macOS Catalina

Macpower. Og lidt til.

macOS Catalina giver dig mere af alt det, du elsker ved Mac. Du kan bl.a. opleve musik, TV og podcasts i tre helt nye Mac-pro­gram­mer og bruge dine yndlingsapps fra iPad på din Mac. Få mere arbejdsplads, lade kreativiteten få frit løb med iPad og Apple Pencil og finde nye smarte funktioner i de apps og pro­gram­mer, du bruger hver dag. Nu kan du gå et skridt videre med alt, hvad du laver.

Musik og podcasts tager scenen.

iTunes har fuld­stændigt ændret brugernes oplev­else af musik, film og podcasts. Og nu ændrer det hele sig igen med tre nye, special­designede pro­gram­mer. Apple Music, Apple TV og Apple Podcasts er på alle måder udviklet til at give dig den bedste under­holdning på din Mac. Bare rolig: Alt, hvad du havde i dit iTunes-bibliotek, findes stadig i de forskel­lige apps og pro­gram­mer. iCloud synkroniserer det hele på tværs af dine enheder uden problemer. Du kan også sikkerheds­kopiere, gendanne og synkronisere ved at forbinde enheden direkte med din Mac.

Vi præsenterer musik på Mac. Ta-da.

Det nye Apple Music-program giver den ultimative oplev­else for musikstreaming på Mac.1 Glæd dig til et bibliotek med 50 millioner sange, opdag nye kunstnere og numre, find den perfekte playliste, download, og lyt offline – eller nyd al den musik, du har samlet i årenes løb. Du kan finde det hele i musik­biblioteket på alle dine enheder.

Se Dickinson på Apple TV den 1. november

Apple TV. Stor premiere på Mac.

Apple TV til Mac er det nye hjem for alle dine yndlingsfilm og -serier – og meget snart også for Apple TV+. Se det hele direkte i programmet eller offline, og find det bedste indhold under fanen Se nu. Du kan endda fortsætte dér, hvor du slap, på alle skærme på tværs af dine enheder. Og for første gang kan du se film, der er understøttet af 4K2 og Dolby Atmos3, på Mac.

Slå ørerne ud. Der er 
podcasts på Mac.

De bedste podcasts inden for under­holdning, komedie, nyheder og sport fås nu til din Mac med Apple Podcasts. Søg efter podcasts ud fra titel, emne, gæst, vært, indhold og meget mere. Abonnér, og få besked, så snart der kommer nye afsnit. Og med Lyt nu-fanen kan du fortsætte, hvor du slap, på tværs af alle dine enheder.

Dine yndlings­programmer. Lige her på din Mac.

Med macOS Catalina bliver de pro­gram­mer, du elsker, både smukkere og mere intelligente. Og din hverdag bliver nemmere end nogen­sinde før. De kører ved siden af dine eksiste­rende Mac-pro­gram­mer, så du kan trække og anbringe ind­hold imellem dem. De udnytter din Macs store skærm og stærke arkitek­tur til fulde. Og fordi de er baseret på deres iOS-modstykke, får du en strøm­linet oplev­else på tværs af dine enheder. Få glæde af en lang række Mac-pro­gram­mer med alt fra rejser, underhold­ning og spil til bank­tjenester, uddan­nelse og projek­tledelse.

Endnu flere fantastiske pro­gram­mer til Mac.

Udviklerne bliver ved med at lave pro­gram­mer til Catalyst, så endnu flere af dine yndlings­apps fra iPad kan blive klar til Mac.

  • app-1
  • app-2
  • app-3
  • app-4
  • app-5
  • app-6
  • app-7
  • app-8
  • app-9
  • app-10

Dine hverdags­programmer har fået et nøk op.

Med macOS Catalina bliver de pro­gram­mer, du elsker, både smukkere og mere intelligente. Og din hverdag bliver nemmere end nogen­sinde før.

Fotos

Fokusér på dine bedste skud.

Fotos har et nyt fængende, dynamisk look, som præsenterer dine billeder og minder endnu bedre. Du ser kun de bedste billeder i dit bibliotek – uden kopier og rod. Kig dine yndlings­billeder igennem, opdelt efter dage, måneder og år. Du kan også se større previews af alle dine billeder. Fotos er sam­tidig blevet smartere og kan fremhæve vigtige øjeblikke som fødsels­dage, årsdage og rejser.

Udvid dit skrivebord med iPad.

Med Sidecar kan du få mere arbejdsplads ved at bruge din iPad som en ekstra skærm til Mac.5 Arbejd i ét program, mens du læser i et andet, eller se dit grafiske arbejde på din Mac, mens du bruger værk­tøjer og paletter på din iPad. Du kan også bruge skærm­dublering, så begge skærme viser det samme indhold. Helt perfekt, hvis du vil dele, præcis hvad du ser, med andre.

Udtryk din kreativitet med Apple Pencil.

