PRESSEMEDDELELSER 12. oktober 2020

Apple offentliggør Apple iPhone 12 og iPhone 12 mini: En ny æra for iPhone med 5G

iPhone 12 og iPhone 12 mini introducerer et smukt nyt design fyldt med innovative funktioner, bl.a. A14 Bionic, et avanceret dobbeltkamera-system og en Super Retina XDR-skærm med Ceramic Shield-frontcover

iPhone 12 i blå, rød, hvid, grøn og sort aluminiumfinish.
iPhone 12 og iPhone 12 mini introducerer stærke nye innovationer og et flot design af verdens bedste smartphone.
Cupertino, Californien – Apple løftede i dag sløret for iPhone 12 og iPhone 12 mini med 5G-teknologi og indledte dermed en ny æra for verdens bedste smartphone. De nydesignede  iPhone 12-modeller har store Super Retina XDR-skærme fra kant til kant, som giver en klarere og mere medrivende visuel oplevelse og et nyt Ceramic Shield-frontcover, der betyder det største spring i holdbarhed nogensinde på iPhone. Den Apple-designede A14 Bionic, den hurtigste chip i en smartphone, leverer alle oplevelserne på iPhone 12, og kombineret med et avanceret dobbeltkamera-system giver det meningsfulde nye funktioner til beregningsbaseret fotografering og video i højeste kvalitet i en smartphone. iPhone 12-modeller introducerer også MagSafe, der tilbyder effektiv trådløs opladning og et helt nyt økosystem af tilbehør, der nemt kan sættes på iPhone.
iPhone 12 og iPhone 12 mini i blå aluminiumfinish.
Det hævede nye design på 6,1" iPhone 12 og 5,4" iPhone 12 mini har Super Retina XDR-skærme fra kant til kant, som giver en medrivende visuel oplevelse.
iPhone 12 og iPhone 12 mini fås i fem flotte aluminiumfinisher, herunder blå, grøn, sort, hvid og (PRODUCT)RED.1 Forudbestillinger til iPhone 12 begynder fredag den 16. oktober, og de er tilgængelige fra fredag den 23. oktober. iPhone 12 mini kan forudbestilles fra fredag den 6. november og fås i butikkerne fra fredag den 13. november.
“5G markerer begyndelsen på en ny æra for iPhone, og vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores kunder de imponerende nye funktioner med iPhone 12 og iPhone 12 mini”, sagde Greg Jowiak, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. “Endnu engang flytter vi grænserne og præsterer utrolige fremskridt inden for beregningsbaseret fotografering, Super Retina XDR-skærme og det største fremskridt inden for holdbarhed i iPhone-historien med det nye Ceramic Shield-frontcover. iPhone 12 og iPhone 12 mini fås i to fantastiske størrelser, der giver design en helt ny dimension med en ny formfaktor, der er lige så smuk, som den er holdbar, og som gør det nemmere end nogensinde for kunderne at finde den perfekte iPhone, der passer til deres livsstil.”

En banebrydende 5G-oplevelse på iPhone

iPhone 12 og iPhone 12 mini leverer en avanceret 5G-oplevelse på globalt plan, udviklet med en problemfri integration af hardware og software i verdensklasse. 5G på iPhone har forbedrede hastigheder til hurtigere downloads og uploads, videostreaming i højere kvalitet, hurtigere gaming, interaktivitet i realtid i apps, FaceTime i HD og meget mere. Kunderne vil også kunne få glæde af en sikker, hurtig forbindelse, som reducerer behovet for at oprette forbindelse til offentlige Wi-Fi-hotspots.
iPhone 12-modellerne er de smartphones, der har flest 5G-bånd, og de giver den bredeste 5G-dækning på verdensplan.2 Modeller i USA understøtter millimeterbølger, 5G-versionen med højere frekvens, hvilket betyder, at iPhone 12 kan nå hastigheder på op til 4 Gbps, selv i tætbefolkede områder. iPhone 12-modellerne er desuden udstyret med Smart Data-tilstand, som forlænger batteritiden ved intelligent at vurdere 5G-behovet og afbalancere dataforbrug, hastighed og effekt i realtid.
Downloadbiblioteket til Apple TV+ på iPhone 12.
iPhone 12 og iPhone 12 mini hjælper med at få en avanceret 5G-oplevelse og muliggør hurtigere downloadhastigheder, videostreaming af højere kvalitet, FaceTime i HD og meget mere.

