indhold, du ikke har de nødvendige rettigheder til, eller som bryder loven eller krænker andre personers rettigheder. Apple har ingen pligt til at gennemgå genveje, du deler, men Apple kan gennemgå, deaktivere elller fjerne genveje, du deler.

Du kan slå deling af genveje til i indstillingerne til Genveje.

Genveje synkroniseres på tværs af dine enheder vha. iCloud. Hvis du ikke ønsker, at genveje synkroniseres, kan du slå denne funktion fra på din iOS- eller iPadOS-enhed ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud og derefter trykke for at slå Genveje fra. Eller du kan gå til Indstillinger > Genveje og trykke for at slå iCloud-synkronisering fra. På Mac skal du gå til Systemindstillinger > [dit navn] > iCloud og fravælge Genveje. Eller du kan åbne appen Genveje, gå til Indstillinger og fravælge iCloud-synkronisering.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 12. december 2022