Oplev, hvor nem og nøjagtig Apple Pencil er at bruge i dine fore­trukne kreative pro­gram­mer på en Mac skærm.6 Bare træk vinduet med dit program fra din Mac til din iPad, ligesom du ville gøre med en anden sekundær skærm. Derefter kan du bruge Apple Pencil til at designe i Illustrator, redigere billeder i Affinity Photo eller lave 3D-modeller i ZBrush. Med den praktiske indholds­oversigt har du tasterne Kommando, Kontrol og Skift lige ved hånden.

Udtryk dig på Mac, og gør indtryk.

Brug Apple Pencil til hverdags­op­gaver som at tegne og skitsere eller markere på screen­shots og PDF’er. Du kan nemt sætte en skitse fra din iPad ind i et dokument på Mac.

Powerfulde pro­gram­mer med endnu mere power.

Oplev alle de fantastiske pro­grammer, som er kompatible med Sidecar, så du kan arbejde med f.eks. illustration, fotogra­fering og 3D-modeller.

Se flere pro­gram­mer til Sidecar

Adobe Illustrator

Affinity Photo

Cinema 4D

Maya

ZBrush

Skærmtid.
Nu på Mac.

macOS Catalina giver dig adgang til alle dine foretrukne funktioner i Skærmtid på Mac, så du kan få større indsigt i, hvordan du bruger din tid. Overvåg brug, planlæg skærmfri tid og indstil grænser for både pro­gram­mer og websites på tværs af alle dine enheder. Og med Familiedeling kan du hjælpe dine børn med at fokusere på de rigtige ting ved at sætte begræns­ninger for deres brug af pro­gram­mer og kommunikation.

Øget sikkerhed.
Mere anonymitet.

Med macOS Catalina får du forbedrede sikkerhedsfunktioner, der bedre kan beskytte macOS imod manipulation. De sørger også for, at dine apps og pro­gram­mer er sikre, og giver dig bedre kontrol over adgang til dine data. Og det er endnu nemmere at finde din Mac, hvis du mister den, eller den bliver stjålet.

Hardware med større sikkerhed.

Apple T2 Security-chippen beskytter din Mac ved at sikre, at du kører pålidelig software, og ved at kryptere dine gemte data helt auto­matisk. Den sørger også for sikker autentifi­cering med Touch ID og sikre betalinger med Apple Pay. Og macOS Catalina har nu Aktiveringslås, så du er den eneste, der kan slette og genaktivere din Mac.

Software, der kører mere sikkert.

macOS Catalina kører i sin egen skrive­beskyttede enhed, så det er adskilt fra alle andre data på din Mac, og intet ved et uheld kan overskrive dine systemfiler. Og Gatekeeper sikrer, at nye pro­gram­mer, du installerer, er blevet tjekket for kendte sikkerheds­problemer, før du kører dem, så du altid bruger pålidelig software.

Databeskyttelse.

Programmer skal nu have din tilladelse, før de opnår direkte adgang til filer i dine Dokumenter- og Skrivebord-mapper, iCloud Drive og eksterne enheder, så du altid har kontrollen over dine data. Og du vil få besked, før et program kan registrere tastaturaktivitet eller tage et billede eller lave en videooptagelse af din skærm.

Find min

Det nye Find min-program kombinerer Find min iPhone og Find mine venner i et enkelt, bruger­venligt program på Mac, iPad og iPhone. Find min-programmet kan hjælpe dig med at finde en Mac, du har mistet, selvom den er offline og på vågeblus. Den sender Bluetooth-signaler, som kan registreres af Apple-enheder i brug i nærheden. De videresender derefter din Macs registrerede placering til iCloud, så du kan finde den i Find min-programmet.

Processen er helt anonym og end-to-end-krypteret, så ingen, heller ikke Apple, kender identiteten på en rapporteret enhed. Og fordi rapporteringen sker i stilhed ved hjælp af bitte­små stykker data, som følger med eksi­sterende netværks­trafik, skal du ikke bekymre dig om batteritid, data­forbrug eller anony­mitet.

Fuld adgang til alle enheder.

macOS Catalina har nye funktioner, der hjælper alle med at få mest muligt ud af deres Mac. Med Stemmekontrol kan du, som ikke kan bruge traditionelle enheder til indtastning, styre din Mac udeluk­kende med stemmen. Nye værktøjer til svagtseende gør det muligt at zoome ind på et afsnit i en tekst eller hele skær­men.

Se en liste over alle nyhederne i macOS Catalina.

Se, om din Mac kan køre macOS Catalina.

MacBook

2015 og nyere

Læs mere

MacBook Air

2012 og nyere

Læs mere

MacBook Pro

2012 og nyere

Læs mere

Mac mini

2012 og nyere

Læs mere

iMac

2012 og nyere

Læs mere

iMac Pro

2017 og nyere

(alle modeller)

Mac Pro

2013 og nyere

Læs mere

Byg nye verdener med nye værktøjer.

Hvis du kan se det for dig, kan du skabe det. ARKit 3 giver dig nye værktøjer, så du kan skabe fantastiske oplev­elser på verdens største AR-platform.

Softwareudvikling til macOS Catalina.

Apple SDK tilbyder uanede muligheder for udviklere, så de kan lave pro­gram­mer, som fungerer på tværs af Mac, iPhone og iPad.