åbner i nyt vindue
UPDATE 26. januar 2026

Apple præsenterer ny

AirTag med længere

søgerækkevidde

og forbedret lokalisering

Den næste generation af AirTag – den bedst sælgende sporingsenhed – er nu endnu nemmere at finde med forbedret Præcis søgning, en længere Bluetooth-rækkevidde og en kraftigere højttaler
Den nye AirTag med FineWoven-nøgleringen i farven ræverød.
Apple præsenterer den nye AirTag med længere søgerækkevidde og en kraftigere højttaler.
I dag løftede Apple sløret for den nye AirTag, et effektivt stykke tilbehør, der hjælper brugerne med at finde og holde styr på deres vigtigste genstande med Apples Find-app – nu med længere søgerækkevidde og en kraftigere højttaler. Med støtte fra Find-netværket gør AirTag det muligt for brugerne at holde styr på deres ting hver eneste dag. Siden AirTag blev lanceret i 2021, har brugere verden over fortalt historier om, hvordan de er blevet genforenet med kufferter, nøgler, cykler, tasker m.m. Takket være en AirTag i en instrumenttaske lykkedes det en musiker at finde sit mistede instrument og optræde samme aften, mens en anden bruger fandt sin kuffert, der indeholdt livsvigtig medicin. AirTag er designet eksklusivt til sporing af genstande og tilbyder brancheførende beskyttelse mod uønsket sporing. Den fås til samme pris som dens forgænger: 269 kroner for en enkelt AirTag og 899 kroner for en pakke med fire styk, med mulighed for gratis gravering på apple.com og i App Store-appen.

Forbedret rækkevidde og lokalisering

Apples andengenerations Ultra Wideband-chip – den samme chip som i iPhone 17-serien, iPhone Air, Apple Watch Ultra 3 og Apple Watch Series 11 – er drivkraften bag den nye AirTag og gør den nemmere at finde end nogensinde før. Ved hjælp af haptisk, visuel og hørbar feedback viser Præcis søgning brugerne vej til de genstande, de har mistet, fra op til 50 % større afstand end den forrige generation.1 Desuden udvider en opgraderet Bluetooth-chip den rækkevidde, hvori genstande kan lokaliseres. For første gang kan brugerne anvende Præcis søgning på Apple Watch Series 9 eller nyere eller på Apple Watch Ultra 2 eller nyere til at finde deres AirTag, så de får adgang til den effektive funktion direkte på håndleddet.
Med et opgraderet indvendigt design er den nye AirTag 50 % kraftigere end den forrige generation, så brugerne kan høre deres AirTag fra op til dobbelt så lang afstand som før. Sammen med forbedret Præcis søgning og en ny karakteristisk lyd gør AirTag det nu nemmere for brugerne at finde deres vigtige genstande, f.eks. nøgler, der er havnet dybt nede mellem sofahynder, eller en pung, når de skal ud af døren.

Find-netværket og Del lokalitet for genstand

Find-funktionen gør det nemt at finde AirTag, Apple-enheder og kompatible tredjepartsenheder og holde kontakten med venner og familie, samtidig med at brugerens anonymitet beskyttes. Hvis AirTag er uden for rækkevidde af den pardannede iPhone, kan Find-netværket hjælpe med at spore den. Find-netværket bygger på crowdsourcing og består af Apple-enheder, som bruger Bluetooth-teknologi til at registrere tilbehør eller enheder og rapportere deres omtrentlige lokalitet tilbage til ejeren.
En brugers iPhone 17 Pro viser en skærm, hvor der står “Del lokalitet for genstand”, og giver vejledning til at finde en mistet AirTag. På en knap nederst på skærmen står der “Fortsæt”.
Find-funktionen gør det nemt at finde AirTag, Apple-enheder og kompatible tredjepartsenheder og holde kontakten med venner og familie, samtidig med at brugerens anonymitet beskyttes.
Den nye AirTag er fuldt integreret med Del lokalitet for genstand, en iOS-funktion designet til at hjælpe brugere med at finde genstande, de har mistet, ved at dele deres lokalitet midlertidigt og sikkert med pålidelige tredjeparter. Det kunne være flyselskaber, så de kan hjælpe med at finde forsinket bagage eller andre mistede genstande. Apple har indgået direkte partnerskab med over 50 flyselskaber, så de kan modtage links til Del lokalitet for genstand på en anonym og sikker måde.
Del lokalitet for genstand gør det muligt for brugerne at dele lokaliteten af en genstand, der er blevet væk, med kundeserviceteamet hos et tilknyttet flyselskab. Ifølge SITA, som er en ledende IT-leverandør for flyselskaber, har brugen af Del lokalitet for genstand reduceret antallet af bagageforsinkelser med 26 % og reduceret mængden af bagage, der bliver helt væk og aldrig findes igen, med 90 %. Der gives kun adgang til autoriseret personale via sikker autentificering med Apple-konto eller en partnerløsning. Den delte lokalitet vil blive deaktiveret, så snart brugeren får sin genstand tilbage. Delingen kan desuden stoppes af ejeren når som helst, og den udløber automatisk efter syv dage.

