Log ind med Apple og anonymitet

Når du indstiller Log ind med Apple, bliver oplysninger om dit Apple-id og brugsmønstre for enheden muligvis brugt af Apple til at forhindre svindel.
 

Log ind med Apple er designet til at give dig en log ind-oplevelse, der beskytter din anonymitet, og som er beskyttet af sikkerheden, der er indbygget i Apple-produkter.

Privacy Icon

  • Log ind med Apple giver dig mulighed for at logge ind på apps og websteder, mens din anonymitet bliver beskyttet.
  • Nogle udviklere vil muligvis bede om dit navn, som du kan redigere. De vil også muligvis bede om din e-mail, som du kan give direkte, eller du kan bruge et alias.
  • Apple ved, om du har aktiveret Log ind med Apple for en app eller et websted, men sporer ikke hvilke apps eller websteder, du logger ind på, og hvornår.
  • Når du bruger Log ind med Apple for første gang til at logge ind på en app, bruger Apple oplysninger om din konto og dine oplevelser med Apple, samt oplysninger om din enhed, og hvordan din enhed bruges, til at hjælpe med at forhindre svindel.

Aktivering af Log ind med Apple

Log ind med Apple beskytter din anonymitet, fordi du kan logge ind i en app (eller et appklip) uden at skulle give udvikleren oplysninger, der kan identificere dig. Log ind med Apple gør det også muligt for dig at logge ind på et websted uden at skulle give udvikleren yderligere oplysninger, der identificerer dig personligt, ud over oplysninger, der bruges af din browser til normale webfunktioner. Når du bruger Log ind med Apple, giver Apple i stedet appudvikleren et unikt id. På den måde beskyttes dine personlige oplysninger. Alle appudviklere får forskellige id’er, så forskellige udviklere ikke kan indsamle og dele oplysninger om dig på tværs af apps. Udviklere kan også give dig mulighed for at bruge Log ind med Apple til eksisterende konti i deres apps eller på deres websteder. Hvis udvikleren vælger at slå dette til, kan du beholde den konto, du allerede har, men logge ind på den ved hjælp af Log ind med Apple.

Visse apps kan have grunde til at indsamle flere oplysninger om dig – f.eks. hvis det skal være muligt at referere til kontoen via dit navn eller kontakte dig via e-mail – så nogle udviklere beder måske om dit navn eller din e-mailadresse, når du bruger Log ind med Apple. Dit navn vil som standard blive indstillet som navnet forbundet med dit Apple-id, som du kan redigere, inden du deler det med udvikleren. Hvis udvikleren beder om en e-mailadresse, kan du vælge at give udvikleren en af de e-mailadresser, der er forbundet med dit Apple-id, eller skjule din e-mailadresse. Hvis du vælger at skjule din e-mailadresse fra udvikleren, giver Apple udvikleren en tilfældigt genereret e-mailadresse, som kan bruges til at kommunikere med dig. Apple videresender e-mail, som modtages på adressen, til en e-mailadresse knyttet til dit Apple-id. Apple sletter beskeder efter levering eller efter kort tid, hvis de ikke kan leveres. På din iOS- eller iPadOS-enhed kan du ændre den e-mailadresse, e-mailen videresendes til, eller deaktivere videresendelse af e-mails, ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > Navn, telefonnumre, e-mail. På Mac skal du gå til Systemindstillinger > [dit navn] > Navn, telefon, e-mail.

Hvis du vælger at slå Log ind med Apple til for en app, knyttes dette valg til det Apple-id, du bruger til iCloud, så du nemt kan bruge Log ind med Apple for denne app på alle dine Apple-enheder.

Første gang du bruger Log ind med Apple med en ny app, vil Apple for at forhindre svindel og af sikkerhedsmæssige årsager dele en simpel binær score med udvikleren, så de har tiltro til, at du er en rigtig person. Denne score er afledt fra din seneste Apple-kontoaktivitet samt udtrukne oplysninger om din enhed og brugsmønstre for enheden. Hverken Apple eller udvikleren modtager specifikke oplysninger om, hvordan du bruger din enhed.

Brug af Log ind med Apple

Apple ved, hvornår du aktiverer Log ind med Apple for en app eller et websted, så vi kan hjælpe dig med at indstille Log ind. Når du derefter bruger Log ind med Apple med en app på din iPhone, kan Apple hverken se eller gemme en historik over, hvilke apps du logger ind på, eller hvornår du bruger Log ind med Apple. Disse oplysninger bliver på din enhed. Når du bruger Log ind med Apple i Safari, ser Apple, når du logger ind på et websted, så Apple kan godkende dit log ind, men Apple opbevarer ikke en historik over, hvilke websteder du logger ind på, eller hvornår du bruger Log ind med Apple.

Selv hvis du bruger Log ind med Apple til at logge ind på en app eller et websted, kan udviklere bede dig om yderligere personlige oplysninger, når du har logget ind. Alle personlige oplysninger, du vælger at give til en udvikler, er underlagt udviklerens anonymitetspolitik.

Administration af Log ind med Apple

Du kan administrere Log ind med Apple ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > Adgangskode og sikkerhed > Apps, der bruger dit Apple‑id på iOS, til Systemindstillinger > [dit navn] > Adgangskode og sikkerhed på Mac eller ved at gå ind på appleid.apple.com, gå til Log ind og sikkerhed og derefter gå til Log ind med Apple. Der kan du finde en liste over de apps, der bruger Log ind med Apple, gennemgå deres anonymitetspolitikker og slå Log ind med Apple fra. Hvis du vælger at slå Log ind med Apple fra for en app, bliver oplysninger, der blev delt med udvikleren for at indstille Log ind med Apple for den pågældende app, og alle de oplysninger, udvikleren har knyttet til dig i forbindelse med din Log ind med Apple-konto, fortsat håndteret i overensstemmelse med udviklerens anonymitetspolitik.

Flere oplysninger

Apple beskytter Log ind med Apple vha. effektive godkendelsesteknologier som Touch ID, Face ID og muligheder for at bruge stærke adgangskoder.

Apple kan modtage anonyme og samlede oplysninger om Log ind med Apple, inklusive oplysninger om brug af Log ind med Apple. Ingen af de indsamlede oplysninger identificerer dig personligt. Apple kan bruge oplysninger, der ikke kan identificere dig, til at forbedre Apple-produkter og -tjenester, til marketingformål og til at forhindre svindel og øge sikkerheden. Apple forsøger ikke at genidentificere nogen anonyme eller indsamlede data om Log ind med Apple, som vi modtager.

Apple vil bruge dine oplysninger i overensstemmelse med loven og med henblik på at forhindre svindel. Når du bruger Log ind med Apple, indvilger du i, at Apple og dets datterselskaber og repræsentanter overfører, indsamler, vedligeholder, bearbejder og bruger dine oplysninger som beskrevet ovenfor.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 12. september 2022