TestFlight og anonymitet

Dine logarkiver om nedbrud, oplysninger om brug og din feedback kan blive brugt af appudbyderen med henblik på forbedring af appen og relaterede produkter. Logarkiver om nedbrud og oplysninger om brug kan også blive brugt af Apple med henblik på at forbedre appen TestFlight og forhindre svindel.
 

TestFlight er designet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du deler.

Privacy Icon

  • Når du tester en beta-app, bliver dine logarkiver over nedbrud og oplysninger om brug automatisk indsamlet af Apple og delt med appudbyderen. Dataene kan omfatte dit navn og din e-mail­adresse, og du kan ikke fravælge indsamlingen af data.
  • Hvis du sender feedback om en beta-app, bliver oplysningerne indsamlet af Apple og delt med appudbyderen, og de kan blive forbundet med dit navn og din e-mail­adresse.
  • Appudbyderen kan bruge dine logarkiver over nedbrud, oplysninger om brug og din feedback til at forbedre sin app og relaterede produkter. Appudbyderen må ikke dele disse oplysninger med en tredjepart.
  • Apple kan bruge dine logarkiver over nedbrud og oplysninger om brug til at forbedre appen TestFlight og til at registrere og forhindre svindel.

Apple indsamler oplysninger i nedenstående datafelter og deler dem med appudbyderen, når du bruger TestFlight. Hvis du accepterer en invitation til kun at teste en beta-app via et offentligt link, kan appudbyderen ikke se dit navn og din e-mailadresse.

  • E-mailadresse: Den e-mailadresse, hvor du modtog invitationen til at teste appen. Det er ikke nødvendigvis det samme Apple-id, der er forbundet med din enhed. Hvis du blev inviteret via et offentligt link, kan udvikleren ikke se disse oplysninger.
  • Navn: Dit fornavn og efternavn som angivet af udvikleren, da du blev inviteret til at teste appen via din e-mailadresse. Hvis du blev inviteret med et offentligt link, vises disse oplysninger ikke.
  • Invitationstype: Om du blev inviteret via e-mail eller et offentligt link.
  • Status: Status for din invitation. Status kan være Inviteret, Accepteret eller Installeret. Det ændres afhængigt af din status og opdateres, når du accepterer eller installerer et betabuild.
  • Installeringer: Antallet af gange, du har installeret et betabuild af appen.
  • Sessioner: Antallet af gange, du har brugt et betabuild af appen.
  • Nedbrud: Antallet af nedbrud pr. betabuild af appen.

Når du sender feedback fra appen TestFlight i iOS, visionOS og macOS eller sender oplysninger om nedbrud eller skærmbilleder fra betaappen, indsamler Apple og appudbyderen oplysninger fra nedenstående datafelter. Hvis du har iOS 12.4 eller en ældre version på enheden, indsamles oplysningerne kun af appudbyderen. Hvis du har iOS 13 eller en nyere version, visionOS 1 eller en nyere version eller macOS 12 eller en nyere version på enheden, indsamler Apple oplysningerne og deler dem med appudbyderen. Hvis du bruger en ældre version af TestFlight og sender feedback via e-mail direkte til appudbyderen, indsamler Apple ikke disse oplysninger.

  • Navn på app: Navnet på den app, du tester.
  • Appversion: Den nyeste version og det nyeste build, du har adgang til. Det er det nummer, der vises under appens navn på listen over apps i TestFlight.
  • Installeret appversion: Den version og det build, der er installeret på din enhed.
  • Enhed: Modellen af din enhed og et enheds-id.
  • iOS-, visionOS- eller macOS-version: Den version af iOS, visionOS eller macOS, du har på enheden.
  • Sprog: Sproget på din enhed.
  • Operatør: Din mobiloperatør.
  • Tidszone: Den tidszone, enheden er indstillet til.
  • Arkitektur: Den type CPU, der er i enheden.
  • Forbindelsestype: Om du havde Wi-Fi- eller mobilforbindelse eller ingen forbindelse, da din feedback blev sendt.
  • Parret Apple Watch: Hvis der er en Apple Watch-app, deles Apple Watch-modellen og watchOS-versionen med udvikleren.

Hvis du har iOS 13 eller en nyere version, visionOS 1 eller en nyere version eller macOS 12 eller en nyere version på enheden, bliver følgende datafelter også indsamlet af Apple og delt med appudbyderen.

  • Skærmbillede: De skærmbilleder, du deler, når du sender feedback.
  • Kommentarer: De kommentarer, du deler, når du sender feedback.
  • Appens oppetid: Hvor længe appen havde været åben og fungeret, da du sendte feedback.
  • Ledig diskplads: Den ledige mængde diskplads, da der blev sendt feedback.
  • Batteri: Batteriniveauet på det tidspunkt, hvor der blev sendt feedback.
  • Skærmopløsning: Skærmopløsningen på din enhed.
  • Logarkiv over nedbrud: “Symbolicated” logarkiver over nedbrud. Omfatter oplysninger om, hvor længe appen fungerede før nedbruddet.

Apple opbevarer beta-feedback om appen i et år og kan opbevare logarkivet over nedbrud og oplysningerne om brug, indtil fejlene bliver rettet. Apple bruger oplysningerne til at forbedre appen TestFlight app og til at registrere og forhindre svindel. Apple opbevarer oplysninger om, hvilke beta-apps du installerer, herunder appens navn, platformen og OS-versionen samt andre oplysninger om installeringen, i to år med henblik på at støtte Apples analysearbejde, regnskabsføring, rapportering og registrering af svindel. Du bør gennemgå programudbyderens anonymitetspolitik for at finde ud af, hvordan dine data bliver brugt og håndteret, og hvor længe dataene bliver opbevaret.

Relevant juridisk grundlag for behandling af personlige data

Generelt behandler vi dine personlige data i TestFlight med henblik på opfyldelse af din kontrakt med Apple, som det er nødvendigt for at levere tjenesten og med henblik på at opfylde vores juridiske forpligtelser. Hvis samtykke er det relevante juridiske grundlag, søger vi det i overensstemmelse med de gældende lokale love.

Hvor det er tilladt af de gældende lokale love, behandler vi personlige data efter behov af hensyn til vores eller en tredjeparts legitime interesser med henblik på at:

  • Forbedre og optimere appen TestFlight for dig og andre
  • Forhindre svindel og andre ondsindede aktiviteter
  • Støtte Apples analysearbejde, regnskabsføring og rapportering

De brugte data omfatter:

  • Dit navn og din e-mailadresse og oplysninger om din invitation til at teste
  • Oplysninger om den app, du tester
  • Oplysninger om enheden og operativsystemet
  • Dine logarkiver over nedbrud og oplysninger om brug

Du kan se og administrere dine data hos Apple, herunder data sendt til Apple via TestFlight, på siden om data og anonymitetspolitik på privacy.apple.com. Du kan få flere oplysninger om appudbyderens håndtering af dine data i udbyderens anonymitetspolitik. Hvis du vil have adgang til eller slette dine TestFlight-data, skal du kontakte appudbyderen direkte.

Udgivelsesdato: 8. februar 2024