A14 Bionic: Ubestridt førende inden for innovation og ydeevne

A14 Bionic er generationer foran konkurrenterne og er den første chip i smartphoneindustrien, som er baseret på 5-nanometerprocessen. A14 Bionic er hurtigere og mere effektiv end nogensinde før og har CPU og GPU, som er op til 50 procent hurtigere end de hurtigste chips fra konkurrenterne. Det giver spiloplevelser af konsolkvalitet og effektiv beregningsbaseret fotografering m.m. og sikrer samtidig god batteritid. A14 Bionic rykker grænserne for maskinlæring (ML) og er udstyret med en 16-core Neural Engine – som giver 80 procent bedre ydeevne – der kan gennemføre 11 billioner handlinger pr. sekund, så der opnås forbedret ydeevne på selv de mest intense ML-modeller.
A14 Bionic fra Apple giver en uovertruffen ydeevne og energieffektivitet og sikrer samtidig god batteritid.

Holdbart design og en betagende skærm

Det hævede nye design på 6,1" iPhone 12 og 5,4" iPhone 12 mini er lige så smukt, som det er holdbart.3 Og iPhone 12 mini er den mindste, tyndeste og letteste 5G-smartphone i verden, omdesignet til at rumme al teknologien fra iPhone 12 i en dejlig kompakt størrelse, mens den stadig har en imponerende stor og betagende skærm fra kant til kant. Begge modeller har et elegant nyt design med flad kant og et aluminiumskabinet i flykvalitet. Kombineret med Ceramic Shield-frontcoveret, der er mere end bare glas i kraft af et nyt krystalliseringstrin ved høj temperatur, som udvikler nanokeramiske krystaller i glasmatrixen, øges beskyttelsen ved fald med 4 gange.4
En stablet visning af iPhone 12 og iPhone 12 mini i blå aluminiumfinish.
Et flot design med flade kanter introducerer Ceramic Shield-frontcoveret med den største forbedring af holdbarheden nogensinde på iPhone.
iPhone 12 og iPhone 12 mini har Super Retina XDR-skærme fra kant til kant, der går endnu længere ud til kanterne, med farvestyring i hele systemet og med branchens bedste farvepræcision. Begge modeller har et kontrastforhold på 2.000.000:1 med ægte sort og en overvældende visuel HDR-oplevelse til video i HD, fotos med flere detaljer og næsten dobbelt så høj lysstyrke som iPhone 11.
iPhone 12 og iPhone 12 mini har branchens bedste IP68-klassificering for vandbestandighed ned til 6 meters dybde i op til 30 minutter og er beskyttet mod hverdagens spild, herunder kaffe og sodavand.5
iPhone 12 i sort, hvid,. rød, grøn og blå, som viser vandbestandigheden.
iPhone 12 og iPhone 12 mini har branchens bedste IP68-klassificering for vandbestandighed og er beskyttet mod hverdagens spild. (PRODUCT)RED.

Nyt avanceret dobbeltkamera-system

iPhone 12 og iPhone 12 mini leverer kraftfulde funktioner til beregningsbaseret fotografering, der drives af A14 Bionic og et nyt dobbeltkamera-system. Det giver en uovertruffen kameraoplevelse, der gør det nemmere end nogensinde at tage perfekte billeder eller videoer på en intuitiv måde. Det avancerede kamerasystem er udstyret med et ultravidvinkelkamera og et nyt vidvinkelkamera med en ƒ/1,6-blænde – det hidtil hurtigste på iPhone, hvilket giver 27 % mere lys til endnu mere fantastiske fotos og videoer i svag belysning. Beregningsbaseret fotografering får en ekstra dimension med iPhone 12-modeller med Nat-tilstand og hurtigere ydende Deep Fusion på alle kameraer – TrueDepth, Vidvinkel og Ultravidvinkel – og dermed bedre fotos i alle miljøer. Kunderne vil opleve lysere billeder og bedre kontrast i billeder, der er taget i svag belysning med Nat-tilstand, og mere tekstur og mindre støj i Deep Fusion-fotos. Smart HDR 3 bruger maskinlæring til intelligent justering af hvidbalance, kontrast, tekstur og mætning af et foto, så du får utroligt naturlige billeder.
Dobbeltkamera-systemet på iPhone 12.
Det nye dobbeltkamera-system på iPhone 12 og iPhone 12 mini er udstyret med ultravidvinkelkamera og et nyt vidvinkelkamera og introducerer Nat-tilstand i alle kameraer.
iPhone 12 er udstyret med det første kamera, der optager HDR-video med Dolby Vision, og det er den første og eneste enhed i verden, der kan give en komplet Dolby Vision-oplevelse,6 hvor kunderne kan optage, redigere og dele videoer i biografkvalitet på iPhone. Dolby Vision-grading behandles live under optagelsen og bibeholdes under redigering, uanset om det er i appen Fotos eller i iMovie. Og afspilning på iPhone 12 er mere realistisk end nogensinde før på branchens bedste Super Retina XDR-skærm. Begge modeller har nu også forbedret filmisk videostabilisering, endnu mere virkelighedstro selfie-videoer med Dolby Vision og Nat-tilstand i tidsforløb. Det giver længere eksponeringstider, som sikrer skarpere videoer, bedre lysspor og mere jævn eksponering i scenarier med svag belysning, når de bruges sammen med et stativ.

