UPDATE 29. juni 2021

Farverige Apple Watch-remme og -urskiver fra den internationale kollektion hjælper dig med at vise kærligheden til dit land

De nye Sport Loop-remme og matchende urskiver, der kan downloades, har smarte design, som repræsenterer 22 nationer fra hele verden
Som en hyldest til den ubeskrivelige drivkraft og konkurrenceånden hos alle sportsudøvere og fans lancerer Apple nye Apple Watch-remme fra den internationale kollektion. Kollektionen byder på 22 limited-edition-udgaver af Sport Loop-remmen med farverige design, som repræsenterer nationer fra hele kloden. Hver enkelt rem har også en matchende stribet urskive, der kan downloades1, og er prydet med farvekombinationer, som kunder over hele verden kan bruge til at tilpasse deres Apple Watch og vise, at de hepper på deres land.
Sport Loop-remmene fra den internationale kollektion er bløde, åndbare og superlette og fås i udgaver, der repræsenterer følgende lande: Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Kina, Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Grækenland, Italien, Jamaica, Japan, Mexico, Holland, New Zealand, Rusland, Sydafrika, Sydkorea, Spanien, Sverige og USA.
Amy Van Dyken, der her er afbildet iført den nye Sport Loop-rem fra den internationale kollektion – USA, har vundet seks guldmedaljer ved OL i svømning, er ivrig crossfitter og har været aktivist for personer med handicap, siden hun fik en rygmarvskade for 14 år siden, efter at hun havde indstillet svømmekarrieren. Hun har også udnævnt sig selv til fjollehoved, og så er hun mor til sin hund, Dillon, perfektionist og stolt af at være amerikaner.
Amy Van Dyken, der kører i sin kørestol.
Tidligere OL-medaljevinder Amy Van Dyken iført den nye Sport Loop-rem fra den internationale kollektion – USA.
“Jeg er meget stædig og har en typisk A-personlighed” fortæller Van Dyken. “Og jeg tror, at mange af svømmerne ved de stævner, jeg deltog i, har lidt af det samme. Alle topatleter har selvfølgelig talent, men de har også en ubeskrivelig drivkraft og den samme konkurrenceånd.”
Van Dyken er tidlig Apple Watch-bruger (hun har haft alle modeller, også den originale fra 2015) og indrømmer, at hendes konkurrerende natur stadig spiller ind den dag i dag i forhold til familien. 
“Jeg deler min aktivitet med min søster og min niece,” fortæller Van Dyken. “Det er en vildt god måde at holde forbindelsen til familien på – vi kan godt lide at prikke lidt til hinanden.”
“Jeg har altid set mig selv som et aktivt menneske,” fortsætter hun. “Men som lam tænker jeg ikke helt over, hvor meget jeg ikke sidder i min kørestol og bevæger mig.  Så jeg holder mig aktiv med træningsformerne Kørestolskørsel i gåtempo og Kørestolskørsel i løbetempo, som virkelig er unikke for os kørestolsbrugere. Det er dejligt at kunne se, hvor langt jeg kører, og hvor mange tag i kørestolen, jeg har om dagen. Folk, der kan gå, kan se, hvor mange skridt de går, så det er rigtig fint, at vi har noget tilsvarende.”
Når Van Dyken ikke konkurrerer med familien, dyrker crossfit i timevis i det lokale træningscenter eller går tur med hunden, er hun altid på farten. Lige fra at holde foredrag til at møde dagens konkurrencesvømmere og dele sine historier med verden – Van Dyken vågner, sover og trækker vejret med Apple Watch på, bogstaveligt talt. Hun vågner og tjekker Pillow-appen for at se, hvor godt hun har sovet. Hun bruger Iltniveau i blodet-appen på Apple Watch Series 6 til at tjekke sit iltniveau. Og hun finder rundt i kvarteret med Apples Kort-app – var det ikke for den, ville hun nok fare vild, erkender hun.
Amy Van Dyken tjekker sine aktivitetscirkler på Apple Watch Series 6 med en Sport Loop-rem fra den internationale kollektion – USA.
Tidligere OL-medaljevinder Amy Van Dyken, iført den nye Sport Loop-rem fra den internationale kollektion – USA, tjekker fremgangen på sine aktivitetscirkler.
I sine foredrag fortæller Van Dyken først om sin barndom, hun springer så frem til OL, og endeligt taler hun om ulykken på ATV i 2014. Hun har det fint med at være synlig for hele verden, og hun minder gerne verden om, at det ikke bare er én enkelt ting, der definerer, hvem vi er som mennesker.
“Livet er ikke bare ét øjeblik,” siger Van Dyken. “Det er en hel masse ting, der alt sammen er forbundet med hinanden. Jeg ønsker, at folk skal kende begyndelsen, så når jeg fortæller dem slutningen, så efterlader det et lidt større indtryk og giver et bedre helhedsbillede af mit liv før, under og efter de olympiske lege, og hvad der er muligt.”
Apple Watch Sport Loop-remmene fra den internationale kollektion kan købes fra og med i dag og kun hos Apple2 og fås i størrelserne 40 mm og 44 mm for 369 kr. Remmens emballage omfatter appklip-funktionalitet, så det er nemt at downloade den stribede Apple Watch-urskive, der matcher landet.3 Kunderne kan desuden downloade enhver af de 22 urskiver fra apple.com og også bruge deling af urskiver for at dele dem med andre Apple Watch-brugere.
Amy Van Dyken poserer med Apple Watch Series 6.
De nye Sport Loop-remme med matchende stribet urskive, der kan downloades, har farverige design, som repræsenterer 22 nationer fra hele kloden.
Del artikel
  1. Den stribede urskive er tilgængelig på Apple Watch Series 4, Apple Watch SE og nyere.
  2. Kollektionen er tilgængelig på apple.com og i Apple Store-appen med hurtig, gratis levering og i udvalgte Apple Stores rundt om i verden.
  3. Kræver iOS 14.3 eller nyere.

Pressekontakt

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36