Branche­førende sikkerhedsfunktioner

Den nye AirTag er helt fra bunden designet til at beskytte dine lokalitetsoplysninger, så de forbliver anonyme og sikre. AirTag lagrer ikke lokalitetsdata eller -historik fysisk på enheden, og end-to-end-kryptering beskytter al kommunikation med Find-netværket, så det kun er enhedens ejer, der har adgang til dens lokalitetsoplysninger. Ingen, heller ikke Apple, kender identiteten eller placeringen af en enhed, der har hjulpet med at finde den. Den nye AirTag er designet eksklusivt til at spore genstande og ikke mennesker eller kæledyr. Den har en række brancheførende beskyttelsesfunktioner mod uønsket sporing, som fungerer på tværs af platforme, og unikke Bluetooth-indikatorer, der ændres ofte.
En brugers iPhone 17 Pro viser en advarsel med teksten “AirTag registreret i nærheden af dig” sammen med et kort og flere oplysninger om advarslen.
Den nye AirTag har en række brancheførende beskyttelsesfunktioner mod uønsket sporing, som fungerer på tværs af platforme, og unikke Bluetooth-indikatorer, der ændres ofte.

Miljøansvar og tilbehørskompatibilitet

Apple 2030 er virksomhedens ambitiøse plan om, at hele virksomheden skal være CO₂-neutral i alle aktiviteter inden udgangen af dette årti ved at reducere udledningen i forbindelse med deres produkter fra de tre største kilder: materialer, elektricitet og transport. Den nye AirTag er designet med tanke på miljøet, med 85 % genanvendt plastik i kabinettet, 100 % genanvendte sjældne jordarter i alle magneter og 100 % genanvendt guld i belægningen på alle Apple-designede printkort. Emballagen i papir er 100 procent fiberbaseret og kan let genbruges. Den nye AirTag har samme formfaktor som originalen og er kompatibel med alt eksisterende AirTag-tilbehør, heriblandt FineWoven-nøgleringen, som er fremstillet af 68 % genanvendt indhold og fås i fem flotte farver.
Priser og tilgængelighed
  • Den nye AirTag kan bestilles på apple.com og i Apple Store-appen fra og med i dag, og den kan købes i Apple Store fra senere på ugen. Den nye AirTag vil også være tilgængelig hos autoriserede Apple-forhandlere.
  • Kunder kan helt gratis føje en personlig gravering til den nye AirTag i forbindelse med betalingen på apple.com og i Apple Store-appen.
  • AirTag fås i pakker med én eller fire styk for henholdsvis 269 kroner og 899 kroner.
  • Den Apple-designede FineWoven-nøglering til AirTag fås i farverne ræverød, midnat, lilla, marineblå, mosgrøn og sort for 329 kroner.2
  • Den nye AirTag kræver en kompatibel iPhone med iOS 26 eller nyere eller en iPad med iPadOS 26 eller nyere. Kunderne skal have en Apple-konto og være logget ind på deres iCloud-konto. Visse funktioner kræver, at Find slås til i iCloud-indstillingerne.
  • Præcis søgning på Apple Watch kræver Apple Watch Series 9 eller nyere eller Apple Ultra 2 eller nyere med watchOS 26.2.1.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Præcis søgning er ikke tilgængelig i lande og områder, hvor Ultra Wideband-teknologien er begrænset. Læs mere på apple.com/uwb.
  2. AirTag-tilbehør, inklusive FineWoven-nøglering til AirTag, sælges separat.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36