Innovativt nyt tilbehør med MagSafe

MagSafe forbedrer den trådløse opladning og giver en bedre og mere effektiv oplevelse. Det er samtidig en introduktion til et økosystem af tilbehør, der er nemt at sætte på, og som fuldender iPhone 12-modellerne på smukkeste vis.7 MagSafe tilfører iPhone en unik oplevelse med en række magneter rundt om den trådløse opladningsspole, der er optimeret til justering og effektivitet, og som tilsluttes iPhone hver gang uden problemer. MagSafe-opladere leverer effektivt op til 15 W strøm, mens de stadig passer til eksisterende Qi-kompatible enheder. Opladningsløsninger omfatter MagSafe-oplader og MagSafe Duo-oplader til brug med iPhone og Apple Watch sammen med nye silikone- og læderetuier og gennemsigtige etuier, der er nemme at klikke på bagsiden af iPhone, samt en kortholder i læder. Kunderne kan også forvente innovativt MagSafe-tilbehør fra tredjepartsproducenter.

Udstyret med iOS 14

iOS 14 giver en nytænkt iPhone-oplevelse med nye måder at tilpasse hjemmeskærmen på. Smukt redesignede widgets viser hurtigt oplysninger og kan fastgøres i forskellige størrelser på alle hjemmeskærmens sider. App-biblioteket er et nyt område, der automatisk organiserer alle en brugers apps i én enkel, brugervenlig visning. iOS 14 giver også nye måder at opdage og bruge apps på med App Clips, effektive opdateringer til at holde forbindelsen i Beskeder, grønnere måder at udforske byer på med Kort og forbedrede anonymitetsfunktioner med endnu mere gennemsigtighed og kontrol.8

Fokus på miljøet

Apples globale driftsaktiviteter er i dag CO2-neutrale, og i 2030 vil hele virksomheden være energineutral, herunder også produktionsforsyningskæder og alle produkternes livscyklus. Det betyder, at enhver solgt Apple-enhed, lige fra materialeindsamling, komponentfremstilling, samling, transport, kundebrug, opladning og hele vejen gennem genbrug og materialegenvinding, vil være 100 % CO2-neutral. iPhone 12-modellerne er designet med tanke på miljøet. For første gang vil iPhone 12 modellerne benytte 100 procent genanvendte sjældne jordarter i alle magneter, herunder det nye kamera, Taptic Engine og MagSafe samt Apples MagSafe-tilbehør. Apple fjerner desuden strømforsyningen og EarPods fra iPhone-emballagen, så CO2-udledningen reduceres yderligere, og undgår minedrift og brug af værdifulde materialer. Det gør det muligt at pakke mindre og lettere og at sende 70 procent flere kasser på en palle. Tilsammen betyder disse ændringer, at CO2-udledningen reduceres med 2 millioner tons om året, hvilket svarer til at fjerne næsten 450.000 biler fra vejene pr. år.
Priser og tilgængelighed
  • iPhone 12 og iPhone 12 mini fås i 64 GB, 128 GB og 256 GB i blå, grøn, sort, hvid og (PRODUCT)RED med priser fra hhv. 6.999 kroner og 6.199 kroner. Kunderne kan også få iPhone 12 og iPhone 12 mini ved indbytning fra apple.com/dk og i Apple Store-appen.9 iPhone 12 og iPhone 12 mini kan også købes hos autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere (priserne kan variere).
  • Kunder vil kunne forudbestille iPhone 12 fra kl. 14 fredag den 16. oktober, og de er tilgængelige fra fredag den 23. oktober. iPhone 12 mini kan forudbestilles fra kl. 14 fredag den 6. november, og de er tilgængelige fra fredag den 13. november.
  • MagSafe-oplader, kortholder i læder med MagSafe og iPhone 12-silikoneetui og gennemsigtigt etui kan fås fra fredag den 16. oktober. Læderetui til iPhone 12 kan fås fra fredag den 6. november. MagSafe Duo-oplader og læderetui bliver tilgængeligt på et senere tidspunkt.
  • I en begrænset periode kan kvalificerede kunder, der køber en ny iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller et nyt Apple TV, se Apple TV+ gratis i et år og få Apple Arcade gratis i tre måneder.10
  • Apple One er den nemmeste metode til at få mange Apple-abonnementstjenester til en god pris, så kunderne kan vælge det abonnement, der passer til dem eller hele familien. Kunderne kan tilmelde sig Apple One fra dette efterår.
  • Kunderne kan udvide deres begrænsede garanti med AppleCare+ og få beskyttelse mod hændelige skader og få prioriteret adgang til teknisk support 24/7.
  • Alle kunder, der køber iPhone fra Apple, kan få en gratis personlig onlinesession med en Apple-specialist, som kan hjælpe dem med at få mere at vide om alle de fantastiske ting, de kan udrette med deres nye iPhone.
Del artikel

