JP sidder i en lænestol omgivet af en masse bøger på bogreoler og i stakke på gulvet. På gulvet ligger et tradionelt chilensk tæppe med et farverigt mønster. En akustisk guitar står inden for rækkevidde

Fokus på Apples udvikling. Fokus på at passe på hinanden.

Målet er at forbedre folks liv og have alle for øje. Det løfte er helt essentielt.
JP, Instructional Designer
Cupertino, USA

Question: Din karriere her begyndte i Apple Store? Answer: Ja, for 15 år siden i en midlertidig stilling. Derefter arbejdede jeg på deltid, så på fuldtid, derefter i en ny stilling i Cupertino og så videre til min nuværende stilling i vores teknologi­udviklingsgruppe. Question: Den sidste del der lyder som ret fortroligt arbejde. Answer: Jeg kan ikke fortælle dig ret meget, men jeg kan afsløre, at vi laver research og udvikler nye teknologier. Og min opgave er at skabe ressourcer, fx kurser og opgaver, som kan gøre det lettere for vores medarbejdere at lære og samarbejde om de teknologier.

Question: Apple er vokset meget i størrelse, siden du begyndte. Hvad har forandret sig? Answer: Først og fremmest min rolle. Alt andet er bare blevet stærkere, f.eks. produkt­principperne og virksomheds­principperne. Question: Hvilke virksomheds­principper? Answer: Der er mange. For eksempel snakker vi meget mere om miljøet, privatlivspolitik, mangfoldighed, retfærdighed og lignende. Og vi holder os ikke tilbage. Question: Enkelt og tydeligt er en Apple-specialitet. Answer: Ja, bestemt. På vores side om privatlivspolitik f.eks. lyder de første ord: “Privatliv er en menneskeret.” Det er klar snak uden alle mulige forbehold. Du kan også se på, hvordan Apple åbent har støttet initiativet DACA Dreamers. Question: Den gruppe af unge, der står bag initiativet Deferred Action for Childhood Arrivals. Answer: Nemlig. Vores ledergruppe kaldte det et spørgsmål om moral og snakkede om, hvor vigtige alle de hundrede af Dreamers, vi har på teamet, er.

To farverige talebobler med med ord på spansk: claro og empatia
At gøre det rigtige er sjældent den letteste vej.

Question: Har den ansvarsfølelse indvirkning på medarbejdernes daglige arbejde? Answer: Helt sikkert, den gennemsyrer alt, hvad vi gør. Da jeg arbejdede for Apple Support, lavede vi for eksempel instruktions­materiale til de teknikere, som arbejder i Latinamerika, og her valgte vi at oversætte det til latinamerikansk spansk. Det gør det lettere for folk at forstå deres rolle, og så er det også bare mere imødekommende. Det lyder måske som en lille detalje, men det er en måde at udvise respekt for kulturforskelle på.

Question: Hvordan kommer et hold frem til den slags? Det må gøre det mere besværligt. Answer: Det kan det gøre, men den måde at tænke på er bare en indgroet del af processen. Det er ikke noget, vi først tænker på til sidst. Question: Så I møder ikke en masse modstand? Answer: Ikke på nogen af de teams, jeg har været på. Hos Apple diskuterer vi ikke,om vi skal gøre det rigtige, men derimod hvordan vi skal gøre det.

Tre farverige talebobler med et spansk udtryk i hver: akronymet YNSBJ, coraje og curiosidad
For at skabe produkter med mennesket i centrum prøver vi at tage højde for den menneskelige kompleksitet.

Question: Så altså, mere arbejde, men en god arbejdsdag. Answer: Ja, helt sikkert, og når man lægger alle de dage sammen i hele Apple, tror jeg, at det kommer til at betyde, at min seksårige søn vokser op i en mere gennemtænkt og mere sikker ramme pga. af de beslutninger, vi tager i dag. Det gør mig glad. Det fylder mig med optimisme.

Question: Er det lettere at tage de rigtige beslutninger, når du tænker på dit arbejde ift. de mennesker, det vedrører? Answer: Det er det for mig. Og her kigger vi langt ud over vores egen indsats. Question: Hvad mener du? Answer: Det har for eksempel været ekstra meningsfuldt for mig at se, hvordan Apple har støttet immigranter fra hele verden. Question: Hvordan det? Answer: Jeg kom hertil fra Chile sammen med min mor tilbage i 1985. Da vi krydsede grænsen til USA, blev vi tilbageholdt og skilt ad i et par uger, mens de undersøgte vores visa. Så det har været rigtigt hårdt de seneste år at se, hvordan familier i så stor stil er blevet skilt ad. At Apple offentligt har meldt ud, at de er imod at adskille børn og forældre, betyder rigtigt meget. Og fordi Apple i mange år har valgt at matche velgørende donationer, er min donation til en organisation, der hjælper familier i nød, blevet fordoblet.

Papirklip, som forestiller en række mennesker, der holder i hånd.

Tegnet på iPad.