Bachelor- og kandidatstuderende
Vær en innovatør, ikke en tilskuer.
Når du kommer til Apple som studerende, vil du opleve, at dit team vil tage imod dig som en ligebyrdig bidragsyder – ligesom enhver anden medarbejder. Det er bare én af grundene til, at du kan få så stor indflydelse her. Du får praktisk erfaring og kommer samtidig til at arbejde sammen med nogle af branchens skarpeste hjerner. Du kommer selvfølgelig til at lære en masse af dem, men de forventer også at lære af dig.
Desirehs indflydelse er klokkeklar.
Du har måske aldrig hørt om Desireh, men hun er med til at sikre, at du bliver hørt. Da hun kom til Apple som praktikant inden for elektroteknik, gik hun straks i gang med at arbejde på den nyeste iPhone, hvor hendes fokusområde var en chip, der sender og modtager opkald. Da denne iPhone blev lanceret i hele verden, havde hun ikke lyst til, at hendes rejse med Apple skulle slutte. Det havde hendes team heller ikke, og de tilbød hende derfor en fuldtidsstilling som hardwaretekniker. I dag er hun i stand til at kombinere rollen som nybagt mor med at arbejde på den næste generation af Apples produkter, men det, hun bedst kan lide ved at arbejde her, er stadig det samme. “Det føles godt at vide, at man hjælper millioner af mennesker med at tale med deres familie og venner, men det er samarbejdet og respekten, der giver mig energi hver dag. Kollegaer stiller mig spørgsmål, jeg stiller dem spørgsmål, og sammen finder vi svarene.”
Praktikanter inden for elektroteknik er, ligesom alle andre praktikanter hos Apple, fuldgyldige medlemmer af deres team, og de arbejder også sammen med andre grupper på tværs af funktioner.
Job i studietiden
Praktikpladser til bachelor- og kandidatstuderende
Hos Apple er praktikanter en vigtig del af teamet. Uanset om det er en længerevarende praktikplads, du søger, eller bare én sommeren over, kan du komme til at arbejde med vigtige projekter på en Apple-campus. Som en del af Apple-fællesskabet får du et indblik i den måde, vi arbejder på, og de mennesker, der leder os. For at komme i betragtning til Apples programmer for studerende skal du være tilmeldt en videregående uddannelse.
Apple Store og detailpartnerbutik
At arbejde i en Apple Store eller en Apple-butik, der er placeret i forretningen hos en af vores forhandlere, er en rigtig god mulighed for at udfordre sig selv og få værdifuld joberfaring. Mange af vores job kan besættes som deltidsstillinger, og alle job kan besættes som fuldtidsstillinger. Uanset hvad sørger vi for, at du får al den oplæring, du har brug for, for at klikke med både kunder og kollegaer.
Job efter endt eksamen
Stillinger i hele Apple-organisationen
Vi har altid tænkt på Apple som et skæringspunkt mellem teknologi og de humanistiske fag. Derfor søger vi kloge hoveder fra alle studieretninger. Her hos os er der så mange måder at bidrage på, at du har gode chancer for at finde den rolle, der passer lige til dig. Hvad enten du arbejder på et af vores globale kontorer, i en Apple Store eller måske hjemmefra, vil et job hos os altid være krævende. Men vi forstår også at belønne originale idéer og hårdt arbejde.
Se nærmere på alle Apple-teams
Se ledige job i Apple Stores og detailpartnerbutikker