APPLES ANONYMITETSPOLITIK

Anonymitets- og samtykkepolitik for jobansøgere

Hos Apple mener vi, at anonymitet er en grundlæggende menneskeret. Vi giver dig følgende oplysninger om, hvordan Apple indsamler, behandler, overfører og opbevarer dine persondata. I denne politik skal brugen af (eller variationer af) ordene “herunder“, “for eksempel“ eller “såsom“ efterfulgt af specifikke eksempler ikke betragtes som en udtømmende liste.

Indsamling, behandling, overførsel og brug af persondata

Persondata kan kontrolleres af Apple Inc. eller behandles af Apple Inc. på vegne af deres tilknyttede virksomheder, der kan være beliggende hvor som helst i verden, hvor en sådan tilknyttet virksomhed er den dataansvarlige.

Det følgende er en beskrivelse af, hvordan Apple Inc. på adressen One Apple Park Way, Cupertino, CA 95014, USA eller et formålstjenstligt lokalt tilknyttet datterselskab (“Apple”) som dataansvarlig indsamler, behandler, overfører og bruger de personlige oplysninger, du indsender via dette website (“personoplysninger”), med henblik på at behandle din online-ansøgning som beskrevet nærmere nedenfor. Persondata betyder al slags information, som er knyttet til dig, identificerer dig, eller kan kan bruges til at identificere dig, og som er registreret i enhver form, herunder (men ikke begrænset til) juridisk navn, mailadresse, fysisk adresse, uddannelses- og ansættelseshistorik.

Formål med behandling af dine persondata

Som en del af ansøgningsprocessen er du blevet bedt om at logge ind med din personlige Apple-konto. Under denne proces vil information, der er knyttet til din Apple-konto som fornavn, efternavn og primær mailadresse, blive tilgået og/eller lagret for at oprette et unikt ID til din profil. Persondata, der er tilknyttet din personlige Apple-konto, vil ikke blive tilgået eller anvendt af Apple i forbindelse med din ansøgning. Du kan også oprette en ny Apple-konto ved at følge de trin, du finder her: Opret en ny Apple-konto

Alle persondata, som du deler med Apple i forbindelse med ansøgningsprocessen, (i) bliver brugt til at behandle din ansøgning til den specifikke stilling, du har søgt, (ii) bliver brugt til at behandle ansøgninger til andre åbne stillinger, som kan være relevante for dig, hos Apple og Apples virksomheder og datterselskaber over hele verden, (iii) bliver opbevaret, så de kan bruges, hvis andre relevante stillinger bliver ledige hos Apple og Apples virksomheder og datterselskaber over hele verden, og (iv) kan bruges til at sende dig spørge­undersøgelser vedrørende din oplevelse af ansøgningsprocessen. Hvis du ikke ønsker at deltage i spørgeundersøgelser, kan du sende en mail til recruiting-survey-opt-out@apple.com.

Hvis du bliver ansat hos Apple, vil alle persondata, du deler med Apple, (i) blive brugt til at registerre din ansættelse, (ii) blive brugt til at registrere dig i Apples systemer og (iii) blive opbevaret i overensstemmelse med gældende lovkrav.

Som børsnoteret selskab er Apple forpligtet til at overholde det amerikanske føderale tilsyn United States Securities & Exchange Commissions regler om uafhængig revisor. Hvis du tidligere har arbejdet for eller har haft tilknytning til en enhed knyttet til vores eksterne revisor, kan det være nødvendigt for Apple at foretage en uafhængig kontrol, hvor man gennem en uafhængig revisor tjekker, om oplysningerne på dit CV stemmer. Din rekrutteringskonsulent underretter dig separat på forhånd om eventuelle oplysninger, der bliver delt.

Derudover kan visse demografiske oplysninger blive indsamlet på frivillig basis som en del af Apples juridiske forpligtelser og/eller for yderligere at hjælpe med Apples indsats i forbindelse med planlægning, implementering og måling af Apples indsats og ordninger for inklusion og mangfoldighed. Dine svar vil blive holdt fortrolige og vil kun blive delt yderligere, hvis der er lovmæssigt belæg for det og/eller for at overholde statslige krav. Din ansøgning vil på ingen måde blive påvirket af dine svar eller din beslutning om ikke at svare.

Vi opbevarer kun dine persondata, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, som oplysningerne blev indsamlet til, og i det tidsrum, der er specificeret i de gældende love, som varierer fra land til land. Disse formål kan omfatte, men er ikke begrænset til, ansøgningsrelaterede forespørgsler, vedligeholdelse af forretningsoptegnelser med henblik på analyse, markedstendenser og/eller revisionsformål eller behandling af juridiske anliggender. Hvis du er en jobansøger, som bor i Californien, kan du se vores specifikke oplysninger gældende for Californien

Overførsel af persondata

Apple er en global virksomhed, og vi rekrutterer på internationalt plan. Ved at indsende dine persondata online accepterer du, at dine oplysninger kan overføres til Apple Inc. i USA og kan deles med andre virksomheder knyttet til Apple rundt om i verden, så de kan kontakte dig om jobtilbud. Sådanne virksomheder kan være beliggende i lande og/eller områder, der ikke yder databeskyttelse på et niveau, som kan sammenlignes med niveauet i dit hjemland og/eller område. Apple overholder de gældende love for overførsel af persondata mellem forskellige lande for at sikre, at dine persondata er underlagt samme høje grad af anonymitetsbeskyttelse, uanset hvor de behandles. Apple-selskabsenheder overholder de relevante juridiske love og regler for international overførsel af data til USA eller uden for den jurisdiktion, hvor dine data blev indsamlet, eller er bundet af passende kontraktlige ordninger (såsom standardkontraktbestemmelser godkendt af Europa-Kommissionen) eller andet foreskrevet retsgrundlag for at beskytte dine persondata. Apples internationale overførsel af persondata indsamlet i deltagende lande i Asien-Stillehavsområdet (APEC) overholder APEC Cross-Border Privacy Rules-systemet (CBPR) og Privacy Recognition for Processors-systemet (PRP) for alle sådanne overførsler.

Persondata tilknyttet enkeltpersoner i Kina, fastlandet kan videregives til eller tilgås af enheder uden for Kina, fastlandet. Sådanne enheder omfatter Apple-datterselskaber som:

Apple Inc., som ligger på adressen One Apple Park Way, Cupertino, Californien, USA
Apple Distribution International Limited, som ligger på adressen Hollyhill Industrial Estate, Hollyhill, Cork, Irland
Apple South Asia Pte. Ltd., som ligger på adressen 7 Ang Mo Kio Street 64, 569086, Singapore
Apple Japan, Inc., som ligger på adressen 6-10-1 Roppongi, Minato-ku Tokyo 106-6140, Japan
Apple Asia Ltd, som ligger på adressen 2401 Tower One, Times Square, Causeway Bay, Hong Kong
Apple Operations International Limited, som ligger på adressen Hollyhill Industrial Estate, Hollyhill, Cork, Irland


Dine persondata videregives eller tilgås uden for Kina, fastlandet alene med henblik på ovenstående formål. Som beskrevet nærmere nedenfor kan Apple og deres underselskaber også ansætte tredjeparter (“tjenesteudbydere”) til at udføre bestemte opgaver, f.eks. behandling eller lagring af persondata til ovenstående formål. Apples tjenesteudbydere forpligter sig til altid at behandle persondata i overensstemmelse med bestemmelserne i denne anonymitetspolitik og vores anvisninger.

Beskyttelse af dine persondata

Der er indført sikkerhedstiltag for at beskytte dine persondata mod tab, misbrug og uautoriseret adgang, offentliggørelse, ændring og destruktion. Sikkerhedstiltagene implementeres og opretholdes i overensstemmelse med juridiske, organisatoriske og teknologiske udviklinger.

Brug af tredjeparts­tjenesteudbydere

Apple bruger nogle gange tredjeparts­tjenesteudbydere i forretningsdriften til visse HR-relaterede funktioner eller IT-funktioner (f.eks. hostingtjenester) eller til at fremme vores juridiske forpligtelser. Apple vil (i) omhyggeligt vælge tjeneste­udbyderne og (ii) kræve, at tjeneste­udbyderne indfører passende sikkerhedstiltag for at beskytte dine persondata, og (iii) kræve, at tjeneste­udbyderne kun bruger dine persondata, som anført af Apple og ikke til andre formål.

Automatisk beslutningstagning

Apple træffer ingen beslutninger baseret udelukkende på brugen af algoritmer eller profilering, som påvirker dig i væsentlig grad.

