Gaver

Vi tilbyder en række tjenester, der gør Apple Online Store til det perfekte sted at købe varer som gaver til familie og venner.

Gavetekst

Du kan vedlægge en hilsen på pakkesedlen for de fleste af varerne i vores butik – uden ekstra betaling.

Når du vælger at lægge en vare i din pose, skal du bare markere det felt, hvor der står “Dette er en gave” eller “Tilføj en gratis gavetekst”. På siden med Shoppingposen skal du klikke på linket “Tilføj en gratis gavetekst”, indtaste din besked og klikke på linket “Gem besked”. Hvis din ordre indeholder varer med flere forskellige modtagere, kan du indtaste en tekst for hver vare, så man tydeligt kan se, hvilken gave der er til hvem. I øjeblikket kan Apple Online Store ikke sende varer i en enkelt ordre til flere leveringsadresser. Du skal derfor oprette en ny ordre gennem Apple Online Store – én ordre pr. leveringsadresse – for at sende gaver til forskellige adresser.

Du skal ikke bekymre dig om, at oplysninger om pris vil blive vist på ordrer, der sendes som gave. Ved enhver ordre vises oplysninger om pris ikke på pakkesedlen, men derimod i mails og på eventuelle fakturaer, der sendes med posten. Så hvis du får sendt en gave direkte til familie eller venner, kan de ikke se, hvad den har kostet.

Bemærk, at der ikke kan tilføjes hilsener til trykte Apple-produkter.

Apple-gaveindpakning

Når du bestiller en ny iPod touch, iPad eller MacBook Pro eller vælger software og tilbehør fra Apple, kan du gøre din gave til noget helt særligt med Apples gaveindpakning (med forbehold for tilgængelighed). Apples gaveindpakning består af en unik gaveæske med et rødt bånd og et flot kort med din personlige hilsen.

Gaveindpakning til computere fås kun til MacBook Pro-modeller med standardkonfiguration.

Sådan tilføjer du gaveindpakning:

  • Når du tilføjer en iPod touch, iPad, iPhone eller bærbar Mac til din pose, skal du blot vælge feltet, hvor der står “Dette er en gave”. Derefter vil du automatisk få mulighed for at tilføje gaveindpakning.
  • Når du tilføjer et stykke software eller tilbehør, der udløser en gave, til din pose, har du mulighed for at vælge Apple-gaveindpakning ved betaling.

Gravér din iPad eller iPod touch

Gør den til din helt egen – eller til en uforglemmelig gave – med gratis lasergravering. Du kan få indgraveret tekst på alle nye iPad- eller iPod touch-enheder. Tjenesten er kun tilgængelig online og tilbydes ikke til nyistandsatte produkter.

Når du har valgt din iPad eller iPod touch på apple.com, kan du skrive op til to linjer med tekst. Mens du skriver teksten, kan du se et billede af, hvordan den kommer til at se ud. Teksten bliver graveret øverst på bagsiden af produktet, nøjagtigt som den vises på billedet. Kontrollér venligst, at alt er rigtigt stavet.

Du kan muligvis foretage ændringer i den graverede tekst eller annullere din vare, hvis dens online-ordrestatus er “Endnu ikke afsendt”. Se afsnittet Visning og ændring af ordrer i Hjælp til at shoppe, eller gå direkte til din online Ordrestatus. Du kan eventuelt læse vores .

Firmagaver

iPod touch er den perfekte gave, hvad enten du bruger den som firmagave, salgsincitament eller i forbindelse med særlige events – eller brug den til at vise din påskønnelse af medarbejdere eller kunder.

Hver iPod touch kan tilpasses med gravering af virksomhedslogo eller tekst. Du kan også give musik som gave i form af iTunes-gavekort.

Få mere at vide om Apples firmagave- og bonusordning

Du kan få flere oplysninger eller afgive en ordre ved at ringe på 80 24 08 35.

Apple Store-gavekort

Du har mulighed for at købe to typer gavekort i Apple Online Store: Apple Store-gavekort og iTunes-gavekort.

Apple Store-gavekort gør det nemt at give modtagerne præcis, hvad de ønsker sig. Dine venner og familie kan vælge lige, hvad de vil, fra vores enorme udvalg af Mac-, iPad- og iPod-produkter samt tilbehør i Apple Online Store.

Sådan køber du Apple Store-gavekort

Apple Store-gavekort kan købes i Apple Online Store på alle beløb fra 25 kr. til 3000 kr. Alternativt kan Apple Store-gavekort købes over telefonen på 80 24 08 35.

Du kan vælge at tilføje en hilsen til hvert gavekort. Læs mere i afsnittet om gavetekster i onlinehjælpen.

Sådan bruger man Apple Store-gavekort

Apple Store-gavekort kan indløses i Apple Online Store eller ved at ringe til 80 24 08 35. Apple Store-gavekort kan kun indløses i det land, hvor de er købt.

Når du bruger dit Apple Store-gavekort i Apple Online Store eller over telefonen, skal du oplyse gavekortnummeret og PIN-koden. Husk at beholde kortet, indtil din vare/dine varer er blevet leveret.

Du kan bruge op til otte Apple Store-gavekort til én transaktion i Apple Online Store og Apple Retail Store. Du kan også kombinere Apple Store-gavekort med ét kreditkort/debetkort til betaling for dit køb.

Apple Store-gavekort kan indløses for de fleste varer i Apple Online Store, herunder iPhone, iPhone-tilbehør og alt i forbindelse med Mac, iPad og iPod.

BEMÆRK: Apple Store-gavekort kan ikke bruges til køb af et andet Apple Store-gavekort, iTunes-gavekort, iTunes-gavebevis, trykte produkter fra Apple eller til køb i iTunes Store.

Sådan ser du saldoen for dit Apple Store-gavekort

Du kan få oplyst saldoen for dit Apple Store-gavekort ved at gå ind under Din konto eller ringe til 80 24 08 35 (der findes også et billigt nummer, hvis det er nødvendigt: 70 10 70 72).

Tabte eller stjålne kort

Du kan melde et Apple Store-gavekort tabt eller stjålet ved at kontakte Apple på tlf. 80 24 08 35 (der findes også et billigt nummer, hvis det er nødvendigt: 70 10 70 72). Erstatningskort udstedes, når Apple har bekræftet, at det tabte eller stjålne kort ikke er blevet indløst, og når ordreoplysningerne er blevet verificeret. Apple er ikke ansvarlig for tabte eller stjålne gavekort.

iTunes-gavekort

Den perfekte gave, som fås på alle beløb mellem 100,00 kr.–5.000,00 kr. iTunes-gavekort kan bruges til at købe sange, album, lydbøger og videoer i verdens førende musikbutik på nettet. iTunes-gavekort kan ikke bruges til at købe Apple-produkter.

Giv et iTunes-gavekort

Send gaver i hele Europa

Nu kan du sende iPod- og Mac-gaver til dine venner i hele Europa. Start med at besøge Apple Online Store i modtagerlandet, og afgiv din ordre ved hjælp af et kreditkort. Hvis du ikke taler sproget, skal du bare ringe til en Apple Store-ekspert på 8060 1043.

Køb ind til venner og familie i 15 europæiske lande – uanset hvor du bor. Læs mere