Se videoen
Hent transskription

Fairview School District
Pennsylvania, USA

Bedre evalueringer.

Med iPad og Mac.

1 iPad til
hver elev
1 Mac og iPad til hver lærer

Fairview School District ligger ved Lake Erie i det nordvestlige Pennsylvania og har omkring 2.000 elever i et lokal­samfund, der arbejder for at bevare et højt uddan­nelsesniveau, selvom ressourcerne er begrænsede. Distriktet har investeret i digital evaluering på iPad og Mac og har derved opnået frem­ragende resultater. Sam­tidig er optagelsen af elever vokset, i takt med at flere familier flytter til distriktet.

“Vi er et ret gennem­snitligt distrikt. Vi får ikke mange penge fra staten“, siger Justin Zona, der er assisterende skoleleder. “Det her kan alle gøre, og det er det rigtige at gøre for eleverne.”

I 2016 bekendtgjorde Pennsylvania, at standardiserede prøver ville blive digitale. For Fairview betød det, at samtlige elever, der deltog i de offentlige evalueringer, skulle klemmes ind i meget få computerlokaler. Ganske enkelt en umulig opgave. Men udfordringen blev vendt til en mulig­hed. “Det hjalp med at fremskynde over­gangen til at give iPad-en­heder til samtlige elever på alle klassetrin“, siger dr. Zona.

Navneskilte, som tilhører to lærere på Fairview School District placeret ved siden af hinanden. Dr. Justin Zona til venstre og dr. Luke Beall til højre.

I 2018 tog alle kvalificerede elever standardiserede evalueringer digitalt. Men det virkelige gennembrud handlede ikke kun om tekno­logien, men snarere om, at tekno­logien kan skabe mere lighed.

Fairview har indført digitale evalueringer der, hvor effekten ville være størst: Hos de elever, der har brug for tilpasning af under­visningen. Traditionelle prøver krævede ofte, at disse elever blev taget ud af klassen, fik spørgsmål læst højt af en tilsynsførende eller sprang visse emner over, hvilket medførte inkonsistens og menneskelige fejl. Evalueringsfunktion, en ind­bygget funktion, der auto­ma­tisk låser iPad og Mac under prøven, hjælper med at strøm­line processen.

“Når et menneske er tilsynsførende sker der nogle gange fejl, f.eks. i forhold til hvad der skal læses højt, og hvad der skal springes over,” siger Dr. Zona. Med Evalueringsfunktion kan elever med forskel­lige indlæringsbehov tage prøver i deres eget klasse­værelse i deres eget tempo. Teksten kan forstørres. Spørgsmål kan læses højt. Svar kan tegnes, indtastes eller optages. Og fordi Evalueringsfunktion er ind­bygget i iPad, bruger eleverne den samme enhed til hverdagsunder­visning og mere krævende prøver. De behøver ikke at skifte enhed eller købe separat udstyr.

Det, der startede som en løsning for nogle elever, blev hurtigt en fordel for alle elever. Det at kunne blive i deres eget klasse­værelse har reduceret angst og hjulpet eleverne med at få det bedste resultat. Lærerene behøver ikke længere at tælle, uddele og indsamle hundredvis af prøvehæfter. Hele processen er blevet enklere, hurtigere og mere fokuseret på elever­nes læring. Der var skeptikere, som frygtede, at prøveresulta­terne ville blive dårligere. Men det gjorde de ikke.

Det engagement mærkes ikke kun på prøvedagen, men også i undervisnigen i hverdagen. Ved formative evalueringer optager eleverne videoforklaringer, laver noter til diagram­mer eller sam­arbejder om interaktive problem­stillinger i stedet for bare at sætte kryds ud for det rigtige svar.

Lærerne bruger Apples iPad- og Mac-app Klasseværelse til at holde øje med evalueringer i realtid og tilpasse under­visningen undervejs. Under­vis­ningen kan f.eks. sættes på pause efter behov, hvis der er et særligt vanskeligt emne, der volder problemer og skal gennemgås i dybden. De evaluerer mere effektivt og giver hurtigere feedback, hvilket er præcis det, der var brug for.

Skiftet var en administrativ beslutning, men den var i høj grad drevet af lærerne selv. “Vi har valgt de digitale evalueringer, fordi de giver den feedback, som vores lærere efterspørger,“ siger Dr. Luke Beall, rektor på Fairview High School. “Lærerne vil gerne kunne give eleverne feedback hurtigt og effektivt, og det får de mulig­hed for med digitale evalueringer.”

En opstilling med ni iPad-enheder viser forskelligt undervisningsindhold, herunder håndskrevne matematikopgaver, en læseplan for emnet solenergi, en anatomitegning, en kalenderoversigt og en tegning af en plantes cellestruktur.

Siden imple­men­t­eringen af iPad i 2015 er Fairviews elevtal vokset fra 1.500 til næsten 2.000 elever. Distriktslederne mener, at væksten hænger sam­men med de mulig­heder, som digital under­visning giver: mere retvisende bedømmelser, mere lydhør under­visning og flere måder, hvorpå eleverne kan vise, hvad de kan.

I takt med at digitale evalueringer bliver normen på globalt plan, giver historien fra Fairview opskriften på succes: Start med mere lighed, giv lærerne de rette værk­tøjer, og stol på, at eleverne kan klare udfordringen. Når man fjerner barrierer og møder eleverne der, hvor de er, klarer de sig frem­ragende.

Læs mere om Evaluering af elever med iPad og Mac

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere