PRESSEMEDDELELSER 10. november 2017

Clips introducerer Selfie Scenes: medrivende 360-graders selfies på iPhone X

App-opdateringen byder også på nye kunstneriske effekter, en redesignet grænseflade og Star Wars-indhold

Med Clips kan brugerne nemt lave personlige udtryksfulde videoer på iPhone og iPad.
Cupertino, Californien – Apple lancerede i dag en stor opdatering til Clips, en gratis app til iOS, der gør det nemt at lave og dele sjove videoer med iPhone og iPad. Clips introducerer Selfie Scenes og tilføjer kunstneriske stileffekter og en redesignet grænseflade, der gør det lettere end nogensinde at lave videoer på farten.
Selfie Scenes er en spændende ny funktion, der placerer brugerne i animerede 360-graders scener, når de optager selfie-videoer. Selfie Scenes bruger det sofistikerede TrueDepth-kamera på iPhone X og anbringer brugerne i travle storbyer, fredelige landskaber, abstrakte malerier og selv på Tusindårsfalken og Mega-Destroyer fra “Star Wars: The Last Jedi.”
TrueDepth-kameraet på iPhone X fjerner baggrunden og placerer brugerne i animerede 360-graders Selfie Scenes.
“Clips-brugerne er begejstrede for, hvor nemt og hurtigt de kan lave fantastiske videoer på iPhone og iPad,” sagde Susan Prescott, Apples Vice President of Apps Product Marketing. “Og vi gør det hele endnu sjovere med Selfie Scenes. Ved hjælp af det utrolige nye TrueDepth-kamera på iPhone X kan brugerne nu optage selfie-videoer mod en række sjove og finurlige baggrunde med en enkelt berøring.”

Vi præsenterer Selfie Scenes

Med Selfie Scenes kan brugerne vælge blandt 10 Apple-designede scener med unikke steder, karakterer, farver og visuelle stiludtryk samt to scener fra “Star Wars: The Last Jedi.” Hver scene er en 360-graders oplevelse, som omgiver brugerne på alle sider, når de bevæger iPhone X. Og scenerne bliver endnu mere medrivende takket være lydeffekter fra de forskellige omgivelser.

Nye effekter og klistermærker

Nye kunstneriske effekter gør brug af avanceret maskinlæring og stiloverførselsteknologi til at forvandle et foto eller en video til et stemningsfyldt oliemaleri, et farvestrålende akvarelmaleri eller en elegant stregtegning – i realtid under optagelsen. Clips kan også bryste sig af mere indhold fra Disney, bl.a. plakater i fuld skærm med Mickey Mouse og Minnie Mouse samt Star Wars-klistermærker med animerede versioner af bl.a. Prinsesse Leia, Luke Skywalker, Darth Vader og Chewbacca. Brugerne kan også gøre deres Clips-videoer mere personlige ved hjælp af 16 nye klistermærker fra Apple og 21 nye royaltyfrie lydspor fra indiekunstnere. Og ligesom med alle Clips-lydspor tilpasser disse nye spor sig automatisk, så de passer til længden på videoerne.

Redesignet brugergrænseflade

Et nyt strømlinet design forbedrer den brugervenlige Clips-grænseflade.
Den brugervenlige grænseflade er blevet endnu bedre med et strømlinet design, der placerer de mest brugte kontrolfunktioner lige ved fingerspidserne. Med en ny effektbrowser kan brugerne se og vælge filtre, mærker, klistermærker og emojis. Knapper med mærker gør det nemmere end nogensinde at redigere Live-tekstning, tilføje eller skifte filtre, beskære, slå lyden fra eller slette klip. Og med browsere på fuld skærm kan brugerne se mere af deres indhold, når de ser deres fotobibliotek eller vælger animerede plakater. 

iCloud-understøttelse

Brugerne kan nu tilgå og åbne deres Clips-videoer på tværs af iPhone og iPad via iCloud. Videoerne bliver automatisk uploadet og sikkerhedskopieret til iCloud, så brugerne kan begynde på en video på iPhone og færdiggøre den senere på iPad. Clips kopierer ikke billeder og videoklip i iCloud-fotobiblioteket, men bruger dem kun som reference. Det sikrer, at iCloud-lageret bliver brugt så effektivt som muligt. Og Clips tilføjer understøttelse af Dele-iPad, så elever i miljøer med 1-til-1-iPad eller Dele-iPad kan lave fantastiske videoer.

Om Clips

Brugerne kan bruge Clips til at lave personlige videobeskeder, slideshows, skoleprojekter og minifilm ved hjælp af fantastiske funktioner som Live-tekstning, der automatisk genererer animerede videotekster fra brugerens stemme samt medrivende 360-graders Selfie Scenes på iPhone X. Clips giver brugerne mulighed for at give deres videoer et personligt touch med adskillige filtre, animerede klistermærker og animerede plakater i fuld skærm. Appen indeholder over 60 lydspor, som automatisk tilpasser sig, så de passer til længden på videoerne. Og Clips bruger indholdet og personerne i en video til at komme med intelligente forslag til deling via Beskeder, så det er nemt og hurtigt at dele med andre.
Tilgængelighed
Clips 2.0 fås fra i dag som en gratis opdatering i App Store og er kompatibel med iPhone 5s, iPad Air og iPad mini 2 og nyere modeller med iOS 11.1 eller nyere. Selfie Scenes er kun tilgængelig på iPhone X, og stileffekterne er kun tilgængelig på iPhone 7 og nyere modeller samt iPad Pro (2017).

Mediemateriale

Billeder af Clips 2.0

Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag er Apple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fire softwareplatforme – iOS, macOS, watchOS og tvOS – giver problemfrie oplevelser på tværs af alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples over 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.  

Pressekontakt:

Martin Lund Nielsen

Apple

media.dk@apple.com

33 42 22 36