Korrekthed af persondata

Ved at erklære dig enig i denne samtykke- og anonymitetserklæring for jobansøgere, bekræfter du, at alle dine oplysninger er korrekte og fyldestgørende. Apple forbeholder sig udtrykkeligt retten til at suspendere, ændre adgangen til eller fjerne din profil i Apples ansøgerbase, hvis din profil overtræder Apples gældende regler, indholdet anses for at være stødende, uægte, uetisk, voldeligt, et forsøg på at undergrave eller manipulere Apples tillidsbaserede vurderings- og udvælgelsesproces, og/eller hvis Apple af en hvilken som helst anden grund og efter eget skøn vælger det.

Dine databeskyttelsesrettigheder og yderligere oplysninger

Apple har udnævnt en databeskyttelses­ansvarlig med relevante understøttende ressourcer i alle områder, hvor det er et lovkrav. Du kan kontakte den databeskyttelses­ansvarlige for dit område på dpo@apple.com, hvis du har spørgsmål vedrørende persondata eller denne samtykke- og anonymitetspolitik for jobansøgere. Du kan til enhver tid rette eller opdatere dine persondata ved at gå ind på din profil på jobs.apple.com. For at få adgang til, rette eller slette dine persondata bedes du sende en mail til dpo@apple.com eller ringe til 1-800-275-2273. Apple vil bede dig om oplysninger, som vi anser for nødvendige for at bekræfte din identitet af sikkerhedshensyn og for at forhindre svindel. Disse oplysninger kan omfatte navn, kontaktoplysninger og oplysninger om dit forhold til Apple, men de specifikke oplysninger, der anmodes om, kan variere afhængigt af omstændighederne ved din anmodning. Apple diskriminerer ikke og udøver heller ikke sanktioner som reaktion på anmodninger om beskyttelse af persondata. Afhængigt af jurisdiktionen kan det være nødvendigt, at Apple opbevarer nogle jobansøgeroplysninger med henblik på at sikre overholdelse. For at overholde reglerne i USA opbevarer vi oplysninger om amerikanske jobansøgere i tre år. Hvis det er relevant, kan du også anmode om begrænsning eller anonymisering af behandlingen af dine persondata og gøre indsigelse mod behandlingen af dine persondata, hvis du mener, at du har legitime grunde til at gøre det, eller trække dit samtykke til behandlingen af dine persondata tilbage i tilfælde, hvor gældende lovgivning gør det muligt. I sådanne tilfælde bedes du sende en mail til dpo@apple.com.

Hvis du ikke er tilfreds med Apples svar, kan du sende din klage til den relevante tilsynsmyndighed. Hvis du henvender dig til os, vil vi bestræbe os på at give dig oplysninger om relevante klagemuligheder, som kan være relevante for din situation.


For at forbedre og optimere Apples rekrutteringsprocesser endnu mere vil Apple gerne behandle dine persondata for at lære mere om vores egne evaluerings-, udvælgelses- og ansættelsestendenser og for at få indsigtsfulde oplysninger om dine færdigheder, din baggrund, ekspertise og viden. Hvis du giver samtykke, kan alle oplysninger, du giver eller sender til webstedet Karrierer hos Apple eller opretter i forbindelse med en jobansøgning, blive evalueret eller brugt til disse formål, herunder oplysninger som din erfaring, titel, dine uddannelsesdata, certificeringer og licenser, færdigheder, særlige projekter, dit medlemskab af faglige organisationer, din geografiske placering, dit CV, dine jobansøgninger og ansættelsesrelateret information. Derudover giver dit samtykke dig adgang til at bruge yderligere funktioner på karrieresiden, som kan effektivisere din ansøgningsproces hos Apple, fordi du får mulighed for at oprette en detaljeret ansøgerprofil ved hjælp af dit CV. Ovennævnte behandling vil ikke udelukkende blive brugt som grundlag for ansættelsesbeslutninger (f.eks. ansættelse, forfremmelse, opsigelse osv.).

Dit samtykke til disse formål er frivilligt. Hvis du giver samtykke, men senere beslutter, at du ikke ønsker, at dine data skal behandles til disse formål, kan du vælge at trække samtykket tilbage ved at gå til databeskyttelsespolitik for ansøgere i din ansøgerprofil og fjerne markeringen ud for samtykket. Når du trækker dit samtykke tilbage, vil dine persondata ikke indgå i fremtidige datasæt, der bruges til udvikling eller forbedring af Apples rekrutteringsprocesser og/eller -systemer, og de vil blive fjernet fra eksisterende modeller. Hvis du vælger ikke at give dit samtykke eller senere beslutter at trække det tilbage, vil det ikke påvirke din ansøgning eller din ansættelse hos Apple.