Billeder af iPhone 12 og iPhone 12 mini

  1. En del af overskuddet fra salget af (PRODUCT)RED går til den globale fond til bekæmpelse af aids. Fra nu og frem til 31. december 2020 går overskuddet til den globale fond til bekæmpelse af COVID‑19.
  2. Kræver dataabonnement. 5G, Gigabit LTE, VoLTE og Wi-Fi-opkald er tilgængelige i visse lande og med bestemte udbydere. Hastighederne er baseret på den teoretiske hastighed og afhænger af de lokale forhold og udbyderen. Kunderne kan få oplysninger om 5G- og LTE-support ved at kontakte deres udbyder eller besøge apple.com/iphone/cellular.
  3. Skærmene har afrundede hjørner. Målt som et rektangel er skærmen 6,06" (iPhone 12) eller 5,42" (iPhone 12 mini) diagonalt. Det faktiske visningsområde er mindre.
  4. Udsagn er baseret på iPhone 12 med Ceramic Shield-frontcover sammenlignet med forrige generation af iPhone.
  5. iPhone 12 og iPhone 12 mini er stænk- vand- og støvafvisende og er blevet testet under kontrollerede laboratorieforhold med en IP68-klassificering iht. IEC-standard 60529 (maks. dybde 6 meter i op til 30 minutter). De stænk-, vand- og støvafvisende egenskaber er ikke beregnet til at modstå vedvarende belastning og kan aftage som følge af normal slitage. Undgå forsøg på at oplade en våd iPhone – se brugerhåndbogen for at få oplysninger om rengøring og tørring. Skader, der skyldes væske, er ikke omfattet af garantien.
  6. 4K Dolby Vision-afspilning kræver Apple TV 4K eller et AirPlay-kompatibelt TV.
  7. MagSafe-tilbehør, herunder opladere, etuier og kortholdere, sælges separat.
  8. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Få mere at vide om iOS 14 på apple.com/dk/ios/ios-14.
  9. Indbytning: Indbytningsværdierne kræver køb af en ny iPhone, og der tages forbehold for tilgængelighed og begrænsninger. Indbytningsværdien varierer afhængigt af tilstand, alder og konfiguration for den kvalificerede indbytningsenhed. Ikke alle enheder er kvalificerede til kredit. Kunderne skal være mindst 18 år gamle for at være kvalificeret til at bytte til et beløb til brug til det næste køb eller et Apple-gavekort. Indbytningsværdien kan bruges til køb af en kvalificeret ny enhed eller kan indsættes på et Apple-gavekort. Den faktiske værdi er baseret på modtagelse af en kvalificeret enhed, der stemmer overens med den oplyste beskrivelse, da estimatet blev givet. Salgsafgiften kan vurderes ud fra den fulde værdi af den nye iPhone. Indbytning i butikker kræver fremvisning af gyldigt billed-id (lokal lovgivning kan kræve, at disse oplysninger gemmes). Tilbuddet er muligvis ikke tilgængeligt i alle butikker og kan også variere, alt efter om du indleverer online eller i en butik. Yderligere krav kan gælde i visse butikker. Apple og Apples byttepartnere forbeholder sig retten til at afvise eller begrænse mængden af ombytninger uanset årsag. Yderligere oplysninger kan fås hos Apples byttepartnere vedrørende indbytning og genanvendelse af kvalificerede enheder.
  10. 39 kroner pr. måned for Apple TV+ og Apple Arcade efter den gratis prøveperiode. Særtilbud gælder i tre måneder efter første aktivering på en kvalificeret enhed. Ét tilbud med Apple TV+ og ét tilbud med Apple Arcade pr. gruppe med Familiedeling. Abonnementet fornys automatisk, indtil det opsiges. Andre begrænsninger og andre vilkår er gældende. Besøg apple.com/promo or at få mere at vide.

Pressekontakt

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36